Annonce

Annonce

EU's præsident Ursula von der Leyen står ved en mikrofon

Ursula von der Leyen har travlt med at trække grønne forslag tilbage i et forsøg på at stoppe landmændenes protester. Foto: CC-BY-4.0: © European Union 2020 – Source: EP

EU bøjer sig for protester og skrotter forslag om færre pesticider og klimagasser fra landbruget

EU-Kommissionen vil skrotte forslag om, at landbruget skal halvere brugen af pesticider frem mod 2030 og reducere udledningen af metan og kvælstof. "Vores landmænd fortjener, at vi lytter til dem," siger kommissionens formand.

Flere af EU's grønne målsætninger har i nogle måneder hængt i en tynd tråd, og nu er tråden ved at blive klippet over af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Hun foreslår nemlig, at EU dropper visionen om at halvere brugen af pesticider i landbruget efter massive landbrugsprotester i flere lande.

"Vores landmænd fortjener, at vi lytter til dem," siger Ursula von der Leyen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

"Jeg ved, at de er bekymrede for landbrugets fremtid og deres fremtid som landmænd. Men de ved også, at landbruget er nødt til at bevæge sig over i en mere bæredygtig produktionsmodel, så deres landbrug fortsat kan tjene penge i fremtiden," siger hun.

Kommissionen har netop fremlagt sit bud på en 'køreplan' for at gøre EU grønnere i 2040. Køreplanen skal bl.a. beskrive, hvordan unionen kan reducere sin udledning af drivhusgasser med 90 pct. i forhold til 2015, og her har landbrugets store udledning af metan tidligere stået som en af knapperne, man kan skrue på. Der var oprindeligt lagt op til en reduktion på 30 pct. Dette er nu slettet.

Kommissionen har også slettet anbefalinger om adfærdsændringer såsom at spise mindre kød, skriver mediet Politico, der har set det oprindelige udkast.

Det socialdemokratiske parlamentsmedlem Christel Schaldemose er utilfreds med kommissionens kursændring og kalder det "en skræmmende dag for miljøet og klimaet."

Trods de mange indrømmelser har Kommissionen alligevel lagt op til, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 90 pct. i 2040 sammenlignet med 2015.

Rådet For Grøn Omstilling roser reduktionsmålet, selvom politikerne fra dansk side havde arbejdet for en 100 pct. reduktion i 2040. Rådets direktør, Bjarke Møller, finder det særligt positivt, at kommissionen har foreslået de relativt ambitiøse 90 pct. trods igangværende protester fra landmænd. Det ærgrer ham dog, at man ikke har stået mere fast på de oprindelige grønne målsætninger.

”Der venter en hård politisk kamp om EU's 2040-klimamål, og det er vigtigt, at alle grønne kræfter presser hårdt på for at løfte ambitionerne. Vi skal også have pillet nogle af de værste tidsler ud af kommissionens udspil. I deres foretrukne scenarie tør de ikke rigtig gøre noget ved landbrugets drivhusgasudledninger, og midt i klimakrisen bør EU ikke ryste i bukserne over at se nogle vrede bønder blokere vejene. EU bør proaktivt omstille landbruget i grøn retning, så fremtidens landmænd bliver klimastøtter og ikke skader naturens biodiversitet. Det savner vi konkrete forslag til i kommissionens udspil,” siger Bjarke Møller i en pressemeddelelse.

Han opfordrer EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet til at følge det europæiske klimaråds seneste anbefaling om at vedtage et klimamål på 90-95 pct.'s reduktion i 2040.

"Vi håber virkelig, at EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet lytter mere til forskningen og klimaeksperterne end til den fossile industris lobbyister eller vrede landmænd, der blokerer vejene rundt omkring i Europa."

EU's klimaråd nævner, at landbrugets udledninger ikke er faldende, hvilket primært skyldes manglen på økonomiske incitamenter for landmændene. Klimarådet anbefaler også, at der indføres en CO2-afgift i skov- og landbruget senest i 2031.

"En sort dag"

EU's største landbrugsorganisation Copa-Cogeca glæder sig imidlertid over, at pesticidmålet ikke længere er aktuelt.

"Dette top-down-forslag fra Farm to Fork-logikken var ringe designet, dårligt evalueret, dårligt finansieret og tilbød nærmest ingen alternativer for landmændene. EU-Kommissionen har endelig anerkendt, at sådan en tilgang var forkert og dermed styrket troværdigheden og vigtigheden af den vedvarende strategiske dialog," skriver Copa-Cogeca bl.a. på sin hjemmeside.

Miljøorganisationen Pesticide Action Network Europe (Pan Europe) kalder det derimod "en sort dag".´og mener, at det vil skade landmændene på den længere bane.

"Forurening med pesticider skader både landmændene og deres familier som de første ofre for pesticidbrugen. Pesticidforurening er et stort problem, man er nødt til at løse. Det forurener vores vand, skader vores helbred og ødelægger vores biodiversitet, som vi afhænger af. Det ødelægger frugtbar jord og udgør en fare for vores langsigtede fødevareproduktion," siger Martin Dermine, direktør for Pan Europe.

Lovforslaget vedrørende pesticider havde i forvejen ikke et flertal bag sig, og det var derfor svært at se, at det nogensinde skulle blive vedtaget. Selv partiet De Grønne stemte imod, da det efter partimedlemmernes mening var blevet så udvandet af lobbyister, at det ikke var værd at stemme for.

Landbrugets protester i flere EU-lande bunder i flere årsager, for mens nogle protesterer mod de grønne krav, har økologernes forening, Ifoam, været ude og sige, at økologerne ikke protesterer mod grønne krav, men derimod for dårlig betaling for de økologiske varer.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet