Annonce

Annonce

Fandi Vinfeldt fortæller om året der gik til GF 2023

Salget af grisekød er faldet 20 pct. under den høje inflation, og forperson i Griseudvalget Randi Vinfeldt tør ikke tro på bedring i den kommende tid. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Griseproducent tør ikke tro på bedre tider foreløbig

Det forgangne år har været hårdt for de økologiske producenter, som har haft hvert sit at kæmpe med, samtidig med at inflationen har været en udfordring for dem alle.

Et markant fald i efterspørgslen på økologisk svinekød, lukning af bedrifter og reduktioner i besætningerne fortæller om et hårdt år for de økologiske griseproducenter. Og Randi Vinfeldt, forperson for Svineudvalget i Økologisk Landsforening, tør ikke tro på, at situationen vender allerede det kommende år.

"Vi håber, at det bliver bedre næste år, men vi ved det ikke. At tro kan man gøre et andet sted, men det bliver ikke her. Salget af økologisk grisekød er faldet 20 pct. Vi vil ikke have, at folk spiser mere kød - det skal bare vælge det økologiske, hvor grisene har gået ude og haft det dejligt," sagde Randi Vinfeldt i forbindelse med Griseudvalgets årsmøde i Økologisk Landsforening lørdag.

Problemet er ikke som sådan afregningsprisen, selvom den er faldet 23 pct. siden det høje niveau i 2021 - problemet opstår, når foderpriserne samtidig er steget med 70 pct.

"Så er bytteforholdet blevet så dårligt, at vi ikke rigtig tjener noget på det. Derfor har vi også det seneste år måttet sige farvel til nogle kolleger. Nogle er stoppet helt, mens andre har skåret voldsomt i deres produktion," sagde Randi Vinfeldt, som betegner det forgangne år som "et tungt år":

"Det har ikke været særlig sjovt, men det hjælper lidt, at lyset kommer med foråret, og fuglene synger, og så er det jo bare sjovt at arbejde med grise."

Udvalget aner dog en mindre justering i foderpriserne i form af et mindre fald, men det er stadig usikkert, hvilket leje priserne kommer til at ligge i.

Hun var ikke ene om at berette om hårde tider, da udvalgene i Økologisk Landsforening holdt årsmøder fredag og lørdag i forbindelse med foreningens generalforsamling. De samme røster lød på Mælkeudvalgets og Æg- og Fjerkræudvalgets årsmøder.

Horribelt bytteforhold

Lars Bredahl, forperson i Æg- og Fjerkræudvalget, varslede på forhånd tilhørerne om, at der ville være en del negative sager at berette om, men han nægtede at lade det præge hans afsluttende ord og viste derfor til sidst et slide med lidt opløftende nyt; foderpriserne er nedadgående, det samme er inflationen, økologien ser stadig ud til at være fremtidens marked, når man spørger rundt om i branchen, på slagterierne og i detailhandlen, og sidst, men ikke mindst, så er det ved at være forår.

15 kr. for ti økologiske æg er en hån mod det, vi står for. Æggene bør egentlig koste 35-40 kr., men man vænner forbrugerne til, at de skal koste 15-20 kr.

— Lars Bredahl, forperson i Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening

Spoler vi tilbage i oplægget før den positive afslutning, fortalte Lars Bredahl om sager vedrørende brystbensfrakturer, fugleinfluenza, inflation og PFAS.

"Det er så skidt som det kan være," sagde han om økonomien blandt producenterne.

"Vi har gennem længere tid kommunikeret om, at bytteforholdet for æg er horribelt. Det er almindeligt kendt at vi har en overproduktion. Inflationen gør det hele værre, så vi er ramt af den perfekte storm på økonomien. Når 85-90 pct. af alle æg, der bliver solgt, sælges på tilbud, gør det det sværere for producenter, der sælger direkte til kunderne at holde prisen oppe," fortsatte han og viste så billeder fra tilbudsaviser, der reklamerede for økologiske æg til 15 og 20 kr.

