Annonce
Annonce
Drivhusdyrkningen boomer og optager et stigende areal af kloden, især i det globale syd. Kina står for 60% pct. af den globale drivhusproduktion efterfulgt af Spanien og Italien. Foto: Colourbox
Drivhuse fylder mere og mere af klodens areal, og Kina fører an
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet afslører en markant stigning i drivhusdyrkning på globalt plan, særligt i lav- og mellemindkomstlande i det globale syd.
Ved hjælp af avancerede satellitbilleder og kunstig intelligens har forskere kortlagt, at drivhusproduktion nu dækker mindst 1,3 mio. ha af klodens areal - næsten tre gange mere end tidligere estimater. Kina dominerer området med hele 60 pct. af verdens samlede drivhusareal, hvilket er langt mere end listens nr. 2, Spanien, der har 5,6 pct. af drivhusarealet.
Kinas økonomiske vækst og voksende bybefolkning, som efterspørger frisk frugt og grønt året rundt, har drevet udviklingen i landet. Staten yder også økonomisk støtte til landmænd, hvilket har fremmet opførelsen af drivhuse og adoptionen af dyrkningsteknikker.
"Når vi i så voldsom grad ser et boom i Kina, ser det ud til at hænge tæt sammen med en stærk økonomi over det seneste årti og fremvæksten af en købestærk bybefolkning, der efterspørger tomater og agurker og andre slags frisk frugt og grønt. Samtidig får landmænd, som ellers ikke ville kunne finansiere denne dyrkningsform, økonomisk støtte af regeringen til at bygge drivhuse og lære dyrkningsteknikkerne," siger Xiaoye Tong, postdoc ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og førsteforfatter til forskningsartiklen.
Vækst i væksthuse
De 10 lande i verden, der har de største andele af drivhusproduktion arealmæssigt:
- Kina (60,4 pct.)
- Spanien (5,6 pct.)
- Italien (4,1 pct.)
- Mexico (3,3 pct.)
- Tyrkiet (2,4 pct.)
- Marokko (2,3 pct.)
- Sydkorea (1,8 pct.)
- Japan (1,7 pct.)
- Nederlandene (1,4 pct.)
- Frankrig (1,3 pct.)
Om studiet
- I studiet har forskerne kortlagt 1,3 mio. ha med drivhus-infrastruktur i 2019. Ifølge forskerne er det et konservativt estimat, da der ikke er medregnet sæsonproduktion med en varighed på under et år.
- Der er tale om både store og små klynger af drivhuse fordelt i 119 lande. De to største klynger er Weifang i Kina og Almeria i Spanien. Samlet set har det globale syd et 2,7 gange så stort drivhusareal som det globale nord.
- Forskerne skelner ikke mellem forskellige typer af drivhusproduktion, men har defineret drivhuse som landbrugsarealer dækket med semitransparante hvidlige materialer som polyethylen-film, polycarbonat, glas m.m.
Drivhusdyrkning giver mange fordele, herunder øget udbytte, bedre ressourceudnyttelse og højere kvalitet af afgrøder, men forskerne advarer også om betydelige miljømæssige og sociale konsekvenser:
"Vi ved meget lidt om de miljømæssige og sociale konsekvenser af drivhusdyrkning i det globale syd. Men vi ved, at de bl.a. kan omfatte overudnyttelse af vandressourcer, et højt energiforbrug, forurening af grundvand med pesticider og gødning, jordforringelse og plastikforurening fra ’plastikdrivhuse’. Derudover er forholdene for arbejderne i gartnerier ofte blevet kritiseret," siger Marianne Nylandsted Larsen, lektor og medforfatter fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Behov for regulering
Der er en mangel på regulering af drivhusproduktionen i mange lav- og mellemindkomstlande, og forskerne mener, at der er behov for politisk regulering for at sikre en bæredygtig udvikling af sektoren.
"I lav- og mellemindkomstlandene, som tegner sig for 70-80% af det samlede areal, er der en mangel på regulering af drivhusproduktion. Det bør man forholde sig til," lyder det fra Xiaoye Tong.
Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet 'Nature Food', peger på nødvendigheden af yderligere forskning for bedre at forstå de miljømæssige og sociale konsekvenser af drivhusdyrkning i det globale syd. Forskerne håber, at deres kortlægning vil være et springbræt til fremtidige undersøgelser, der kan bidrage til en mere bæredygtig og ansvarlig udvikling af drivhussektoren.
”Jeg håber, kortlægningen bliver springbræt til undersøgelser om konsekvenserne af drivhusproduktion. Har den fx afhjulpet fattigdom i landdistrikter? Påvirker drivhusproduktion efterspørgslen og kvalitetskravene for frugt og grønt på både nationale og internationale markeder? Og hvilke konsekvenser har det på forbrug af grundvandsressourcer, gødning og kemikalier? Den slags spørgsmål er vigtige at få svar på, hvis vi skal sikre en bæredygtig og socialt ansvarlig udvikling af sektoren,” slutter Marianne Nylandsted Larsen.
Flere artikler fra samme sektion
Plan er nu på plads for 70.000 ha urørt statsskov
Efter gennemgang af 343 høringssvar er forvaltningsplanen nu endelig på plads for 52 statsskove, hvor naturen i fremtiden skal være ”urørt”. Det betyder, at der kommer mere vand og lys i skovbundene – men der bliver også udlagt arealer til afgræsning med kvæg.
Vi er nødt til at mindske vores kødforbrug, lyder opfordringen nu fra Verdensbanken
Selv hvis udledningerne fra andre sektorer end fødevaresektoren stopper, vil det næppe være nok til at overholde Paris-aftalen, fordi fødevareproduktionen og den animalske produktion ser ud til at vokse massivt de kommende årtier.
Glyphosat er nu fundet i mænds sæd og kobles til barnløshed
For første gang har forskere fundet glyphosat i sæden hos mænd. De fandt desuden en stærk sammenhæng mellem forekomsten af glyphosat og oxidativ stress, som skader både celler og dna.