Annonce

Annonce

Hænder holder jord med rester fra en bionedbrydelig plastikpose

I teorien skulle denne bionedbrydelige plastikpose være komposteret efter to år i jorden - det var bare ikke sket i dette forsøg i dansk jord og under danske klimaforhold. Små grønlige fragmenter ses i jorden. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Bionedbrydelig plastikpose er stadig i jorden efter to år

I et forsøg blev to plastikposer for to år siden gravet ned i jorden. Den ene pose er bionedbrydelig, men var stadig at finde i jorden, da poserne blev gravet op på årets Øko-Markdag.

Casper Laursen trækker en plante med både rødder og jord ud af potten. Han sætter sig på knæ, lægger det foran sig og stikker så hånden ind i jordklumpen og begynder at sprede den. Små grønlige fragmenter kommer til syne mellem klumperne.

Casper Laursen er teamleder for planter og jord og specialkonsulent inden for bl.a. recirkulering hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Fragmenterne stammer fra en komposterbar plastpose, som han og hans kollega chefkonsulent Anton Rasmussen begravede i jorden for to år siden. Ifølge producenten skulle posen være komposteret og blevet til CO2 og vand nu, men det er tydeligvis ikke sket i dette tilfælde.

Det kan teoretisk set ske under optimale forhold i mineralsk jord med mindst 25 graders varme, men sådan er det bare ikke i Danmark, forklarer Casper Laursen, da han viser forsøgets resultater frem for en række gæster i forbindelse med årets Øko-Markdag, der i sidste uge blev afholdt i Almind nær Kolding.

Ved siden af den forurenede jordklump lægger han en anden plante med jord. Her er posen, som ikke er bionedbrydelig, hel og i så god stand, at man kan læse teksten på den.

Casper Laursen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug mener, at man bør forske mere i sundhedseffekterne ved forurening med mikroplast
Casper Laursen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug mener, at man bør forske mere i sundhedseffekterne ved forurening med mikroplast. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Giver et forklaringsproblem

Sidste år blev poserne også gravet frem og resterne vejet - her vejede de præcis det samme, som da de i hel stand blev begravet året forinden, hvilket viste, at ingen dele af den bionedbrydelige pose var blevet til CO2 og vand endnu. Poserne er endnu ikke blevet vejet her to år efter, men:

"Hvis al plasten stadig er i jorden, har man et forklaringsproblem, for hvorfor skal vi så overhovedet bruge bionedbrydeligt plast?" spørger Casper Laursen retorisk.

Der er ingen tvivl om, at den komposterbare pose er i gang med en nedbrydningsproces – men hvor hurtigt det går, og om fragmenterne i virkeligheden er mere skadelige for mennesker, jo mindre de er, er der ikke noget klart videnskabeligt svar på endnu.

Studier tyder dog på, at de allermindste plastpartikler - nanoplast - kan bryde igennem cellevægge og ødelægge cellerne.

"Det her er et simpelt og lille forsøg og formålet med det er at vise, at det faktisk er underbelyst, hvordan bionedbrydelig plast reagerer i jorden. Vi vil gerne have, at forskere tager det her op og undersøger det grundigt," siger Casper Laursen.

Den komposterbare plast var stadig at finde i jorden - blot i mindre stykker (de lysegrønne fragmenter)
Den komposterbare plast var stadig at finde i jorden - blot i mindre stykker (de lysegrønne fragmenter). Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Han tilføjer, at de bionedbrydelige posers struktur er mere elastisk, hvilket gør det sværere for sorteringsmaskinerne at håndtere dem, og det øger risikoen for, at poserne ender på markerne og siden i vores mad, når madaffaldet recirkuleres og bruges som gødning på landet.

Og så ender det altså i vores krop, advarer Casper Laursen:

"Når det tyder på, at de mindste plastfragmenter kan bryde igennem cellevægge, er der også en risiko for, at de kan gennembryde planters cellevægge og ende i selve kornet, som så fx males til mel og bruges i brød."

Ud over at være blevet beskidt var den almindelige plastikpose mere eller mindre intakt efter to år i jorden
Ud over at være blevet beskidt var den almindelige plastikpose mere eller mindre intakt efter to år i jorden. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Et review-studie, altså en gennemgang af andre studier, udgivet sidste år konkluderede, at mikroplastik er udbredt i miljøet og potentielt sundhedsskadeligt for mennesker. Der er i eksperimentelle modeller tegn på, at mikroplastik kan optages gennem mund, luftveje og hud og forårsager oxidative stress, dna-skader, organdysfunktion, stofskifteforstyrrelser, immunrespons, neurotoksicitet samt reproduktive og udviklingsmæssige toksicitet.

Epidemiologiske data peger på en mulig sammenhæng mellem mikroplastik og kroniske sygdomme. Forfatterne bag review-studiet konkluderede samtidig, at der er behov for yderligere forskning i mikroplastiks toksicitet.

Denne artikel er skrevet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue