Pesticidarbejdere rapporterer flere luftvejssymptomer – men kun få får en diagnose

En ny britisk undersøgelse viser, at mange mænd, der arbejder eller har arbejdet med pesticider, oplever symptomer på luftvejsproblemer, men sjældent går til læge og får en diagnose.

04. november 2025
Læsetid: 3 minutter
En traktor kører på en mark og sprøjter afgrøderne med pesticider
En ny undersøgelse bekræfter ifølge forskerne den allerede kendte sammenhæng mellem eksponering for pesticider og luftvejssymptomer. Den viser også, at der er en underrapportering af lidelserne, fordi de kun i få tilfælde bliver diagnosticeret af en læge. Foto: Colourbox

Arbejder man med pesticider, er der en risiko for, at man opleve symptomer som hoste, næseallergi og trykken for brystet. Det er dog de færreste - i hvert fald i Storbritannien - der går til lægen for at få en diagnose.

Det viser et nyt britisk studie med 5.817 deltagere, som blev rekrutteret løbende i perioden 2013–2017. I 2018 gennemførte forskerne den første opfølgningsundersøgelse, som 2.578 af dem medvirkede i. 99 pct. af dem enten arbejdede eller havde arbejdet med pesticider i landbruget eller relaterede industrier. Deltagerne var næsten udelukkende mænd (98 pct.) med en gennemsnitsalder på 54 år.

I opfølgningsstudiet rapporterede 21 pct. om næseallergi, 14 pct. havde regelmæssig hoste og 13 pct. trykken for brystet. 1,7 pct. oplevede arbejdsrelateret trykken for brystet.

”Arbejdsrelateret trykken for brystet, som potentielt kan tyde på astma eller arbejdsrelateret astma, var signifikant forbundet med høj pesticideksponering,” siger professor David Fishwick ifølge Farming UK.

Bekræfter kendt sammenhæng

Undersøgelsen viste også, at næseallergi og trykken for brystet var mere udbredt blandt personer, der ikke havde brugt pesticider inden for det seneste år. Forskerne mener, at det kan skyldes, at disse personer netop havde forladt arbejdet på grund af helbredsproblemer.

Derudover var trykken for brystet mere almindeligt blandt pensionerede arbejdere, mens arbejdsrelateret trykken for brystet forekom hyppigere hos dem med høj eksponering.

Undersøgelsen bekræfter ifølge forskerne den allerede kendte sammenhæng mellem eksponering for pesticider og luftvejssymptomer, herunder negative ændringer i lungefunktionen og øget risiko for luftvejssygdomme, såsom astma. Den viser også, at der er en underrapportering af lidelserne, fordi de kun i få tilfælde bliver diagnosticeret af en læge.

1 pct. havde fået diagnosticeret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), 1,2 pct. kronisk bronkitis, og 0,4 pct. havde såkaldt landmandslunge (hypersensitiv pneumonitis).

"Dette tyder på, at en betydelig del af de respiratoriske lidelser i denne gruppe kan være underdiagnosticerede. Hvis eksponeringen kan reduceres, kan sygdomsbyrden reduceres," konkluderer forskerne.

Bør overvåges nærmere

Professor Neil Greenberg, præsident for Society of Occupational Medicine, der udgiver tidsskriftet 'Occupational Medicine', som studiet er publiceret i, understreger behovet for systematisk sundhedsovervågning af pesticidarbejdere:

”Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er, at specialiserede arbejdsmedicinere bliver inddraget i den løbende sundhedsovervågning af landbrugsarbejdere, hvor det er relevant – især fordi denne type arbejdstager ofte kan glide under radaren.”

Forskningen er gennemført af forskere fra Health and Safety Executive’s Science and Research Centre i Buxton, Derbyshire. Arbejdet er en del af den britiske undersøgelse Prospective Investigation of Pesticide Applicators’ Health (PIPAH) og blev ledet af professor David Fishwick.