Økologer: Sådan kan afgifter gøre landbruget mere bæredygtigt

Efter Klimarådet i begyndelsen af året foreslog at indføre en stigende CO₂-afgift som et værktøj til at fremme den grønne omstilling, har debatten raset både i erhvervslivet og blandt politikerne. Nu har Økologisk Landsforening (ØL) imidlertid fremlagt sit forslag til, hvordan en sådan afgiftsmodel kan se ud for landbrugets vedkommende.

Dermed bakker foreningen i modsætning til Landbrug & Fødevarer op om at indføre en afgiftsbaseret model i landbruget, ud fra princippet om at forureneren betaler.

"En CO₂-afgift er den mest omkostningseffektive vej mod at skabe et klimaneutralt, bæredygtigt landbrug," siger Per Kølster, formand for ØL.

Kort fortalt går ØL's model ud på, at jo flere drivhusgasser en produktion udleder, og jo mindre natur, der er på bedriften, desto dyrere skal det være for landmanden. Omvendt bliver man belønnet, hvis man nedbringer CO₂æ-udledningerne (alle drivhusgasser omregnet til CO2, red.) og giver mere plads til naturen. Hensigten er, at landbruget ikke kun skal hjælpe med at løse klimakrisen, men også bremse tilbagegangen af biodiversiteten.

Modellen forudsætter, at der sker en ændring i indretningen af EU's landbrugsstøtte, så den bevæger sig væk fra at støtte landmænd for de antal hektar, de dyrker, til at støtte landmænd, der implementerer bæredygtighedsindsatser.

Helt konkret skal der indføres et CO2-adfærdsloft, som både omfatter udledningen af klimagasser og kulstofbinding i jorden samt et såkaldt Marknaturindeks, der skal højne biodiversiteten. Myndighederne skal tilbageholde støttemidler til de landbrug, som ikke opfylder krav om bæredygtighed, men alle midler skal føres tilbage til landbruget og reinvesteres krone for krone til grønne tiltag.

Skal bevare konkurrenceevnen

Økologisk Landsforening ønsker desuden, at man gør op med den nuværende praksis, hvor en landmand mister støtte, hvis vedkommende tager noget af sit dyrkbare areal ud af omdrift for at give mere plads til naturen.

"Vi ser for os, at man indretter sig efter en model, der sikrer landmanden en betaling for bidrag til klimaet og naturen, samtidig med at man sikrer dansk landbrugs konkurrenceevne," forklarer Per Kølster.

I første omgang ser ØL for sig, at modellen bliver implementeret nationalt, men foreningen håber, at den kan være inspiration for udlandet.

Hvilket niveau støttemidlerne og afgifterne lægges på er i sidste ende op til politikerne.

"Om en endelig model kommer til at se sådan ud, er for tidligt at sige, men vi ser gode muligheder for, at vi langt hen ad vejen kan ende med en model i retning af, hvad vi foreslår," siger han.

Er der ikke en risiko for, at den enkelte bedrift vil kunne producere mindre, når der skal være mere plads til naturen, og man dermed har brug for endnu flere landbrug for at opretholde den nuværende produktion?

"Vi kan ikke producere de samme produkter som i dag, men vi kan producere den samme mængde mad eller mere ved at lade produktionen af plantebaserede fødevarer fylde relativt mere end husdyrproduktionen i forhold til i dag. Det vil modellen understøtte, fordi den gør det relativt dyrere at producere husdyrprodukter. I dag har vi en situation, hvor det kan være dyrere for forbrugerne at købe grønt end animalske produkter, og det vil vi gerne vende om, så det mest belastende også bliver det dyreste," svarer Per Kølster.

Klimarådet har også fremlagt en CO₂-afgift som det mest omkostningseffektive værktøj til at nedbringe Danmarks klimabelastning. Rådet foreslår, at afgiften stiger gradvist frem mod 2030 og ender på ca. 1.500 kr.

"En ensartet afgift på tværs af samfundet vil skubbe os alle til at reducere vores udledninger, for det vil koste ikke at gøre det. Det vil også gøre, at vi som samfund implementerer de billigste tiltag først og derved undgår, at det koster mere på velstanden end højst nødvendigt," skriver Klimarådets formandskab bestående af Peter Møllgaard, Jette Bredahl Jacobsen og Jørgen Elmeskov i et fælles debatindlæg på altinget.dk.

L&F er skeptisk over for en CO₂-afgift

Omvendt har en ny rapport fra konsulentvirksomheden PwC og tænketanken Axcelfuture konkluderet, at landbruget vil blive den branche, som rammes hårdest af en CO₂-afgift. I rapporten regnes med en afgiftssats på 1.250 kr. per ton udledt CO₂.

"CO₂-afgifter er ikke noget quickfix for klimaet. Adfærdsregulerende afgifter giver kun mening, når der eksisterer et alternativ til udledningen. Lige nu har vi ikke de teknologiske alternativer i landbruget. Verden har dem ikke. Derfor har ingen lande for nuværende sat en pris på køernes bøvser eller landbrugsjordens udledning af lattergas," sagde L&F's direktør, Anne Arhnung, forleden til Landbrugsavisen, da PwC-rapporten udkom.

ØL's landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, som også har læst rapporten, peger på, at afgiften rammer hårdt, fordi landbruget ér en væsentlig kilde til drivhusgasser, og at formålet med en afgift netop er at skabe forandringer, så den samlede produktion bliver mere bæredygtig.

"Vi er langt hen ad vejen enige i de seks anbefalinger i rapporten, der også stemmer godt overens med vores forslag om en pris på bæredygtighed. Hvis der er en forskel, så handler det om, at vi i Økologisk Landsforening ser et behov for at ændre det landbrug, vi har i dag, så der kommer en mere bæredygtig balance. Manglende teknologi, der tillader, at vi fastholder landbruget, som det ser ud i dag, er derfor ikke et argument, vi lægger vægt på. Men vi er helt enige i, at omstillingen skal ske gradvist og under hensyntagen til risiko for lækage, og dermed hvad der sker i verden omkring os," siger Sybille Kyed.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) afviste også for få måneder siden at indføre en CO₂-afgift, da erhvervslivet i forvejen er presset af corona-pandemien. Dengang bakkede Landbrug & Fødevarer op om ministerens udmelding.

I sit debatindlæg på altinget.dk skriver Klimarådets formandskab imidlertid, at en CO₂-afgift, der er skruet rigtigt sammen, hverken behøver at koste job eller være socialt skæv.