Humlebier udviser lyst til leg, og nu har flere hundrede forskere underskrevet en erklæring

I 2012 underskrev en gruppe forskere den såkaldte Cambridge-deklaration. Hensigten med deklarationen var at gøre opmærksom på de senere års forskning, som pegede i samme retning: Bevidsthed og evnen til at opleve følelser ikke er eksklusivt for mennesker - også pattedyr, fugle og visse andre arter som blæksprutter besidder med al sandsynlighed de nødvendige neurologiske strukturer og processer, som gør dem i stand til at opleve bevidsthed og følelsesmæssige tilstande.

Deklarationen nævnte flygtigt insekter, men fremhævede dem ikke som de førnævnte dyregrupper.

Det ændrer en ny deklaration på. I april underskrev knap 300 forskere og filosoffer The New York Declaration on Animal Consciousness, hvori de fremsætter tre argumenter:

• Der er et stærkt videnskabeligt grundlag for at tilskrive pattedyr og fugle evnen til at have bevidste oplevelser.

• Empirisk evidens viser, at der som minimum er en "realistisk mulighed" for, at alle hvirveldyr og mange hvirvelløse dyr, heriblandt insekter, har bevidste oplevelser.

• Idet der er en realistisk mulighed for, at et dyr har bevidste oplevelser, er det uansvarligt at ignorere det, når man skal træffe beslutninger, der berører det pågældende dyr.

"Vi er nødt til at tage det alvorligt, at der er en mulighed for, at en meget lang række dyr, heriblandt alle hvirveldyr og mange hvirvelløse dyr, kan have subjektive oplevelser," lyder det i teksten, der fremhæver ordet 'meget'.

Håber at det kan skabe opmærksomhed

Forskerne afholder sig dog fra at komme med deciderede politiske anbefalinger, men i erklæringen lyder det, at sandsynligheden for, at hvirveldyr som fisk, samt insekter og andre hvirvelløse dyr er bevidste, er høj nok til, at man skal tænke alvorligt over deres velfærd.

"Jeg håber, at erklæringen tiltrækker større opmærksomhed på spørgsmålene om ikke-menneskelig bevidsthed og om de etiske udfordringer, der følger med muligheden for, at andre end mennesker har bevidste oplevelser," skriver Anil Seth, forsker i neurologi ved University of Sussex, i en e-mail til Quanta Magazine.

"Jeg håber, at den sætter gang i en diskussion og bidrager med information til politik og praksis inden for dyrevelfærd og fremmer en forståelse for og anerkendelse af, at vi har langt mere til fælles med andre dyr, end vi har med ting som ChatGPT," fortsætter han.

Flere forskere forklarer til Quanta Magazine, at hjernens størrelse og struktur ikke er afgørende for evnen til bevidsthed. Trods de åbenlyse forskelle i hjernerne hos både mennesker, pattedyr, hvirvel- og hvirvelløse dyr tyder det på, at vi alle deler en række centrale træk; det er bare forskelligt, i hvilke dele af hjernen aktiviteten foregår.

Myrer genkender sig selv

Eftersom dyr ikke kan fortælle, at de har indre oplevelser, er man nødt til at lave forsøg med dyrene og vurdere, om deres adfærd viser tegn på en bevidsthed.

Et klassisk forsøg er spejltesten, hvor man undersøger, om dyret kan genkende sig selv i et spejl, eller tror, at der er tale om en artsfælle. I disse forsøg har både grise og elefanter vist, at de genkender sig selv i spejlet, men utroligt nok har også myrer vist, at de genkender sig selv i et spejl: I et forsøg i 2015 observerede forskere, at myrer, der så sig selv i et spejl, begyndte at bevæge sig langsommere foran spejlet, bevæge hovedet frem og tilbage, ryste deres antenner og røre spejlet. Nogle gange ville de også gøre sig selv rene. Erstattede man spejlet med glas, så de i stedet kunne se andre myrer på den anden side af glasset, ændrede de ikke adfærd.

I en anden test fik myrerne tegnet en blå prik nær munden. Uden spejlene var myrenes adfærd upåvirket, men så snart de kunne se sig selv i spejlet, påbegyndte de en adfærd, der kunne tolkes, som at de forsøgte at fjerne den blå plet.

Et andet forsøg er at se, om dyrene vil lege uden at modtage en belønning. Her har humlebier udvist glæde ved at rulle med en bold. Hannerne legede med bolden mere end hunnerne, og jo yngre de var, desto mere legede de, hvilket også ses i pattedyrenes verden.

Møder også kritik

I New York-erklæringen påstås det ikke, at man har utvetydigt bevis, eller at man er sikker på, at dyr og insekter er bevidste, fordi selve begrebet 'bevidsthed' er så svært at konkretisere og bevise. Men baseret på de studier, der har vist dyrenes - også insekters - evne til at lære, huske, planlægge, problemløse og tegn på selvbevidsthed, er det ifølge forskerne på sin plads at betragte dette som evidens for bevidsthed - ligesom man ville gøre det, hvis der var tale om mennesker og andre pattedyr.

"Disse former for adfærd gør det mere sandsynligt, at disse dyr besidder en bevidsthed, uden at det nødvendigvis beviser det - ligesom symptomer på en sygdom gør det mere sandsynligt, at man har den pågældende sygdom, uden at det er et bevis i sig selv," står der i erklæringen.

Forskerne hævder heller ikke, at dyr og insekter er bevidste på samme niveau som mennesker. Men de tør gå så langt som at argumentere for, at dyrene oplever verden omkring sig, hvad enten det er dufte, smage, lyde eller at røre omgivelserne - og at de kan føle en form for frygt, glæde og smerte. Der er ikke nødvendigvis tale om, at de er i stand til at reflektere over deres oplevelser - det er i hvert fald ikke noget, forskerne hævder at have evidens for.

Erklæringen møder dog ikke udelukkende opbakning.

I et interview med Scientific American siger Hakwan Lau, neuroforsker ved Riken Center for Brain Science i Wako, Japan, at han stadig savner overbevisende evidens på området. Han anerkender dog, at en stigende mængde studier viser, hvad der betegnes som perceptuel adfærd - altså hvor man reagerer på omgivelserne via sanseindtryk - og at det både kan være bevidst og ubevidst. Udfordringen er så at finde ud af, om der er tale om bevidste eller ubevidste sanseindtryk.

Hertil argumenterer Anil Seth for, at selvom man mangler et fuldstændig klart svar, håber han, at erklæringen stadig kan få en positiv indvirkning, når fremtidige politiske krav til dyrevelfærd udformes. For som budskabet i erklæringen lyder, så bør et endegyldigt bevis ikke være nødvendigt for at udvise hensyn over for dyr.