Økologidirektør var ministeren bag kostrådene - han er skuffet over, hvordan det er gået dem

Da de officielle kostråd blev lanceret i januar 2021 var det med fødevareminister Rasmus Prehn (S) som afsender.

Rådene lyder bl.a., at vi skal spise mindre kød, sødt, salt og fedt, flere bælgfrugter, mere fuldkorn og masser af frugt og grønt.

Nu kan han så konstatere, at det ikke går synderligt godt for danskerne med at følge de velmenende anvisninger.

En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser eksempelvis, at under 1 pct. følger rådet om at spise flere bælgfrugter, og 7 pct. følger rådet om mindre kød og mere frugt og grønt. Ingen af de knap 4.000 danskere, der medvirkede i undersøgelsen fulgte alle kostråd.

"Vi forspilder en gigantisk chance for bedre sundhed, klima og miljø ved ikke at følge kostrådene bedre. Som den fødevareminister, der offentliggjorde de nugældende kostråd den 7. januar 2021, oplevede jeg en enorm interesse og opbakning," siger Rasmus Prehn, som i dag er adm. direktør i Økologisk Landsforening.

Undersøgelsen - DANSDA 2021-2024 - udgør den mest omfattende og detaljerede danske datakilde om kost og livsstil i befolkningen og viser, hvor tæt danskernes kost ligger på De officielle Kostråd, som blev opdateret i 2021 og 2025.

Tallene viser, at flere af de kostråd, der handler om at spise mere fra planteriget og mindre kød ikke efterleves. 

71 pct. af de voksne oplyser, at de ofte spiser kød, mens omkring en femtedel betegner sig som fleksitarer. Kun få - primært de yngre aldersgrupper - angiver, at de følger vegetariske eller veganske kostmønstre.

Med hensyn til bælgfrugter lever kun 0,8 pct. af befolkningen op til anbefalingen om at spise 100 g bælgfrugter dagligt. Lidt positivt er det dog, at indtaget er firedoblet, men det kommer fra et meget lille udgangspunkt; fra 2 til 8 g om dagen.

De unge skiller sig negativt ud

I forhold til den seneste lignende undersøgelse DANSDA 2011-2013 er forbruget af frugt og grønt halveret, mens forbruget af slik er steget - for de unge er der tale om en stigning på 53 pct.

"De unge skiller sig ud ved at være Danmarksmestre i søde sager. Samtidig spiser de mindre frugt, grønt og fuldkorn. Det er måske ikke så overraskende, men viser for os, at det er en vigtig aldersgruppe at kommunikere til," siger Kirstine Hartvig Mahler, enhedschef i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og tilføjer:

"Vi bestemmer ikke, om de unge spiser pepperoni-pizza eller pastasalat til frokost, men vi vil gerne gøre det endnu lettere at vælge sunde og velsmagende fødevarer. I dag underviser vi bl.a. kantiner i skoler, der serverer mad for elever på forskellige klassetrin, for at uddanne køkkenfolk og give inspiration til nye retter."

Netop inden for det offentlige er der rig mulighed for at forsøge at påvirke vores kostvaner, mener Rasmus Prehn. Han henviser bl.a. til, at arbejdet med Det Økologiske Spisemærke for mange køkkener har resulteret i, at de serverer mindre kød og flere bælgfrugter og grøntsager. Eksempelvis har Regionshospitalet i Randers øget mængden af bælgfrugter i maden med 580 pct.

"Kostrådene handler om vilje. Ikke kun hos den enkelte dansker, men hos os alle sammen og dermed også hos samfundet og landets politiske beslutningstagere. Det er en skuffelse at opleve, hvordan regeringen og Folketinget har svigtet i forhold til kostrådene og dermed folkesundheden, klimaet og miljøet."

Prehn har flere forslag

Rasmus Prehn foreslår også, at regeringen kunne sænke momsen på økologi, hvilket ville gøre en del af frugt- og grøntudvalget billigere.

"Regeringen kunne også stille større krav om, at kostrådene følges i offentlige kantiner, i skolemad og i forbindelse med skatterabat til private arbejdsgiveres kantineordninger med mere. Regeringen kunne drive udviklingen frem. Den kunne reducere tilfælde af kræft, hjertesygdomme, diabetes, gigt og overvægt, men gør det ikke. Regeringen kunne fremme kostrådene og sikre mere fødevareproduktion inden for de planetære grænser og dermed styrke miljø og klima, men gør det ikke. Lad os nu komme i gang. Det lykkes kun, hvis vi vil, og hvis vi handler."

Undersøgelsens hovedforfatter, Sisse Fagt, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, fastslår, at der er plads til forbedringer i danskernes kost. Hun nævner, at kun få har fulgt rådet om at skære ned for søde sager, snacks og kød.

"Vi er meget langt fra målet med hensyn til indtaget af bælgfrugter, men noget tættere på, når det gælder indtaget af fuldkorn og fisk, hvor ca. en fjerdedel lever op til anbefalingerne i De officielle Kostråd. Det skaber rum for eftertanke, i forhold til hvad der skal til, hvis vi skal få flere til at spise sundt og bæredygtigt,” siger Sisse Fagt, som finder det "bekymrende", at de dårlige kostvaner allerede ses blandt børn og unge.

"Vi ved, at ungdomsårene ofte er en periode, hvor mange får mere selvstændighed i deres madvalg og i højere grad spiser udenfor hjemmet, og hvor man også kan distancere sig fra forældrenes vaner. Derfor ser vi typisk en mindre sund kost i denne livsfase,” siger Sisse Fagt.

Den nye undersøgelse af danskernes kostvaner vil være med til at danne grundlag for prioriteringen af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris prioriteter i de kommende år.