Annonce

Annonce

Traktorer og høballer blokerer en bjergvej som del af en landmandsprotest

Flere steder i EU protesterer landmænd ved at køre deres traktorer ind i byer og blokere veje med hø. De føler sig pressede på økonomien, konkurrencen fra ikke-EU-lande og grønne krav. Foto: Kakoula10/Wikimedia Commons

Demonstrationer får øko-organisation til at skære igennem: Økologer protesterer ikke mod miljøkrav

Det er ikke EU's grønne plan, der er grunden til, at økologerne lige nu protesterer rundt omkring i EU. I hvert fald ikke ifølge økologernes paraplyorganisation Ifoam, som fastslår, at protesterne ikke må føre til, at miljø- og naturbeskyttelsen lempes.

Europæerne oplever i disse uger omfattende protester fra landbruget, der har indtaget gaderne med traktorer og tilmed er begyndt at udøve hærværk, sætte ild til hø på gaderne og kaste med æg og kanonslag.

Protesterne bunder bl.a. i, at landmænd mener, at EU's grønne krav og den potentielle handelsaftale med Sydamerika samt importen fra Ukraine forringer deres konkurrenceevne, samtidig med at de risikerer at miste fritagelsen for dieselafgifter.

Men det er slet ikke hensigten med protesterne fra økologernes side at forringe naturbeskyttelsen og må ikke tolkes som en protest mod EU's såkaldte grønne pagt, lyder det nu fra økologernes paraplyorganisation Ifoam Organics Europe.

Tværtimod handler det om, at økologerne bør belønnes for deres grønne indsatser, hvilket de ikke gør i tilstrækkelig grad nu, forklarer Jan Plagge, præsident for Ifoam Organics Europe. Han frygter, at mange økologer vil lægge tilbage til konventionel drift, medmindre de får mere støtte både fra detailhandlen og politikerne.

"Men de velbegrundede bekymringer over unfair priser og konkurrence bør ikke mistolkes som en modstand mod sundhed og naturbeskyttelse. Den grønne pagt og Farm to Fork-strategien er vigtige politikker og kan ikke få skylden for landmændenes problemer, eftersom de fleste lovforslag på området alligevel er blevet enten blokeret, afvist eller udvandet og dermed har haft nul effekt på landmænd indtil videre," siger Jan Plagge og tilføjer:

"Omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem kan ikke alene hvile på skuldrene af de økologiske landmænd og de forbrugere, som er villige til at betale mere for fødevarer, der er produceret mere skånsomt for klimaet og biodiversiteten."

Får for lidt for deres varer

Jan Plagge peger på, at økologernes betaling for deres produkter er reduceret i flere lande de seneste par år og i visse tilfælde er på samme niveau som konventionelles varer, selvom detailhandlen fortsat sælger økologiske varer til højere priser. Den udvikling er ikke bæredygtig, da økologerne har højere produktionsomkostninger.

"Landmænd er nødt til at få en fair pris, der afspejler deres produktionsomkostninger, og dette er endnu mere afgørende for landmænd, som løber en risiko ved at engagere sig mere i bæredygtige landbrugspraksisser såsom økologi," siger Jan Plagge.

For nogle landmænd er det dog EU's grønne pagt, der har affødt vrede.

"Vi er parat til at udvikle grønnere former for landbrug, men den måde, det foregår på nu, er umulig for os. Den grønne plan fra EU slår os ihjel," siger en ung belgisk landmand med efternavnet Van Mulders til altinget.dk.

Olivenproducent Enrico Parisi fra den italienske landbrugsorganisation Coldiretti uddyber til altinget.dk:

"Problemet er ikke den grønne omstilling i sig selv. Problemet er, at man stiller krav om grøn omstilling uden at give landmændene midler til og muligheder for at omstille sig."

Protesterne har nu fået politikerne både i EU og nationale regeringer til at afgive flere løfter til landmændene.

I EU tilbyder politikerne nu at udsætte et krav om, at landmænd skal afsætte fire pct. af bedriftens areal til naturtiltag for at sikre højere biodiversitet. Landmændene skal nu først implementere tiltaget i 2025. Ursula von der Leyen, som er formand for EU-Kommissionen, lover desuden at fremsætte en plan om at fjerne bureaukrati, så landmændene kan bruge mere tid på marken frem for kontoret.

Flere EU-politikere siger nu også, at de ikke vil godkende Mercosur-handelsaftalen med Sydamerika, medmindre de importerede fødevarer lever op til de samme krav, som landbruget i EU skal efterleve.

I Frankrig har premierminister Gabriel Attal lovet flere hundrede millioner euro i støtte samt fritagelse for en række afgifter, og at Frankrig ikke længere vil forbyde pesticider, som er tilladt i andre EU-lande.

Torsdag måtte politistyrker bruge vandkanoner dels for at slukke de mange brande, som landmændene havde påsat til hø og dæk, dels for at forhindre en landmand i at fælde et træ ved indgangen til EU-Parlamentet. De kunne dog ikke forhindre landmænd i at rive en bronzestatue ned.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed