Sten Dissing har langt mere natur på sine marker, end EU forlanger - alligevel tæller det ikke med i nye EU-krav

Sten Dissing har været forud for sin tid.

Økologen, der driver et landbrug ved Brovst og samtidig er næstforperson i Økologisk Landsforening, har omkring syv pct. natur på sin bedrift, men den nye landbrugsreform, også kendt som CAP-planen, har sat ham i et dilemma og kan være en bombe under den danske klimaindsats.

Fra 2023 skal danske landbrug nemlig udlægge minimum fire pct. natur, men i den danske plan gælder med få undtagelser kun nyetableret natur. Det vil sige, at de syv pct. natur, som Sten Dissing allerede har, ikke tæller med. En stor del har han selv etableret.

”Da jeg hørte om grundsubstansen i den nye CAP-plan, var jeg glad. Jeg blev til gengæld ærgerlig, da jeg så konsekvensen af, hvordan det skal administreres. Jeg har godt med naturarealer og en pæn del er tidligere landbrugsjord, jeg har lagt om til natur, men de gælder bare ikke i systemet,” siger han og tilføjer:

”Hvis jeg vil opretholde min produktion, så skal jeg købe to ha jord, selvom jeg har syv pct. natur på min ejendom i forvejen. Mine arealer er nøje afstemte, og jeg har kun god landbrugsjord tilbage. Man bliver simpelthen slået oven i hovedet, fordi man har været forud.”

Sten Dissing har endnu ikke fundet en løsning på, hvordan hans bedrift kan leve op til det kommende krav om ny natur.

”Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg vil gøre. Enten skulle jeg have fjernet læhegn og natur til markdrift, eller så skal jeg reducere min produktion. Økonomisk set ville det være mest optimalt at fjerne 40 år gamle læhegn og geninddrage de arealer, jeg har ladet overgå til natur,” siger han.

Klimarådet er bekymret

Begynder landmændene at fjerne allerede etableret natur, kan det ovenikøbet gøre det sværere for Danmark at nå sine klimamål.

Det danske landbrug rummer knap 100.000 hektar småbiotoper, deriblandt læhegn, som anslås at lagre 217 ton CO₂e pr. ha i opbygget kulstof. Klimarådet er dog bekymret for, at denne lagring på samlet 21 mio. ton CO₂e er i fare for at blive frigivet, hvis de eksisterende småbiotoper bliver ryddet. Det skriver Klimarådet i sin kommentar til Energistyrelsens Klimafremskrivning.

Selv om arealerne måske genopstår som ny natur efter kravets indførelse, går mange års betydelig kulstoflagring tabt nu og her.

”Vi hejser et flag, fordi der er en risiko, som vi mener, at Energistyrelsen bør forholde sig til, når den fremskriver udledningerne. Jeg vil dog gerne understrege, at vi ikke har kendskab til eksempler, hvor landmænd planlægger at rydde for eksempel læhegn for at leve op til de nye krav,” siger Jette Bredahl, næstformand i Klimarådet, til AgriWatch.

Klimarådet tilslutter sig dermed landbrugets kritik af CAP-reformen. Allerede i september sidste år kunne Landbrugsavisen.dk berette, at Landbrug & Fødevarer advarer mod, at det formentlig vil få mange til at nedlægge læhegn, stik mod hensigten om en grønnere landbrugspolitik.

Henrik Bertelsen, næstformand i Familielandbruget, sagde dengang til Landbrugsavisen, at det er ”kuleskørt”, at eksisterende læhegn og biotoper ikke kan tælle med.

Fjernbrak udlejes

Den kritik bakkes op af Økologisk Landsforening, der i sine høringssvar til den danske CAP-plan også har kritiseret, at naturarealerne, der anvendes til at opfylde brakkravet, som formelt kaldes GLM 8, ikke må afgræsses. Det er ellers velkendt, at afgræsning øger naturværdien.

”I den engelske version af GLM 8-kravet står der, at man ikke må have afgrødehøst eller produktion på de arealer, og man opfatter så afgræsning som produktion. Det hænger ikke sammen, at man ikke må afgræsse de nye naturarealer, for det betyder, at man skal hegne naturelementer i græsmarker fra,” siger Sten Dissing.

Udsigten til det nye krav har desuden skabt et marked for udlejning af såkaldt fjernbrak, hvor landmænd lejer marginaljord langt væk for at undgå at braklægge egen jord. Kravet kan nemlig også opfyldes med slåningsbrak, der samtidig kun behøver at være udlagt i mindst ét år.

Rådgivningsfirmaet VKST har endda oprettet en såkaldt ’brakbørs’ på sin hjemmeside, hvor landmænd over hele landet kan efterlyse eller udbyde fjernbrak til leje.

”Jeg vil da hellere bare leje et brakareal, da det jo har høj prioritet for mig, at køerne kan gå på mine egne arealer og lave den naturpleje, de har gjort hidtil. Det er et dilemma, for fjernbrak arbejder direkte imod, at man skal indarbejde naturelementer, der hvor man er,” siger Sten Dissing.