Her er et indblik i, hvad Økologisk Landsforening opnåede i 2023

2023 var et heftigt år. Der var knald på den politiske gryde. Det samme var 2021 og 2022, men det er nu så lang tid siden, så det er næsten lykkeligt glemt, og med foden inde i 2024 kan jeg kun sige, at pulsen ser ikke ud til at kunne komme længere ned i år.

Vi - jeres forening, dens medlemmer og ansatte - er ambitiøse mennesker mere fyldt med visioner end realisme og dertil krydret med stor optimisme, i forhold til hvor langt jeres forenings ressourcer rækker.

Den cocktail kunne lyde som den sikre opskrift på stress, men den giver også masser af iver og engagement for at levere resultater. Og slår man op i vores årsbrev fra 2023, ser det ud til, at det heldigvis var resultaterne, der kom flest af.

Blandt de politiske resultater, som jeg særligt vil huske 2023 for, er, at vi lykkedes - med en stor mobilisering af mange gode kræfter herunder mange af vores køkkenmedlemmer og øvrige organisationer - med at redde Det Økologiske Spisemærke, som med vedtagelsen af finansloven for 2024 stod til at blive lukket ned. Meddelelsen om dets redning kom, kun to dage før Danmark gik på juleferie. Så manglede man en julegave, kom den der.

Vi har fået anerkendelse fra økonomisk vismand Lars Gårn Hansen for ’Pris på Bæredygtighed’, der er vores forslag til en klimaafgift i landbruget. Han anerkender blandt andet, at den kan være et svar på, hvordan man kompenserer landmanden, uden at det fjerner effekten af afgiften, og han siger, det kan give god mening at tage flere forhold end klima i betragtning.

Helt fjong havde det været, hvis vi også var kommet med i den grønne trepart. Det gjorde vi ikke, af grunde vi kan gisne om, men det har ikke taget modet fra os. Vi får så mange positive reaktioner, at vi har modet i behold til at kæmpe for det, nogen af vores medlemmer er så søde at kalde »en genial ide«.

Det har været en årelang indsats at få godkendt flere restprodukter som gødning i økologi, og vi er langt fra færdige, men nævnes skal det, at nu er det endeligt muligt at få biogasgylle fra anlæg, der modtager fiskeensilage.

Dermed rykker vi lidt tættere på at opfylde vores mål om at få gang i recirkulering af næringsstoffer, som med tiden skal gøre os uafhængige af konventionel husdyrgødning.

Forslag til miljøregler for hold af grise på friland blev færdigformuleret, og et tilsvarende arbejde med at udarbejde miljøregler for hold af fjerkræ i mobile huse tog sin start.

Som medlem af Fødevareministeriets klimamærkearbejdsgruppe sikrede vi, at anbefalingerne til udformningen af et klimamærke til fødevarer peger på, at det med fordel kan undersøges, om mærket skal udarbejdes med yderligere parametre som biodiversitet og dyrevelfærd, og at klima ikke er dækkende som udtryk for produktets bæredygtighed, samt at det i kommunikationen ikke kan træde i stedet for økologimærket.

En anden meget stor overskrift i arbejdet for et bæredygtigt samfund er biodiversitet, og her lykkedes det os at komme med i regeringens biodiversitetspartnerskab, som skal komme med anbefalinger til miljøministeren til, hvordan virksomheder kan medvirke til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet.

Når vi er med i biodiversitetspartnerskabet, er det for at sikre, at det hele ikke kommer til at handle om store sammenhængende naturarealer uden menneskelig aktivitet.

Fødevareproduktion optager en stor del af vores areal i Danmark, og det økologiske dyrkningssystem med mindre gødning, ingen pesticider og dyr på græs gør en forskel, især når vi også giver plads til markskel, bræmmer, læhegn, våde lavninger og tørre toppe mm.

Det skal vi sikre ikke bliver skubbet i baggrunden.

I samme boldgade har vi kæmpet en lang sej kamp for at få parterne bag landbrugsaftalen til at ændre det nuværende 4 pct. naturkrav, der er fulgt med de nye EU-landbrugsstøtteregler, så de også anerkender eksisterende landskabselementer. Vi har mødt stor sympati fra politikerne, men resultater lader desværre vente på sig.

Nævnes skal det også, at vi har slået et slag for nedsat moms på økologi og fået skatteministerens bekræftelse på, at det er en juridisk mulighed, ligesom vi har været i dialog med EU-kommissæren om dette emne.

Og når vi taler om skatteministeren, så har vi gjort, hvad vi kunne, for at problematisere, at Vurderingsstyrelsen ikke beskatter al landbrugsjord ens. Det er en urimelig forskelsbehandling af de små brug, som vil forstærke afviklingen af små landsteder til ugunst for de levende landdistrikter og plads til biodiversitet.

Til slut kan vi fortsat være stolte over, at vi i Økologisk Landsforening evnede at få en hel branche til med det samme at stoppe med at bruge fiskemel i fjerkræfoderet.

2023 blev året, hvor vi blev bekendt med, at vi mennesker har forurenet vores omgivelser med PFAS, i en grad så det optræder i fiskene i havet og udgør et problem, når vi bruger fiskemelet som foder til vores høns.

Det er utrolig trist og ærgerligt, at vi har mistet, hvad vi hidtil har anset for at være en god og bæredygtig foderingrediens, men der er ingen vej udenom, hvis vi risikerer, at de økologiske æg indeholder PFAS.

Får I læst årsbrevet, fristes jeg til at spørge? Hvis ikke, så gør det - hvis ja, så gør det igen. I kan kun blive stolte. Økologisk Landsforening er den eneste rene økologisk stemme. Det er det, der gør vores stemme ekstra interessant alle de steder, vi arbejder politisk.