Mikroplast finder vej til vores tallerkener gennem planternes blade
Mikroplast optages ikke kun gennem planters rødder - ny forskning viser, at også bladene kan optage mikroplast fra luften, og mængderne er især store, hvis planten dyrkes under åben himmel nær industri og lossepladser.
Luftbårne mikroplastpartikler kan optages direkte gennem planters blade og ophobes i deres indre væv samt i de spiselige plantedele.
Det viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science & Technology, skriver videnskabsmedierne phys.org og Scientific American.
Fundet dokumenterer en hidtil overset vej for mikroplast til at trænge ind i fødekæden, da fokus tidligere har været på, at planternes rødder kan optage mikroplast fra jorden.
Forskerne har undersøgt en række plantearter i forskellige miljøer, både kontrollerede eksperimenter og i naturlige omgivelser, og påvist, at små plaststykker på omkring 1,7 mikrometer i diameter - særligt PET (polyethylenterephthalat) og PS (polystyren) – kan trænge ind i bladene via de små åbninger kaldet stomata. Herfra spreder partiklerne sig til ledningsvævet og trikomerne, som er de små hår på plantens overflade.
I laboratorieforsøg blev majsplanter udsat for støv med PET-plastpartikler, og allerede efter én dag kunne forskerne måle, at bladene havde optaget plasten. De kunne samtidig fastslå, at eksponerede rødder ikke havde nået at optage partiklerne.
Derudover viste feltstudier, at overjordiske dele - især blade - indeholdt mere mikroplast end rødder, hvilket understreger luftens rolle som en væsentlig forureningsvej. Og eftersom ældre blade indeholdt højere niveauer af mikroplast, mener forskerne, at det viser, at der sker en akkumulering over tid.
Forskelle på friland og drivhus
I deres feltmålinger fandt de dog også store forskelle i mængden af mikroplast, afhængigt af hvor planterne voksede. Ifølge phys.org var der langt højere koncentrationer af mikroplast i planter nær en fabrik og en losseplads – op til 100 gange mere - end ved et universitetsområde. Det indikerer, at planter i nærheden af plastikproducerende industri og affaldsanlæg kan være særligt udsatte for luftbåren forurening.
De fandt desuden større mængder plast i afgrøder dyrket på friland sammenlignet med planter dyrket i væksthuse.
Da blade er fødegrundlag for mange organismer - insekter, planteædere og videre op i fødekæden - kan plast potentielt påvirke hele økosystemet og ikke blot mennesker, der spiser planterne.
Forskerne understreger dog, at der stadig mangler viden om de sundheds- og miljømæssige konsekvenser ved, at mikroplast ender i plantevæv og dermed i dyr og mennesker. Tidligere studier har dog peget på, at mikroplast er hormon- og adfærdsforstyrrende i dyr, og forskere mistænker plasten for at medføre inflammation, bl.a. i hjernen.
