Data om hjernepåvirkning blev skjult: EU godkendte PFAS-sprøjtegift på fejlagtigt grundlag

Da EU i 2008 godkendte svampegiften fluazinam, skete det på baggrund af misvisende konklusioner.

Producenten havde fået udført et studie af midlets påvirkning på rotters hjerne, men hvad der rent faktisk skete med hjernerne, blev ikke indrapporteret til myndighederne. I stedet blev konklusionerne fra testlaboratoriet fremsat på en måde, der skjulte de virkelige konsekvenser.

Det viser en gennemgang af rådata, som svenske forskere ved Stockholms Universitet har foretaget.

I seks tilfælde fandt de fejlagtig afrapportering, der skjulte statistisk signifikante skadelige virkninger på hjernens udvikling hos rotter. Blandt andet så de, at hjernebredden blev reduceret ved alle testede doser - altså fandt de ikke en nuleffektdosis, og uden dén kan man ikke fastsætte en acceptabel daglig indtagelse.

"Den fejlagtige rapportering medførte, at de skadelige virkninger på hjernens udvikling blev tilsløret og derfor ikke blev opdaget i myndighedernes oprindelige vurdering. Havde resultaterne været rapporteret korrekt, ville stoffet efter al sandsynlighed aldrig være blevet godkendt," siger en af forskerne bag studiet - kemiker Axel Mie fra Stockholms Universitet - i en pressemeddelelse.

Fandt svagheder i EU's regulering

I forbindelse med deres undersøgelse fandt forskerne også flere svagheder i EU's regulering af pesticider, og derfor konkluderer de i studiet, at "EU's godkendelsessystem for pesticider ikke pålideligt giver det tilsigtede beskyttelsesniveau".

For det første blev studiet, der var et såkaldt DNT-studie, hvor effekten på hjernen undersøges, tilbageholdt af pesticidproducenten i 15 år. Det skete i strid med de gældende regler, som forpligter producenten til at indsende alle relevante studier til myndighederne. Studiet blev først afleveret, da myndighederne - på forskernes foranledning - specifikt bad om det.

Da myndighederne så endelig gennemgik studiet, opdagede de ikke, at laboratoriets egen analyse af data var afrapporteret på en måde, som ikke holdt.

Da forskere fra Stockholms Universitet derefter selv henvendte sig til myndighederne og fortalte, at der var klare tegn på skadelige effekter på hjernens udvikling, gennemførte myndighederne ikke en ny analyse eller bad producenten om at levere mere passende statistiske analyser, men henviste blot til laboratoriets resultater.

Grænsen for, hvornår de indrapporterede effekter på hjernen overhovedet skulle regnes som skadelige, var ifølge forskerne sat så højt, at de ikke beskytter menneskers sundhed tilstrækkeligt: Myndighederne anvendte en 10 pct.-tærskel for, hvornår et fald i hjernevægten skulle regnes som skadeligt — altså blev en kemisk forårsaget reduktion på 9 pct. af hjernens vægt betragtet som uproblematisk, hvilket ifølge forskerne strider imod det datagrundlag, der ligger bag tærsklen.

Den er baseret på en WHO-vejledning, men da forskerne gik dén igennem, viste den faktisk kun en tærskel på ca. 5 pct. - og selv dén kan være sat for højt, da der mangler evidens på området, påpeger de.

"Samlet set betyder denne række af fejl og fejlvurderinger, at børn muligvis har været udsat for risici for hjernens udvikling, som kunne have været undgået, i de år, hvor fluazinam har været på markedet – især børn, der bor i nærheden af marker og plantager, der er blevet behandlet med fluazinam," siger Axel Mie.

Fluazinam er fundet på legepladser

Da en række organisationer i et samarbejde undersøgte prøver af græs fra 88 legepladser, markedspladser og skoler i den italienske provins Bolzano-Sydtyrol, hvor der dyrkes æbler og vin, fandt de rester af pesticider på 53 af de 88 lokationer. 74 pct. af de kontaminerede prøver indeholdt fluazinam, og koncentrationerne af de pesticider, der blev fundet, var generelt langt over den grænseværdi, der er tilladt i fødevarer.

Midlets markedsgodkendelse i EU er i øjeblikket under reevaluering, hvilket alle pesticider skal efter en årrække på markedet, mens briterne har tilladt det minimum frem til 2029.

Fluazinam var tilladt i Danmark indtil sidste år, da Miljøstyrelsen besluttede at forbyde det, fordi det viste sig at danne TFA, der er et kortkædet PFAS, men grundet udfasningsperioden, kunne det også bruges et stykke ind i 2026.

