Annonce
Annonce
Foreninger i fælles opråb: Det haster med grundvandsparker
80 pct. af det unge drikkevand er allerede nu påvirket af pesticidrester, og i 40 pct. af prøverne er forekomsten højere end grænseværdien.

Loven om beskyttelse tæt ved boringerne er netop stemt igennem i Folketinget, men det er langtfra nok til at sikre mod den stigende påvirkning af miljøfarlige stoffer, mener flere foreninger og organisationer.
Op mod halvdelen af den danske befolkning er repræsenteret i det opråb, som en række foreninger og organisationer nu kommer med: De mener, at det haster med en bedre indsats for at beskytte danskernes drikkevand.
Bag budskabet står Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Danva og Danske Vandværker, der opfordrer politikerne til at få oprettet grundvandsparker i ca. 200.000 ha sårbare områder med behov for drikkevandsbeskyttelse og samtidig skabe mere plads til natur, friluftsliv og økologisk jordbrug.
"Vi er glade for, at der mellem grønne organisationer og vandbranchen er et sammenhold om, at vi må og skal have en bedre beskyttelse af vores grundvand og drikkevand. På lang sigt er det også langt den billigste løsning for samfundet at sikre en permanent beskyttelse. Rensning er både dyrt, energikrævende og ikke altid praktisk gennemførligt," lyder det i en fælles skriftlig udtalelse fra Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, og Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.
Drikkevand påvirket af pesticider
80 pct. af det unge drikkevand er allerede nu påvirket af pesticidrester, og i 40 pct. af prøverne er forekomsten højere end grænseværdien, skriver foreningerne i en fælles pressemeddelelse.
Foreningerne og organisationerne har på basis af data fra Miljøministeriet og Aarhus Universitet udarbejdet et danmarkskort, der viser, hvor i landet, der er mulighed for samtidig at beskytte drikkevandsområder, øge arealet med økologisk jordbrug, give mere plads til biodiversiteten og opnå bedre adgang til naturen for befolkningen.
"Vi ser et kæmpe potentiale i både at beskytte grundvand og drikkevand og samtidig skabe mere natur og plads til friluftsliv. Det kræver, at vi udnytter synergien i arealer, der kan anvendes til flere formål. Derfor opfordrer vi sammen med andre grønne organisationer til, at en indsats for renere drikkevand også giver mere natur og bedre muligheder for at flere kan få naturen helt tæt på i hverdagen," siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.
Loven om beskyttelse tæt ved boringerne er netop stemt igennem i Folketinget, men det er langtfra nok til at sikre mod den stigende påvirkning af miljøfarlige stoffer, mener sammenslutningen; samfundet er også nødt til at beskytte de strategisk vigtige områder, der sikrer forsyningen af rent drikkevand.
Flere artikler fra samme sektion
Organisationer indkaldte til stormøde: »Hvorfor skal det være så svært at forstå, at vi har behov for at beskytte vores grundvand?«
Sammen med en række andre organisationer stod Økologisk Landsforening bag en konference på Christiansborg for at diskutere, hvordan arealerne i de kommende grundvandsparker skal forvaltes. Der var kritik af den hidtidige vandbeskyttelse, og miljøministeren erkendte, at man har taget det rene vand for givet.
Bayer dømt til at betale 14,5 mia. kr. til kræftsyg landarbejder i Roundup-retssag
En jury har tilkendt den kræftsyge John Barnes en erstatning på næsten 15 mia. kr. i en sag mod Monsanto og Bayer om kræftfremkaldende virkninger af ukrudtsmidlet Roundup. Bayer afviser skyld og vil anke dommen.
2024 gav 152 rekordsættende vejrekstremer - 17 rekorder sat i Danmark
2024 bød på ikke færre end 152 rekordsættende vejrkatastrofer, bl.a. rekordvarme i flere byer, rekordstore mængder regn, den kraftigste orkan målt i en Florida-region og et rekordhøjt antal tyfoner i Filippinerne. Flere steder mistede landbruget store udbytter, hvilket medvirker til stigende fødevarepriser.