Internationalt forskerhold: Det er på tide at lovgive om klodens fælles ressourcer

Teknologi alene er ikke nok til at få os i mål med den grønne omstilling - lovgivningen er også nødt til at understøtte omstillingen, men det gør den ikke, som den ser ud lige nu.

Derfor argumenterer et internationalt forskerhold nu for, at verdenssamfundet er nødt til at ændre fundamentalt på lovgivningen, så den også omfatter de ressourcer på kloden, som vi alle er afhængige af. Alternativet er at blive på den nuværende vej, hvor vi risikerer at udhule ressourcerne og igangsætte uoprettelige skader på økosystemerne, lyder deres advarsel.

Kun få områder - Antarktis, dele af havet, atmosfæren og rummet - er i dag dækket ind under det, der kan betegnes som fælleseje - og er ikke omfattet af national lovgivning. Det samme bør gælde for vores fælles ressourcer, uanset hvor på kloden de befinder sig - ellers får vi ikke opbygget et bæredygtigt samfund, argumenterer forskerne.

"Vores ide med 'planetær fælleseje' handler om det fælles ansvar, det er at bevare og beskytte jordklodens økosystem – på engelsk Earth system – som vi alle er en del af," forklarer Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie, i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

"Det gennemgående narrativ er, at grøn omstilling kun handler om teknologisk udvikling, men teknologi alene kan ikke bringe os i mål. Vores lovgivning skal også udvikles til at understøtte grøn omstilling. I alle love burde der være indskrevet en erkendelse af, at vi er en del af naturen – ikke hævet over den."

Vi afhænger af stabiliteten

Studiet er resultatet af et samarbejde mellem 22 førende internationale forskere med baggrund i både jura, samfundsvidenskab og naturvidenskab. De har taget udgangspunkt i den nuværende opfattelse af globalt fælleseje og udvidet rammerne til også at omfatte det, de kalder planetær fælleseje.

De mener, at alle planetære processer, der understøtter samfundsudviklingen, bør være fælleseje. Man bør altså ikke længere kun se på de geografiske opdeling af områder, men også inddrage de biofysiske systemer som fx skovområder og kulstoflagre i lovgivningen.

"Vores rigdom og vores civilisationer er afhængige af stabilitet i de kritiske processer i jordklodens økosystem. Men menneskets aktiviteter belaster i stigende grad disse processer," siger medforfatter Johan Rockström, professor ved Potsdam Universitet:

"Fra regnskoven i Amazonas til Grønlands iskappe er der risiko for, at vi overskrider vigtige tipping points som følge af menneskets aktiviteter, som kan medføre uoprettelige og, for samfundet, uhåndterlige ændringer i de planetære processer, der understøtter vores udvikling. Hvis disse tipping points overskrides, vil det påvirke alle mennesker på Jorden. Derfor mener vi, at processerne i jordklodens økosystem, der potentielt kan 'tippe' som følge af menneskelig påvirkning, bør betragtes som 'planetært fælleseje', som det globale samfund har et ansvar for at beskytte," tilføjer han.

Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).