EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

En omfattende EU-lov, der skal bremse afskovning i 3. lande, skal efter planen træde i i kraft 30. december 2024, men det ser mere og mere usikkert ud.

I sidste uge stemte EU-Parlamentet for at udskyde loven, betegnet som EUDR, i ét år for at give virksomheder bedre tid til at tilpasse sig. I denne uge har Ministerrådet så gentaget sin opbakning til udskydelsen, og det er nu op til de to parter at forhandle en endelig lovtekst, som skal vedtages af dem begge.

Lovens formål er at sikre, at produkter, som stammer fra visse råvarer, der markedsføres i EU eller eksporteres fra EU, ikke har forårsaget afskovning eller skovforringelse i forbindelse med deres produktion. Næstefter Kina er EU den region i verden, som importerer flest varer, der forbindes med skovrydning.

Parlamentet har også stemt for at lempe loven på nogle punkter, og en væsentlig ændring af den oprindelige lovtekst er introduktionen af en "no-risk"-kategori, som vil fritage lande med stabilt eller voksende skovareal fra de strenge dokumentationskrav. Det betyder, at virksomheder, der importerer varer fra disse lande, ikke behøver at gennemføre den omfattende due diligence-proces, som ellers kræves for at sikre, at produkterne ikke bidrager til afskovning. Den er dog ikke endeligt vedtaget.

Frygter administrative byrder

Fortalere for no-risk-kategorien mener, at den vil reducere bureaukratiet for de virksomheder og lande, der allerede har effektive skovbeskyttelsesforanstaltninger på plads.

Efter at parlamentet havde stemt for en udskydelse og justering kaldte Liberal Alliances parlamentsmedlem Henrik Dahl den oprindelige udformning af loven for "en vækstdræber".

Den konservative EPP-gruppes forhandler, Christine Schneider, understregede på et pressemøde i sidste uge, at der ikke er tale om, at EU slækker på ambitionerne; ændringerne handler kun om at reducere de administrative byrder. Hun finder det også naturligt, at nogle land undtages fra reglerne:

"Vi vil ikke straffe de lande, der allerede har gjort deres hjemmearbejde," sagde Christine Schneider ifølge altinget.dk.

Frygter "hvidvask"

Omvendt har miljøorganisationer kritiseret både udsættelsen og lempelsen. De frygter bl.a., at no risk-kategorien kan skabe smuthuller og underminere forordningens overordnede mål om at bekæmpe global afskovning. Blandt andet udtaler naturorganisationen Fern:

"Denne nye vurdering risikerer at sabotere EUDR helt og aldeles. Virksomheder kan nemt "hvidvaske" produkter, der ikke overholder reglerne, ved at få varer, der er forurenet af skovrydning, til at passere gennem et "ikke-risikoland" - som kan omfatte lande som Kina - før de importeres til EU."

Det skal dog nævnes, at det ikke er sikkert, at Kina vil komme på listen over ikke-risikolande.

Fern påpeger desuden, at afskovningsloven vil erstatte en eksisterende tømmerforordning, og da begge lovgivninger har mange fælles træk, vil skovejere, der allerede overholder den eksisterende lovgivning ikke skulle gøre meget ekstra. Den nye afskovningslov er dog mere omfattende, da den også inkluderer soja og palmeolie.

Image lider skade

World Resources Institute (WRI) advarer også om, at kategorien giver skovryddende lande og producenter et smuthul til at omgå loven, og mener, at EU's image som foregangsland for klimaet lider skade.

"De foreslåede ændringer indebærer tre store risici. For det første skaber oprettelsen af en kategori af "ikke-risikolande" smuthuller, der underminerer forordningen ved at fritage virksomheder fra vigtige due diligence-krav. En anden risiko er brugen af 1990 som referenceår, hvilket kan betyde, at man går glip af nyere afskovningsrisici og nedbrydningstendenser. Og for det tredje skaber ændringernes uklare sprog usikkerhed for virksomheder, investorer og småbønder," siger Stientje van Veldhoven, vicepræsident og regional direktør for Europa i WRI.

Loven vil påvirke virksomheder, der producerer, forarbejder eller markedsfører produkter fremstillet af kaffe, kakao, palmeolie, soja, oksekød, gummi og træ.

Virksomhederne skal indsamle og indberette data og koordinater for den jord, disse varer bliver produceret på, og derefter registrere dem i et europæisk datasystem.

Hvis udskydelsen vedtages, træder loven først i kraft for store og mellemstore virksomheder fra 30. december 2025, mens små virksomheder har helt til 30. juni 2026.