Her er ØL's næste skridt

Danmark gik på sommerferie med en grøn trepartsaftale, og nu er der udråbt en minister for aftalen. Næste skridt er en politisk forhandling, så det ikke blot er en aftale mellem seks udvalgte organisationer og regeringen, men en parlamentarisk aftale, der møntes ud i lovgivning.

Det skorter ikke på skåltaler over, at det lykkedes at lande en aftale, og det skorter heller ikke på kritik af aftalen. Begge dele har sin berettigelse.

Det er en stor fordel, at vi i Danmark evner at sætte os sammen om forhandlingsbordet og nå til enighed om fælles veje frem. Det er velsagtens årsagen til, at vi lever i et relativt roligt samfund med begrænset polarisering.

Set fra Økologisk Landsforenings perspektiv havde vi dog meget gerne set en aftale, der i højere grad lagde sporene ud til en verden, der tænker og handler økologisk båret af sunde måltider, gode dyreliv og en levende jord, som vi har skrevet det i vores strategi. Det fik vi ikke.

Det blev en aftale, som anlægger en reservattilgang. Danmarks areal deles op i areal til fri natur gerne græsset, produktionsskov, urørt skov, drikkevandsfølsomme områder, intensivt landbrug og et landbrug med et stort dyrehold på stald.

Målet om fordobling af det økologiske areal er opretholdt, men økologien synes henset til at skulle finde sted på jorde, der er mere følsomme overfor landbrugets brug af kvælstof og pesticider.

Som Jeppe Bruus, minister for den grønne trepart (S), eksemplificerer, kan økologiske køer græsse arealerne ned til de kvælstoffølsomme fjorde, og i aftalen er det skrevet ind, at omlægning til mere økologi skal samtænkes med behovet for at beskytte de sårbare grundvandsdannende områder, underforstået så vi fortsat kan hente drikkevand op fra kildepladserne uden pesticidrester.

Det er der intet galt med, det er faktisk det miljøpolitiske redskab, økologien har fungeret som i alle de år, der har været en form for partnerskab mellem regeringen og os som erhverv.

Men Økologisk Landsforenings ambitioner er, som vores strategi siger, større end det.

Vi mener, at økologi spiller en rolle alle vegne. Det er ikke kun vores vand, der er følsomt, det er også vores insekter, jordens mikroliv og vores fugle i det åbne land. De fungerer ikke godt med de pesticider, der følger med det intensive landbrug, og de har ingen gavn af en stor husdyrproduktion på stald.

Vi skal selvfølgelig huske os selv på alt det, vi lykkedes at få med i aftalen ud over bekræftelsen af økologimålet, og at økologi anses som en vigtig brik i den grønne omstilling:

Anerkendelse af at klimaregnskaberne skal være bedriftsnære fremfor baseret på standardtal; at der skal fokus på kulstoflagring i jorden fra bla. økologi og skovlandbrug; at effekten af, at køerne selv henter deres græs på marken, tæller i klimaregnskabet, når der ligger tilstrækkelig dokumentation for dette, og det skal prioriteres at finde klimavirkemidler til økologer.

Det lykkedes også i sidste øjeblik at få skrevet ESGreen Tool Climate med ind i aftalen som eksempel på et bedriftsnært klimaregnskab. Og så er der udsigt til, at arealstøtten til økologi skal hæves.

Det er vigtige detaljer i aftalen, og med en ny forhandlingsrunde foran os, er der stadig behov for, vi i Økologisk Landsforening holder os til. En løsning, hvor afgiften opkræves som en modregning i landbrugsstøtten, må ikke opgives.

Den kan om ikke andet vise sig nødvendig, hvis EU afviser det, der ligger i aftaleteksten som statsstøtte, og hvad der er endnu mere vigtigt; dansk landbrug er ikke tjent med, at Danmark går enegang som det eneste land med en klimaafgift på landbruget. Ingen ved sine fulde fem tror på, at en klimaafgift opkrævet af et skatteministerium har en realistisk gang i EU de næste mange år.

Der er også behov for at sikre, at økologer, som har deres dyr på græs, får en betaling for dette af mindst samme størrelse, som det tilskud det konventionelle landbrug fra januar 2025 kan få for at bruge metan-reducerende foder.

Danmark skal aflevere en naturgenopretningsplan i 2026 til EU-Kommissionen, som også forholder sig til biodiversiteten i landbruget. Det står naturligvis højt på vores prioriteringsliste, at det Marknaturindeks, som er udviklet i Økologisk Landsforening og siden ovre i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, bliver skrevet ind i den plan.

Biodiversitet i det dyrkede land er mindst lige så vigtig som den frie natur. Det er her, vi har haft et biodiversitetstab i Danmark de sidste mange årtier, og det gør landbruget mere afhængigt af pesticider til bekæmpelse af svampe- og skadedyr, og det koster på udbytter pga. manglende bestøvere.

Det skal komme økologerne til gode, at vi har frasagt os import af soja og har et krav om selvforsyning med foder. Og så lægger vi vægt på, at småskalalandbrugene stilles lige så godt som storlandbrugene i de fremadrettede udbud af etableringstilskud. Grundlaget for etableringstilskud og tilskudsordningerne i øvrigt skal ikke favorisere de store brug.

Det er nogle af de emner, som vi i disse dage har med til oppositionspartierne forud for den parlamentariske aftale om den grønne trepart.

The game is never over.