Annonce
Annonce
Hvad er en 'trainee' egentlig? ØL forklarer sit nye forslag
Hvad går ØL's forslag om at indføre trainees i landbruget egentlig ud på? Det forklarer konsulent Jens Peter Hermansen nærmere.

ØL's konsulent Jens Peter Hermansen, der forleden kunne præsentere vinderne i 'I gang for 1 million' og 'I gang for 2 millioner', håber at ideen om trainee-forløb kan lette generationsskiftet. Arkivfoto: Joachim Kjeldsen
Et nyt forslag fra Økologisk Landsforening skal lette generationsskiftet i landbruget. Forslaget handler om at indføre trainee-stillinger, hvor nyuddannede landmænd kan komme i en form for videreuddannelsesforløb hos en landmand, så de efter planen kan blive bedre rustet til en fremtid i landbruget.
Jens Peter Hermansen, der er projektleder og konsulent i Økologisk Landsforening (ØL), har udarbejdet forslaget og uddyber herunder, hvad konceptet med trainees indebærer.
"Hvert eneste trainee-ansættelsesforhold skal tilpasses den enkelte. Det vil vi i ØL gerne hjælpe med; for eksempel at finde ud af, hvor længe skal ansættelsesforholdet gælde, og hvilke mål der er med det," forklarer han.
Tanken er, at trainees skal have en løn – det oplagte spørgsmål er så, om landmanden ikke foretrækker at ansætte en regulær medarbejder, hvis denne koster det samme som en trainee.
Det er dog ikke sikkert, at lønniveauet skal være det samme. Jens Peter Hermansen siger nemlig, at såfremt ØL bliver en del af konceptet med trainees, vil foreningen holde sig ude af lønforhandlingerne, så det i stedet bliver op til arbejdsgiveren og traineen.
"Det er rigtigt, at det kan blive et dyrt ansættelsesforhold med en trainee, hvis denne skal på kursus et par dage, besøge et mejeri eller lignende – men der er nok også kandidater, som ser, at denne stilling giver noget værdi, som gør, at de ikke behøver få helt så meget i løn som almindelige medarbejdere," siger han.
I første omgang er trainee-konceptet blot et forslag, men skulle det blive en realitet, byder ØL gerne ind på en rolle som rådgiver. Det kan være at screene den enkelte bedrift og medvirke til at beskrive indholdet i ansættelsesforholdet, som passer dertil.
Tror ikke, man risikerer løndumping
Jens Peter Hermansen mener også, at andre parter end traineen har en interesse i at realiseret ideen.
"Jeg kan godt se et forløb for mig, hvor vi har et tættere samarbejde med både mejerier, slagterier og finansieringskilder, og det kan jo spille ind i ansættelsesforholdet. Det er ikke bare i vores, traineens eller landmandens interesse – det er også leddet, der kommer bagefter: For eksempel skal mejerierne være sikre på, at nogen kan levere mælk til dem, så de skal også til at tage et ansvar for at hjælpe den næste generation i gang. Alle kender problematikken med generationsskiftet," siger han.
Jens Peter Hermansen foreslår også, at bankerne evt. kunne hjælpe med mere favorable finansieringsvilkår til dem, der har gennemført et trainee-forløb og dermed fået et dybere indblik i at drive et landbrug:
"Så har banken jo også en større sikkerhed for sine penge og måske større tillid til kandidaten."
Risikerer man ikke, at lønniveauet enten dumpes, så trainees ender med at arbejde gratis, eller at de faktisk kan blive så billig en arbejdskraft, at de tager stillinger fra både almindeligt ansatte og praktikanter?
"Jeg vurderer, at det ikke vil være tilfældet - ikke mindst da gode trainees til driftslederstillinger er en stor mangelvare."
Flere artikler fra samme sektion
Økologien får et rygstød i ny politisk aftale
En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider
Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.