Landbrugsjord i usund stand er nu så udbredt, at det næsten kan dække hele Ruslands areal

Omtrent 15 mio. km² - et areal større end Antarktis - af klodens jord er forringet, og arealet vokser støt med én mio. km² om året, hvilket svarer til Egyptens areal.

Det er både afskovning, urbanisering og ikke-bæredygtigt landbrug, som har forårsaget en global jordforringelse i et hidtil uset omfang, som truer økosystemet i jorden og dermed også menneskets overlevelse. Bliver udviklingen ikke vendt, vil fremtidige generationer lide under det.

Det er nogle af hovedpointerne i den nye rapport 'Stepping back from the precipice: Transforming land management to stay within planetary boundaries', som er udarbejdet under ledelse af professor Johan Rockström fra Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) i samarbejde med FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD).

"Hvis vi ikke anerkender jordens centrale rolle og træffer passende foranstaltninger, vil konsekvenserne sprede sig til alle aspekter af livet og strække sig langt ind i fremtiden og forstærke vanskelighederne for kommende generationer," siger UNCCD's eksekutivsekretær Ibrahim Thiaw.

Allerede i dag påvirker jordforringelsen fødevaresikkerheden, fører til øget migration og puster til eskalering af konflikter.

Den helt store synder ifølge rapporten er den konventionelle landbrugspraksis, som står for:

• 23 pct. af vores udledning af drivhusgasser

• 80 pct. af klodens afskovning

• 70 pct. af verdens forbrug af ferskvand

Det har medført både jorderosion og forurening, og den overdrevne brug af kvælstof- og fosforbaseret gødning destabiliserer økosystemerne: Rapporten beregner, at kun 46 pct. af al kvælstof og 66 pct. af fosfor brugt som gødning optages af afgrøderne, mens resten løber ud i vandmiljøet og forårsager iltsvind og døde zoner.

"Jorden er truet af den måde, vi bruger og forvalter den på over hele verden, og menneskelige aktiviteter er den vigtigste drivkraft bag jordforringelsen," siger Julia Tomalka, der er hovedforfatter på rapporten, til mediet Mongabay.

Udbytter på bekostning af frugtbarhed

Selvom landbruget i årtier har maksimeret udbytterne, er det altså sket på bekostning af en frugtbar jord, hvilket viser sine tydelige tegn nu. Det vil reducere afgrødeudbyttet og den ernæringsmæssige kvalitet, som særligt påvirker sårbare befolkningsgruppers levebrød. Metoderne har også øget landmænds afhængighed af kemiske input og øget omlægning af jord til landbrug.

Rapportens forfattere peger på, at det især er intensiv landbrugsproduktion og store krav til kunstvanding, især i tørre regioner som Sydasien, det nordlige Kina, USA's højsletter, Californien og Middelhavsområdet, der er hotspots for jordforringelse i dag.

Landbrug bør i stedet bl.a. plante træer, bruge organisk gødning og kompost, beskytte vandet bedre og opsamle regnvand, kunstvande mere effektivt, benytte sig af afgræsning og mindske jordbearbejdning, anbefaler forfatterne og peger på regenerative og agroøkologiske metoder som mere bæredygtige alternativer.

De forringelser, der sker af jorden, forstærkes af klimaforandringerne gennem ekstreme vejrbegivenheder såsom langvarig tørke og intensiverede oversvømmelser. Det forværres yderligere af den hastige urbanisering, som ødelægger levesteder og forurener.

"Svag regeringsførelse og korruption forværrer disse udfordringer. Korruption fremmer ulovlig skovrydning og ressourceudnyttelse, hvilket viderefører cyklusser af nedbrydning og ulighed," står der i pressemeddelelsen fra UNCCD.

Antibiotika ender i jorden

Ikke overraskende spiller kødproduktionen en stor rolle, fordi den bruger så mange ressourcer og optager så stort et areal. Et andet væsentligt problem, den udgør, er en ubæredygtig brug af antibiotika. Størstedelen af verdens antibiotikaforbrug sker i husdyrproduktionen, hvor den bruges primært som forebyggende behandling eller vækstfremmer.

Antibiotika ender siden i jorden via udbringning af gødning, hvor den påvirker jordens mikroorganismer og plantevæksten negativt.

Derudover gør de relativt lave restkoncentrationer af antibiotika i jorden det muligt for bakterier at udvikle antibiotikaresistens og føre til spredning resistens.

Også den omfattende brug af konventionelt landbrugs ukrudtsmidler har vist sig at påvirke planter og dyr indirekte gennem ændringer i mikrobielle samfund. Gavnlige mikroorganismer i jorden og i dyrenes tarmkanal påvirkes negativt, mens mens patogene bakterier og svampe bliver forstærket.

Støttemidler går til skadelige praksisser

De mange milliarder, der hvert år bruges på landbrugsstøtte, hjælper ikke det mindste på problemet, vurderer rapporten - tværtimod: Fra 2013 til 2018 blev der brugt mere end en 3,6 billioner kr. på subsidier i 88 lande, hvoraf næsten 90 pct. gik til ineffektive praksisser, der skadede miljøet, ifølge rapporten. I stedet bør støtten tilpasses bæredygtighedsmål for at sikre en effektiv jordforvaltning, mener forfatterne.

Rapporten advarer også om, at forringelsen af skove og jord underminerer klodens evne til at klare klima- og biodiversitetskriserne, og det fremskynder yderligere jordforringelse i en nedadgående spiral.

Indtil for nylig absorberede landøkosystemer næsten en tredjedel af den menneskeskabte CO₂-udledning, men i løbet af det seneste årti har skovrydning og klimaforandringer reduceret træernes og jordens evne til at absorbere overskydende CO₂ med 20 pct.

Rapporten er lanceret som optakt til UNCCD's COP16-topmøde i Riyadh, Saudi-Arabien, som næsten 200 UNCCD-medlemsstater indledte i denne uge. Topmødet slutter efter planen d. 13. december.