Midlet anses som "essentielt" i den konventionelle kartoffeldyrkning, da det er effektivt mod kartoffelskimmel, og forbuddet har skabt noget af en krise i den ikke-økologiske kartoffelbranche.

"Efter min mening er det usandsynligt, at fluazinam vil få fornyet godkendelse, i betragtning af hvor alvorligt de her identificerede virkninger vurderes inden for de lovgivningsmæssige rammer," siger Axel Mie.

Professor: Proces hviler på interessekonflikter

Hans kollega og studiets medforfatter Christina Rudén, der er professor i reguleringstoksikologi og økotoksikologi ved Stockholms Universitet, mener, at EU's godkendelsesproces hviler på interessekonflikter, fordi det er op til producenten selv at levere de data og konklusioner, som myndighedernes beslutning hviler på.

"Fluazinam-sagen er blot endnu et eksempel på, at det nuværende system er utilstrækkeligt, når det kommer til at beskytte både folkesundheden og miljøet," siger hun.

Deres studie er endnu ikke fagfællebedømt, men avisen The Guardian har fået Hans Peter Arp, miljøkemiker ved Norges Geotekniske Institutt, til at vurdere det, og på baggrund af det er han enig i, at sprøjtegiften aldrig burde være godkendt.

The Guardian har også talt med Antoine Bailleux, professor i EU-ret ved UCLouvain, som siger, at manglende afrapportering af statistisk signifikans i en DNT-sammenhæng vil være et brud på EU's pesticidforordning.

Advarer mod lempelser på området

På baggrund af sagen advarer Axel Mie og Christina Rudén nu mod EU-Kommissionens forslag om at lempe pesticidreguleringen, så sprøjtemidler kan godkendes på ubestemt tid, og udfasningsperioden for skadelige midler forlænges.

"Der er behov for øgede ressourcer til de ansvarlige myndigheder, et stærkere reguleringsmæssigt tilsyn og en mere grundig uafhængig gennemgang af industri-finansierede undersøgelser. En deregulering ville være et skridt i helt forkert retning," mener Christina Rudén.

Hun og Axel Mie har derfor skrevet et politisk notat med anbefalinger til EU-politikerne og foreslår blandt andet, at toksicitetsundersøgelser fremover bør bestilles af offentlige myndigheder i stedet for af den kemiske industri, og at man bør gennemgå, hvordan industrifinansierede kemikalieundersøgelser anvendes.

I en skriftlig kommentar kalder NGO'en Pesticide Action Network Europe sagen for en "svindelskandale" og peger på, at det ikke er første gang, at myndighederne er blevet vildledt om et pesticid, da en lignende sag fra 2018 viste, at chlorpyrifos kunne skade hjernens udvikling stik imod de oprindelige konklusioner.

"Denne sag rejser - endnu en gang - grundlæggende spørgsmål om et reguleringssystem, der i høj grad bygger på undersøgelser finansieret af industrien og dennes egne konklusioner. Samtidig mangler tilsynsmyndighederne ressourcer og kapacitet til uafhængigt at gennemgå de underliggende data i dybden. Hvis en undersøgelse af udviklingsneurotoxicitet kunne forblive skjult i årevis, og kritiske fund kunne overses, hvor mange andre falske rapporteringer er så gået ubemærket hen?" skriver Pesticide Action Network Europe.

Svarer på kritikken

Det europæiske fødevaresikkerhedsagentur, Efsa, oplyser til The Guardian, at Østrigs fødevarestyrelse, Ages, er ved at gennemgå data for fluazinam, og at resultatet vil indgå i reevalueringen af midlet. Efsa forventer, at have en konklusion klar i begyndelsen af 2027.

The Guardian har desuden kontaktet producenten ISK Biosciences Corporation samt laboratoriet Huntingdon Life Sciences, der udførte forsøgene for ISK i sin tid.

Huntingdon Life Sciences er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.

ISK svarer:

"Vi er opmærksomme på de påstande, der er fremsat vedrørende studiet i 2005, men da vi ikke har modtaget den bagvedliggende analyse, kan vi ikke kommentere yderligere på det. Undersøgelsen af dette aktivstof indgår i den lovgivningsmæssige vurdering og er blevet gennemgået af kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende procedurer. Vi har tillid til de etablerede lovgivningsmæssige processer og understreger, at alle påstande i denne forbindelse bør undersøges nøje og underbygges."