Annonce

Annonce

Nærbillede af en humlebi

Et studie har vist, at humlebier udviser tegn på lyst til at lege. Det og en række andre studier er med til at sandsynliggøre, at insekter besidder en form for bevidsthed. Foto: Colourbox

Humlebier udviser lyst til leg, og nu har flere hundrede forskere underskrevet en erklæring

Det seneste årtis forskning i dyrs adfærd viser en realistisk mulighed for, at insekter har en bevidsthed, som gør dem i stand til at føle både glæde og smerte, mener knap 300 forskere. Det stiller krav til dyrevelfærden for alle dyrearter.

I 2012 underskrev en gruppe forskere den såkaldte Cambridge-deklaration. Hensigten med deklarationen var at gøre opmærksom på de senere års forskning, som pegede i samme retning: Bevidsthed og evnen til at opleve følelser ikke er eksklusivt for mennesker - også pattedyr, fugle og visse andre arter som blæksprutter besidder med al sandsynlighed de nødvendige neurologiske strukturer og processer, som gør dem i stand til at opleve bevidsthed og følelsesmæssige tilstande.

Deklarationen nævnte flygtigt insekter, men fremhævede dem ikke som de førnævnte dyregrupper.

Det ændrer en ny deklaration på. I april underskrev knap 300 forskere og filosoffer The New York Declaration on Animal Consciousness, hvori de fremsætter tre argumenter:

  • Der er et stærkt videnskabeligt grundlag for at tilskrive pattedyr og fugle evnen til at have bevidste oplevelser.

  • Empirisk evidens viser, at der som minimum er en "realistisk mulighed" for, at alle hvirveldyr og mange hvirvelløse dyr, heriblandt insekter, har bevidste oplevelser.

  • Idet der er en realistisk mulighed for, at et dyr har bevidste oplevelser, er det uansvarligt at ignorere det, når man skal træffe beslutninger, der berører det pågældende dyr.

"Vi er nødt til at tage det alvorligt, at der er en mulighed for, at en meget lang række dyr, heriblandt alle hvirveldyr og mange hvirvelløse dyr, kan have subjektive oplevelser," lyder det i teksten, der fremhæver ordet 'meget'.

Håber at det kan skabe opmærksomhed

Forskerne afholder sig dog fra at komme med deciderede politiske anbefalinger, men i erklæringen lyder det, at sandsynligheden for, at hvirveldyr som fisk, samt insekter og andre hvirvelløse dyr er bevidste, er høj nok til, at man skal tænke alvorligt over deres velfærd.

"Jeg håber, at erklæringen tiltrækker større opmærksomhed på spørgsmålene om ikke-menneskelig bevidsthed og om de etiske udfordringer, der følger med muligheden for, at andre end mennesker har bevidste oplevelser," skriver Anil Seth, forsker i neurologi ved University of Sussex, i en e-mail til Quanta Magazine.

"Jeg håber, at den sætter gang i en diskussion og bidrager med information til politik og praksis inden for dyrevelfærd og fremmer en forståelse for og anerkendelse af, at vi har langt mere til fælles med andre dyr, end vi har med ting som ChatGPT," fortsætter han.

Flere forskere forklarer til Quanta Magazine, at hjernens størrelse og struktur ikke er afgørende for evnen til bevidsthed. Trods de åbenlyse forskelle i hjernerne hos både mennesker, pattedyr, hvirvel- og hvirvelløse dyr tyder det på, at vi alle deler en række centrale træk; det er bare forskelligt, i hvilke dele af hjernen aktiviteten foregår.

Myrer genkender sig selv

Eftersom dyr ikke kan fortælle, at de har indre oplevelser, er man nødt til at lave forsøg med dyrene og vurdere, om deres adfærd viser tegn på en bevidsthed.

Et klassisk forsøg er spejltesten, hvor man undersøger, om dyret kan genkende sig selv i et spejl, eller tror, at der er tale om en artsfælle. I disse forsøg har både grise og elefanter vist, at de genkender sig selv i spejlet, men utroligt nok har også myrer vist, at de genkender sig selv i et spejl: I et forsøg i 2015 observerede forskere, at myrer, der så sig selv i et spejl, begyndte at bevæge sig langsommere foran spejlet, bevæge hovedet frem og tilbage, ryste deres antenner og røre spejlet. Nogle gange ville de også gøre sig selv rene. Erstattede man spejlet med glas, så de i stedet kunne se andre myrer på den anden side af glasset, ændrede de ikke adfærd.

I en anden test fik myrerne tegnet en blå prik nær munden. Uden spejlene var myrenes adfærd upåvirket, men så snart de kunne se sig selv i spejlet, påbegyndte de en adfærd, der kunne tolkes, som at de forsøgte at fjerne den blå plet.

Et andet forsøg er at se, om dyrene vil lege uden at modtage en belønning. Her har humlebier udvist glæde ved at rulle med en bold. Hannerne legede med bolden mere end hunnerne, og jo yngre de var, desto mere legede de, hvilket også ses i pattedyrenes verden.

Møder også kritik

I New York-erklæringen påstås det ikke, at man har utvetydigt bevis, eller at man er sikker på, at dyr og insekter er bevidste, fordi selve begrebet 'bevidsthed' er så svært at konkretisere og bevise. Men baseret på de studier, der har vist dyrenes - også insekters - evne til at lære, huske, planlægge, problemløse og tegn på selvbevidsthed, er det ifølge forskerne på sin plads at betragte dette som evidens for bevidsthed - ligesom man ville gøre det, hvis der var tale om mennesker og andre pattedyr.

"Disse former for adfærd gør det mere sandsynligt, at disse dyr besidder en bevidsthed, uden at det nødvendigvis beviser det - ligesom symptomer på en sygdom gør det mere sandsynligt, at man har den pågældende sygdom, uden at det er et bevis i sig selv," står der i erklæringen.

Forskerne hævder heller ikke, at dyr og insekter er bevidste på samme niveau som mennesker. Men de tør gå så langt som at argumentere for, at dyrene oplever verden omkring sig, hvad enten det er dufte, smage, lyde eller at røre omgivelserne - og at de kan føle en form for frygt, glæde og smerte. Der er ikke nødvendigvis tale om, at de er i stand til at reflektere over deres oplevelser - det er i hvert fald ikke noget, forskerne hævder at have evidens for.

Erklæringen møder dog ikke udelukkende opbakning.

I et interview med Scientific American siger Hakwan Lau, neuroforsker ved Riken Center for Brain Science i Wako, Japan, at han stadig savner overbevisende evidens på området. Han anerkender dog, at en stigende mængde studier viser, hvad der betegnes som perceptuel adfærd - altså hvor man reagerer på omgivelserne via sanseindtryk - og at det både kan være bevidst og ubevidst. Udfordringen er så at finde ud af, om der er tale om bevidste eller ubevidste sanseindtryk.

Hertil argumenterer Anil Seth for, at selvom man mangler et fuldstændig klart svar, håber han, at erklæringen stadig kan få en positiv indvirkning, når fremtidige politiske krav til dyrevelfærd udformes. For som budskabet i erklæringen lyder, så bør et endegyldigt bevis ikke være nødvendigt for at udvise hensyn over for dyr.

Dyrs kognitive evner

På deklarationens hjemmeside findes eksempler på en række nyere studier, som alle viser tegn på, at fisk og insekter har et rigere indre liv, end man tidligere har antaget.

Blæksprutter undgår smerte og søger smertelindring
Et studie fra 2021 viste, at blæksprutter, der oplevede smerte fra en syreindsprøjtning, undgik det kammer, hvor de fik indsprøjtningen. Efter smertelindring med lokalbedøvelse i et andet kammer foretrak de konsekvent dette sted, hvilket tyder på en bevidsthed om smerte og lindring.

Blæksprutter husker oplevelser
Blæksprutter kan huske detaljer om specifikke begivenheder, herunder hvordan de oplevede dem. I et studie fra 2020 blev blæksprutter trænet til at vise forskerne, om de havde set eller lugtet et byttedyr - men de skulle først vise det tre timer efter mødet med byttedyret.

Pudsefisk og spejltesten
Pudsefisk kan bestå en spejltest, der bruges til at måle selvbevidsthed. En række forsøg mellem 2019 og 2023 viste, at fiskene reagerede på deres spejlbillede med ændret adfærd og forsøgte at fjerne mærker på deres kroppe, hvilket antyder en form for selvgenkendelse.

Slanger og selvgenkendelse
To slangearter viser selvgenkendelse gennem lugt. En undersøgelse fra 2024 viste, at slangerne reagerede stærkere på deres egen lugt med en "markering" end på andre lugte, hvilket tyder på, at de kan genkende deres egen duft og bemærke ændringer i den.

Nysgerrighed hos zebrafisk
Zebrafisk viser tegn på nysgerrighed ved at undersøge nye objekter. Deres interesse falder med antallet af nye objekter, men de viser stadig en iboende motivation til at lære nyt, hvilket tyder på en form for kognitiv nysgerrighed.

Legende bier
En undersøgelse fra 2022 viste, at humlebier ruller træbolde rundt på en måde, der ligner leg. Bierne rullede boldene uden nogen åbenlys funktion, hvilket antyder en form for glæde og leg, og jo yngre de var, desto mere legede de med dem.

Angst hos krebsdyr
Krebsdyr viser angstlignende tilstande, som kan ændres med angstdæmpende medicin. I en række studier undgik stressede krebsdyr lyse områder til fordel for mørke, men udforskede dem igen efter medicinering, hvilket tyder på, at de kan opleve angst og lindring.

Krabbers beslutningstagning
Krabber balancerer mellem modstridende motivationer for at træffe fleksible beslutninger. En undersøgelse viste, at krabber vælger mellem at undgå lys og undgå elektrisk stød baseret på tidligere oplevelser, hvilket tyder på en form for kognitiv afvejning.

Frugtfluer og søvn
Frugtfluer har to slags søvn: "stille" søvn og "aktiv" søvn. Forskning tyder på, at stille søvn regulerer stress og stofskifte, mens aktiv søvn understøtter kognitiv funktion. Social isolation forstyrrer deres søvnmønstre, hvilket antyder, at de har komplekse søvnbehov.

Kilde: The New York Declaration on Animal Consciousness

Flere artikler fra samme sektion

Plan er nu på plads for 70.000 ha urørt statsskov

Efter gennemgang af 343 høringssvar er forvaltningsplanen nu endelig på plads for 52 statsskove, hvor naturen i fremtiden skal være ”urørt”. Det betyder, at der kommer mere vand og lys i skovbundene – men der bliver også udlagt arealer til afgræsning med kvæg.

09-07-2024 4 minutter Biodiversitet,   Natur

Vi er nødt til at mindske vores kødforbrug, lyder opfordringen nu fra Verdensbanken

Selv hvis udledningerne fra andre sektorer end fødevaresektoren stopper, vil det næppe være nok til at overholde Paris-aftalen, fordi fødevareproduktionen og den animalske produktion ser ud til at vokse massivt de kommende årtier.

05-07-2024 6 minutter Klima,   Bæredygtighed

Glyphosat er nu fundet i mænds sæd og kobles til barnløshed

For første gang har forskere fundet glyphosat i sæden hos mænd. De fandt desuden en stærk sammenhæng mellem forekomsten af glyphosat og oxidativ stress, som skader både celler og dna.

05-07-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning,   Udland