Annonce
Annonce
Fra 1990 til 2020 steg produktionen af oksekød med 30 pct. til 68 mio. ton. Og jo rigere en befolkning bliver, desto flere animalske fødevarer køber den. Foto: Colourbox
Vi er nødt til at mindske vores kødforbrug, lyder opfordringen nu fra Verdensbanken
Selv hvis udledningerne fra andre sektorer end fødevaresektoren stopper, vil det næppe være nok til at overholde Paris-aftalen, fordi fødevareproduktionen og den animalske produktion ser ud til at vokse massivt de kommende årtier.
Klimaaftrykket fra det globale fødevaresystem er steget med 14 pct. de seneste 30 år.
Med befolkningstilvæksten forventes en øget produktion, som gør det umuligt at opfylde Paris-aftalens løfte om at holde den globale opvarmning "et godt stykke under" 2 grader. Medmindre landbruget ændrer markant kurs.
Den nye rapport 'Recipe for a Livable Planet' fra Verdensbanken fastslår, at selv hvis man stoppede alle udledninger fra industri-, energi- og transportsektoren, vil landbrugssystemet med sin nuværende kurs udlede så mange drivhusgasser i 2050, at vi sandsynligvis stadig vil bryde Paris-aftalen.
Problemet er i høj grad den animalske produktion og den stigende efterspørgsel på kød og mejeriprodukter. I midten af 1900-tallet forsøgte man at imødekomme behovet for kalorier ved at sikre stabile udbytter, men de seneste årtier er der sket en forandring over mod at dække behovet med et større og større udbud af animalske produkter. Fra 1990 til 2020 steg produktionen af oksekød med 30 pct. til 68 mio. ton. Og jo rigere en befolkning bliver, desto flere animalske fødevarer køber den, viser et studie af 120 nationers madforbrug.
"Selvom maden på dit spisebord nok smager godt, så fylder den også meget i udledningen af drivhusgasser," siger Axel van Trotsenburg, senioradministrerende direktør i Verdensbanken, i en pressemeddelelse.
"Den gode nyhed er, at det globale fødevaresystem kan helbrede planeten og gøre jorden, økosystemer og mennesker sundere, samtidig med at den kan lagre kulstof i jorden. Det kan opnås i vores levetid, men landene er nødt til at handle nu: Alene ved at mellemindkomstlande ændrer deres brug af arealer, såsom skove og økosystemer, kan fødevareproduktionen skære en tredjedel af hele sektorens udledninger i 2030," tilføjer han.
Reduktionen er i øvrigt mulig, samtidig med at man fortsætter med at brødføde en voksende befolkning.
Dyreproduktion er den største kilde
Den globale fødevaresektor er den tredjestørste kilde til drivhusgasser med en udledning på ca. 16 gigaton CO2e om året. Verdensbanken inddeler sektoren i tre delelementer; selve landbrugsproduktionen, dernæst arealbrug såsom skovfældning og slutteligt processen med fødevarerne, efter de har forladt landbruget, dvs. transport, forarbejdning osv.
Af disse står landbrugsproduktionen for den største andel af sektorens udledninger - 45,4 pct. - hvilket i høj grad skyldes den animalske produktion, som er hele fødevareindustriens enkeltstående største klimabelastning.
"Forbruget af animalske fødevarer har gjort skade på planeten," skriver rapporten og opremser konsekvenserne i form af rydning af natur for at gøre plads til afgræsning, et højt energi- og vandforbrug for at understøtte de mange kvæg og ineffektiviteten i at skulle fodre dyr for at få mad:
"Derfor kan et skifte væk fra animalske fødevarer, især rødt kød, kan hjælpe med at fremme biodiversiteten og reducere det miljømæssige aftryk. Ved at ændre vores nuværende kostvaner til en kost uden animalske produkter kan man reducere arealbrugen med 76 pct., udledningen af drivhusgasser med 49 pct., forsuring med 50 pct., eutrofiering med 49 pct. og forbruget af ferskvand med 19 pct."
Understøtter en usund kost
Rapporten peger også på det paradoksale i, at fødevaresystemet er blevet indrettet til at understøtte usunde kostvaner, og at mindre rødt kød i lande med et højt forbrug og mere frugt og grønt kan afhjælpe en lang række sygdomme som kræft, hjertesygdomme og diabetes.
Det handler dog ikke kun om kostændringer: Rapporten opfordrer samtidig til øget gennemsigtighed og ansvarlighed i fødevaresystemet gennem bedre dataindsamling og rapportering, samt at der stilles krav til virksomheder om at reducere deres miljøaftryk.
Det er desuden afgørende med øget internationalt samarbejde og finansiel støtte fra rigere lande til fattigere lande.
Verdensbanken anerkender, at lande næppe har tænkt sig at løse udfordringerne på samme måde, fordi de står i vidt forskellige situationer, så den fremlægger flere løsningsforslag baseret på landenes økonomi:
Handlinger for hvert land:
Højtindkomstlande: Bør støtte lav- og mellemindkomstlande med at indføre lavemissionslandbrugsmetoder og -teknologier, herunder teknisk bistand til skovbevaringsprogrammer.
Mellemindkomstlande: Kan reducere op til tre fjerdedele af de globale landbrugsudledninger gennem grønnere praksis som at reducere udledninger fra husdyr og ris, investere i sunde jorde, og mindske madspild.
Lavindkomstlande: Bør undgå fejl begået af rigere lande og gribe klimavenlige muligheder for økonomisk udvikling, herunder bevaring og genopretning af skove.
Økonomiske investeringer og gevinster:
Årlige investeringer skal øges til 260 mia. dollars (ca. 1,8 billioner kr.) for at halvere landbrugsudledningerne inden 2030 og nå nettonul-udledninger inden 2050. En del af midlerne kan findes ved at skære i den årlige landbrugsstøtte, der lige nu er ca. dobbelt så høj som de 260 mia. dollars. De samlede fordele ved investeringerne forventes at være over 4 trillioner dollars, svarende til godt 27 billioner kr., herunder forbedringer i menneskers sundhed, fødevare- og ernæringssikkerhed, jobkvalitet og indtjening for landmænd, samt mere kulstof bevaret i skove og jorde.
Højtindkomstlande opfordres desuden til at omlægge støtten fra rødt kød og mejeriprodukter til mere klimavenlige produkter som fjerkræ, frugt og grøntsager, så de bliver mere økonomisk attraktive. En opgørelse har vist, at i 2016 gik en tredjedel af al landbrugsstøtte i verden til kød- og mejeriprodukter.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.