Ligesom mennesker oplever dyr også glæde ved at vinde og modløshed ved nederlag

Hvis man er vant til at tabe, giver det grobund for en mere pessimistisk opførsel. Det gælder ikke kun for mennesker, men også for dyr, lyder det fra forskere i et nyt studie om dyrs indre liv og adfærd.

Forskerne argumenterer i en ny review-artikel for, at ligesom mennesker bliver dyrs humør og adfærd påvirket på lang sigt af, om de er vant til sejre eller nederlag i deres liv. De bliver simpelthen mere modløse og frygtsomme, hvis de ofte ender som taberne i kamp om f.eks. føde, en mage eller et territorie.

"Menneskers følelser påvirker urelateret kognitionen og adfærden. For eksempel vurderer mennesker deres overordnede livsglæde højere på solrige dage end regnvejrsdage. I denne artikel argumenterer vi for, at det samme sker for dyr: At deres følelsesmæssige tilstand også kan påvirke deres kognition som deres adfærd - og omvendt. Forsøg har vist, at når dyr eksempelvis vandt en dyst, kom de i en mere positiv sindsstemning og forventede færre fjender i deres miljø. Samtidig udviste dyr, som tabte en dyst, flere negative følelser og deltog i færre dyster fremover. Disse langvarige påvirkninger kan føre til en uhensigtsmæssig adfærd," forklarer Andrew Crump, postdoc ved School of Biological Sciences på Queen's University i Belfast og hovedforfatter på den nye artikel, i en pressemeddelelse.

En uhensigtsmæssig adfærd kan for eksempel være, at et dyr i højere grad begynder at tolke ukendte lyde som en trussel fra rovdyr og derfor flygter fra stedet. Hvis denne adfærd skyldes tidligere erfaringer med rovdyr, er adfærden hensigtsmæssig, men hvis den er forårsaget af, at dyrene er blevet pessimistiske, fordi de eksempelvis taber kampe mod artsfæller, er reaktionen uhensigtsmæssig.

Studiet er et såkaldt review-studie, hvor forskerne har gennemgået eksisterende forskning på området og fremsat deres argumentation på baggrund af dette. Deres studie har fokuseret på dyrenes interne dyster, men forskerne mener, at dyrene meget vel kan blive påvirkede i deres generelle adfærd lige fra valget af en mage til, hvordan de passer deres unger.

"Det er en rigtig spændende og velargumenteret artikel, der henvender sig til den gren af biologien, som kaldes adfærdsøkologi eller basal etologi, og som typisk beskæftiger sig med bedre at forstå dyr i deres naturlige miljø," siger Mette S. Herskin, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, til Økologisk Nu.

Metoderne bliver bedre og bedre

Dr. Gareth Arnott, seniorlektor ved School of Biological Sciences, og ledende researcher i studiet, forklarer, at deres argumenter er vigtige, når man vil undersøge, hvordan dyrevelfærden kan hæves, samt hvordan man måler velfærden på flere parametre.

"Forskere i dyrs adfærd vurderer som regel ikke dyrenes følelser i deres arbejde. Resultatet af dette studie viser dog, at det kan være nødvendigt at inddrage dem, da dyrenes følelser er afgørende for at vurdere deres efterfølgende adfærd," siger han.

Mette S. Herskin er dog ikke helt enig i påstanden om, at dyrs følelser ikke indgår i forskningen.

"Det var rigtigt for måske 30 år siden, men der er sket en stor udvikling, hvor vigtigheden af dyrs følelser i dag bestemt anerkendes og ligeledes er genstand for en større og større forskningsindsats. Det er ikke nemt at studere følelser hos dyr, der ikke har et sprog, men man kan godt, og metoderne bliver bedre og bedre," siger hun.

Eftersom mere og mere forskning peger på, at dyrs følelser er afgørende for deres velfærd, rejser det spørgsmålet, om det eksempelvis kan være god dyrevelfærd at fiksere en so eller tage kalven fra en ko efter et døgn, selvom begge dele er lovligt.

"Inden for vores område - altså husdyrene - vil nogen nok synes, at lovgivningen ikke afspejler den nyeste viden om følelser, men det er også relativt ny viden, og lovgivning laves vel tit som et kompromis mellem mange hensyn," svarer Mette S. Herskin, som ser frem til flere studier med fokus på, hvad der foregår i hovedet på dyrene:

"For mig er det rigtig spændende, at gamle tiders sort/hvide barrierer mellem dyr og mennesker bliver mere flydende, efterhånden som vi får mere og mere biologisk viden."