"15 kr. for ti økologiske æg er en hån mod det, vi står for. Æggene bør egentlig koste 35-40 kr., men man vænner forbrugerne til, at de skal koste 15-20 kr."

Forperson for Æg- og Fjerkræudvalget Lars Bredahl sluttede sin årsberetning af med en række lyspunkter trods et hårdt år
Forperson for Æg- og Fjerkræudvalget Lars Bredahl sluttede sin årsberetning af med en række lyspunkter trods et hårdt år. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Både salget af økologisk kyllingekød og æg er faldet. Foreløbige estimater lyder på, at kødsalget ender på 2016-17-niveau; fra ca. 160 mio. kr. i 2021 til ca. 120 mio. kr. For æggenes vedkommende er salget faldet fra knap 800 mio. kr. i 2021 til godt 700 mio. kr.

"Vi tror på, at det nok skal komme op igen," sagde Lars Bredahl om kødsalget og fortsatte:

"For æg ser det faktisk ikke så galt ud. Vi ender nok på 2019-niveau, altså tiden før corona, og det er ikke så slemt, for faldet kommer fra et niveau, hvor salget var usædvanligt højt, fordi alle ville til at bage."

PFAS fylder for mælkeproducenter

For mælkeproducenterne var det et kontrastfyldt år. For nok tjente mange rigtig pænt, da priserne steg, men det var også et år med udfordringer, man gerne havde undværet, fortalte udvalgsforperson Finn Tang.

"PFAS, 4 pct.'s brak - der har været nok af ting at se på, og lige pludselig blev emnet om CO2-afgiften meget nærværende. Hvor man først troede, at det måske var noget, der kom engang i fremtiden, er det pludselig tæt på," sagde Finn Tang.

Finn Tang ærgrer sig over, at Arla vil producere mindre økologisk mælk, men tror på et comeback for den økologiske mælkeproduktion
Finn Tang ærgrer sig over, at Arla vil producere mindre økologisk mælk, men tror på et comeback for den økologiske mælkeproduktion. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Oven i hatten kom Arla for nylig med en melding om at nedskalere den økologiske mælkeproduktion - det lader dog ikke til at have rystet Finn Tang synderligt.

"Når man arbejder med noget meningsfuldt, er det ikke det store problem, om det går op eller ned - det er ikke noget, som påvirker min hverdag. Det handler om det lange træk. Vi ændrer ikke tingenes tilstand natten over eller på et enkelt år, og derfor giver de voldsomme udsving heller ikke anledning til de store panderynker, men det er da alligevel træls pludselig at må sige farvel til måske 100 mio. kg mælk og X antal tusinde hektar økologisk drevet jord. Men så er man nødt til at vende sin tankegang om og sige til sig selv, at der er en lift i bunden, så vi kommer helt sikkert opad igen, for bevægelsen nedad er også en dynamik i sig selv," sagde han.

Debat om erstatningsfond

Hvad angår kravet om 4 pct. brak handler det om de nye naturkrav, der har vist sig at have utilsigtede konsekvenser fx for økologer, som i forvejen har lagt arealer om til natur.

PFAS er miljøsagen, der har vist sig at vokse sig større og større, og det har efterladt mælkeproducenterne med en masse spørgsmål.

De venter med spænding på den screening, der er iværksat for at finde ud af, hvor udbredt PFAS er i miljøet, og dermed hvilken risiko der er ved at bruge naturlige råstoffer i sin produktion og lade dyrene gå ude.

Et centralt spørgsmål, som blev diskuteret i den forbindelse, var, hvor man som producent står økonomisk, hvis ens dyr har for høje værdier af PFAS og derfor må destrueres. Får man erstatning? Og fra hvem?

På mødet foreslog nogle producenter, at man internt oprettede en form for erstatningspulje, men næstforperson i Økologisk Landsforening Sten Dissing argumenterede imod, med henvisning til at det ikke er producenternes ansvar at betale for skader skabt af forurening med stoffer, som har været godkendt af myndighederne.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet