Domstol lukker smuthul for ulovlige pesticider, som Danmark har brugt flere gange

Siden 2018 har en gruppe af pesticider betegnet som neonikotinoider, der mistænkes for at skade både bier og fugle, været forbudt at bruge i udendørs landbrug i EU. Det har dog ikke bremset medlemslande fra at give dispensation år efter år, så midlerne fortsat kunne bruges.

Det sætter en ny afgørelse fra EU-Domstolen nu en stopper for. I afgørelsen gør EU-Domstolen det klart, at dispensationerne strider imod lovens intention, som er vedtaget på baggrund af beviser for midlernes skadelige virkning.

I afgørelsen står bl.a., medlemslandene er forpligtede til at "tage alle nødvendige foranstaltninger for at fremme et mindre forbrug af pesticider i bekæmpelsen af sygdomme og skadedyr og prioritere metoder, som ikke indebærer brug af kemikalier".

Desuden skriver domstolen, at forbuddene er vedtaget for at beskytte mennesker og miljøet, og at disse regler er baseret på et forsigtighedsprincip, som betyder, at godkendelsen af pesticider skal prioritere menneskers, dyrs og miljøets sundhed højere end at øge produktionen yderligere.

Endvidere fastslår den, at selve praksis med at bejdse frø med pesticider, som er forbudt i EU, er ulovlig, hvilket betyder, at bejdsede frø heller ikke kan eksporteres til lande uden for EU.

Over 200 dispensationer

Ifølge en ny rapport fra Pesticide Action Network Europe (PAN) har 11 EU-lande, heriblandt Danmark, de seneste fire år givet mindst 236 dispensationer til at bruge forbudte pesticider. Det var også PAN, som sammen med en belgisk biavler og miljøorganisationen Nature & Progrès Belgium i 2019 bad den belgiske domstol om at trække en dispensation til sukkerroedyrkerne tilbage og i den forbindelse få EU-Domstolen til at tydeliggøre reglerne på området.

"Denne dom er et stort skridt for bevarelsen af Europas biodiversitet. Domstolen gjorde det klart, at midler, som er forbudt i EU af sundheds- og miljøhensyn, ikke kan snige sig ind ad bagdøren i e enkelte medlemsstater, hvilket var blevet gængs praksis. Den har også bekræftet, at beskyttelsen af sundheden og miljøet er vigtigere end at øge planteudbyttet," siger Antoine Bailleux, advokat for NGO'erne, i en skriftlig udtalelse.

Martin Dermine, direktør for PAN, kalder det en glædens dag for bestøverne og miljøet i Europa.

"EU's pesticidlov prioriterer borgernes helbred og miljøet, men implementeringen på EU- og det nationale niveau er ringe. Denne dom minder os om, at myndigheder og politikere skal overholde loven frem for at pleje interesserne for pesticidindustrien eller landbrugslobbyen," siger Martin Dermine.

Landbruget advarer om branchens fremtid

Hos landbrugsindustrien tager man dommen til efterretning, men ærgrer sig over den.

"Denne uforståelige beslutning markerer skilsmissen mellem juridisk tolkning og den agronomiske virkelighed, som avlerne står over for. Den skubber mange af dem ud i en ukendt situation, få uger inden sukkerroerne skal såes, og fører til ekstrem usikkerhed og en kaotisk situation. Der er derfor et stort behov for at få dem ud af denne hårdknude," siger Elisabeth Lacoste, direktør for roedyrkernes brancheforening CIBE, i en fælles erklæring med sukkerproducenterne hos CEFS og landbrugssammenslutningen Copa Cogeca.

CEFS' generaldirektør, Marie-Christine Ribera, advarer om, at forbuddet gør det sværere at dyrke sukkerroer i Europa, og at det kan føre til øget import fra andre steder i verden, hvor dyrkningen ifølge hendes udsagn er "mindre bæredygtig".

En talsperson fra pesticidproducenternes brancheorganisation CropLife Europe hilser ifølge mediet Euractiv.com domstolens præcisering velkommen, fordi den giver mere klare retningslinjer for, hvornår et medlemsland kan give dispensation.

Talspersonen understreger dog, at der er mange årsager til, at landmænd søger om dispensation, og at de gentagne ansøgninger vidner om, at loven er implementeret for dårligt.

"Mens vi ikke er enige i, at man skal ty til gentagne dispensationer, tror vi på princippet i at tillade landmænd at have adgang til værktøjer, som kan beskytte deres afgrøder, når de ikke har andre muligheder," siger talspersonen til Euractiv.com.

Kan sprede sig via støv

Neonikotinoiderne clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam, der har været benyttet i konventionelt landbrug, blev forbudt på friland og til bejdsning af frø, fordi studier har vist, at de kan have negative konsekvenser for bier.

De bejdsede frø er desuden giftige for fugle, og derfor er det en betingelse for dispensationen, at landmanden sørger for, at samtlige frø er dækket af jord ved såning - ikke-dækkede frø skal opsamles, og ved al håndtering af de behandlede frø, skal man iføres kemisk bestandige handsker.

Støvet fra arbejdet med såmaskiner kan også indeholde høje koncentrationer af neonikotinoider, der både kan forurene jorden og blæse over på nærliggende arealer med blomstrende planter, naturlig vegetation og vand. Derfor skal der ved brug af pneumatisk så-udstyr enten holdes 25 meters afstand til blomstrende afgrøder i tilstødende marker, eller der skal være monteret deflektorudstyr for at forhindre spredning af støv.