Færre bier kan få direkte konsekvenser for folks sundhed, viser nyt feltstudie
Færre bestøvende insekter betyder, at små samfund, der lever af egne afgrøder, kan få endnu større mangel på vigtige næringsstoffer. Det konkluderer et feltstudie, som viser, hvor afhængige menneskers sundhed og vores afgrøder faktisk er af bestøvere. Det er dog muligt at vende nedgangen.
Tabet af insekter på verdensplan er ikke kun en biologisk og økonomisk katastrofe - det kan meget vel også blive en sundhedsmæssig katastrofe.
I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature har forskere kortlagt en direkte sammenhæng mellem et fald i mængden af bestøvere og befolkningens mulighed for en sund kost.
Forskerne inddrog 10 små landbrugssamfund og naturen omkring dem i Nepal og undersøgte samtidig de i alt 776 individers kost, hvilke næringsstoffer de fik fra hvilke afgrøder og mængden af bestøvere på landbrugsmarkerne.
På den måde registrerede de, hvilke afgrøder der var afhængige af bestøvere, og hvad de havde af betydning for de lokales indtjening og indtag af flere vigtige vitaminer og andre næringsstoffer.
Det viste, at disse insekter - via deres bestøvning af afgrøder - er ansvarlige for 44 pct. af familiernes landbrugsindkomst og bidrager med over 20 pct. af deres indtag af A-vitamin, E-vitamin og folat.
Forventer yderligere fald
Forskerne lavede herefter tre fremtidsscenarier, som viste, hvad såvel en nedgang som fremgang af bestøvere ville betyde: et business-as-usual-scenarie med et fald på 33 pct. i den samlede bestøverbestand fra 2021-2030, et worst-case-scenarie, hvor samtlige bestøvere forsvinder, og et scenarie, hvor bestanden bliver øget.
De 33 pct. stammer fra biavleres observationer af den hjemlige honningbi i de ti landsbyer og bruges som skøn for alle bestøvere, da der ikke findes langtidsdata for de vilde arter.
Et fald på 33 pct. i den samlede bestøverbestand kan føre til et tab i indkomst på 14 pct., et fald i A-vitamin og folat på 7 pct., kalk og C-vitamin på 5 pct. og jern på 3,5 pct.
"Ved at kortlægge kæden af interaktioner mellem bestøvere og mennesker har vi givet et tydeligt eksempel på den afgørende, men undervurderede rolle, som de mange forskellige økosystemkomponenter spiller for menneskers sundhed og velfærd," skriver forskerne i studiet.
Kun tre pct. af personerne i undersøgelsen får i forvejen dækket deres A-vitamin-behov, og for kalk er det blot to pct. Derfor vil en reduktion i næringsstofferne berøre en i forvejen underernæret befolkningsgruppe.
"Over halvdelen af børnene i vores studie var for lave i forhold til deres alder, hvilket i høj grad skyldes en ringe kost, der er afhængig af at insekter bestøver grøntsagerne, bælgfrugterne og frugterne. I takt med at biodiversiteten blandt bestøvere falder, kan tabet af A-vitamin, folat og protein i kosten gøre endnu mere skade på disse børns helbred og udvikling, så arbejdet med at genetablere bestøverne er afgørende," siger medforfatter på studiet Naomi Saville fra University College London Institute for Global Health i en pressemeddelelse.
I scenariet, hvor alle bestøvere forsvinder, kan husstandsindkomsten falde med 44 pct., indtaget af A- og C-vitamin med hhv. 21 og 14 pct., folat med 19 pct., kalk med 14 pct. og jern med 10 pct.
Handling kan vende udviklingen
Forskernes tredje scenarie viser dog, at udviklingen kan vendes: Hvis bestøvningen aktivt forbedres, så den ikke længere begrænser udbytterne, kan det øge husstandsindkomsten med 15 pct., give 9 pct. mere folat og 5 pct. mere A-vitamin gennem øgede udbytter.
Forskerne peger i den forbindelse på syv vilde plantearter, der kan dyrkes i markskel og haver, plus mere generelle tiltag som mindre pesticidbrug, småskala-biavl med den hjemlige bi og etablering af redesteder.
"Vores studie viser, at biodiversitet ikke er en luksus - det er fundamentalt for vores helbred, ernæring og livsvilkår. Ved at vise hvordan bestøvere understøtter den mad, vi spiser, understreger vi både risikoen for vores helbred ved et tab af biodiversitet samt de store muligheder, der er for at forbedre menneskers liv ved at arbejde med naturen," siger postdoktoral forskningsassistent Thomas Timberlake, University of York, som var hovedforfatter på studiet.
Forskerne understreger, at de viser omfanget af mulige konsekvenser, hvis der ikke sker nogen tilpasning — og at beregningerne hviler på en række antagelser, blandt andet at udbyttet falder i takt med bestøverne, og at den mad, der forsvinder, erstattes af importeret ris.
Studiets fund vil indgå i en ny national strategi for bestøvning i Nepal, der skal give bestøvere bedre betingelser omkring landbrug.