Ny forskning: Dobbelt så meget plads til grisene, giver visse forbedringer - men tre gange mere giver markante løft
Grise med mere plads havde færre øre- og halebid og var mindre tilsølede af urin og afføring, viser forskning. De nuværende pladskrav tvinger grise til at ligge i deres egne ekskrementer og gør adgangen til foder svær.
Flere partier har i valgkampen sagt, at de går til valg på at give de konventionelle grise mere plads. I dag skal en 100 kg. slagtegris have mindst 0,65 m2, og SF har eksempelvis foreslået, at arealet hæves til mindst 1 m2.
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser nu, at en fordobling af pladsen i forhold til de nuværende krav - altså 1,3 m2 - giver nogle velfærdsforbedringer, mens en tredobling af pladsen giver en klar reduktion i både ørebid og halebid.
Det fortæller Mathilde Coutant, postdoc ved Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, på universitetets hjemmeside.
Hun har netop færdiggjort EU-projektet mEATquality, hvis hovedformål var at undersøge effekten af plads, rodemateriale og grovfoder på kødets kvalitet. Hun og hendes kollegaer har dog også set på effekten af disse tiltag på grisenes velfærd.
Hvis du virkelig vil se en forbedret velfærd, skal grisene have langt mere plads. Men det kan ikke stå alene. Man er nødt til at tænke plads, rodemateriale og fodersammensætning sammen for at opnå en reel positiv effekt for grisene.
— Mathilde Coutant, postdoc, Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet
Projektet inkluderede i alt 812 slagtesvin fordelt i 60 stier, hvor tre forskellige velfærdstiltag blev testet: Mere plads, rodemateriale og tildeling af grovfoder. Netop mere plads gav den største effekt på velfærden.
Den ekstra plads medførte ikke kun et fald i øre- og halebid, men også at grisene i mindre grad tilsølede stien med urin og afføring.
Ruller sig i urin og afføring
Grise besørger fra naturens side ikke samme sted, som de sover, derfor er svinestier indrettet med et spaltegulv i den ene ende til afføring og urin og et fast eller drænet gulv i den anden ende, hvor grisene kan hvile sig. Når grisene mangler plads, vil man ofte se ekskrementer i hele stien.
I stier med begrænset plads kan grisene have svært ved at få adgang til området med spaltegulv. Der er heller ikke plads på det faste gulv til, at de alle kan hvile der, og nogle er derfor nødsaget til at hvile på spaltegulvet beregnet til ekskrementer. Endelig risikerer grise at få livstruende varmestress, hvis de mangler plads omkring sig. Derfor ser man ved pladsmangel, at de ruller sig i urin og afføring for at køle kroppen ned.
Tilsøling af hele stien er et problem for dyrenes velfærd, fordi det forstyrrer deres mulighed for at hvile, giver dårlig hygiejne og dermed større risiko for smittespredning, øger forekomsten af aggressiv adfærd, samt medfører flere halte grise og dermed øget ubehag og smerte.
”Der, hvor grisene havde mindst plads, så vi tilsøling af stien i knap 60 pct. af stierne. I stier med dobbelt så meget plads per gris var tallet 40 pct. Og i stier med tre gange så meget plads per gris var det kun 25 pct.,” siger Mathilde Coutant.
Mere plads kræver mere grovfoder
Som en del af projektet undersøgte Mathilde Coutant og hendes kollegaer også grisenes adgang til foder og her fandt de ud af, at mere plads ikke må stå alene; man er også nødt til at se på fodersammensætningen. Forklaring følger herunder:
For de grise med mindst plads var det i det hele taget vanskeligt overhovedet at komme hen til foderautomaterne, fordi artsfællerne simpelthen spærrede vejen - i nogle tilfælde op til 75 pct. af tiden.
I stier med mere plads pr. gris fik dyrene naturligt lettere adgang til foderautomaterne, men i stier med mest plads opstod et nyt og uventet problem: Forekomsten af mavesår steg.
Et overraskende resultat for Matilde Coutant.
”En forklaring kan være, at grisenes uhindrede adgang til foder fik dem til at spise mere," siger hun.
Foderet bestod - som i de fleste konventionelle produktioner - af fintformalede foderstoffer, og det kan øge surhedsgraden i maven og medføre mavesår.
”Det er noget, vi har brug for at undersøge nærmere for at forstå til fulde,” understreger Mathilde Coutant.
I modsætning til det fintformalede foder er foder med et højt fiberindhold med til at opretholde en stabil pH-værdi i maven. Det stemmer overens med, at man i projektet så en lavere forekomst af mavesår i de stier, som fik tildelt grovfoder - i økologiske besætninger er det netop et krav, at grisene har daglig adgang til grovfoder.
”Hvis du virkelig vil se en forbedret velfærd, skal grisene have langt mere plads. Men det kan ikke stå alene. Man er nødt til at tænke plads, rodemateriale og fodersammensætning sammen for at opnå en reel positiv effekt for grisene,” siger Mathilde Coutant.
