Annonce
Annonce
Den var på vej i papirkurven, men nu er EU's store naturlov alligevel vedtaget
Flertallet bag EU's naturgenopretningslov var egentlig sikret, men i løbet af foråret smuldrede det pludselig. Nu lykkedes det så alligevel at få vedtaget loven, men det kan ende med at koste Østrigs miljøminister dyrt.

EU's naturlov skal sikre, at medlemslandene genopretter mindst 30 pct. af de naturområder, der er i dårlig forfatning, inden 2030. Inden 2040 skal 60 pct. være genoprettet, og inden 2050 90 pct. Foto: Colourbox
Det lignede oprindeligt en formalitet at få godkendt EU's naturgenopretningslov, for loven var stemt igennem i parlamentet.
Men da Ungarn pludselig trak sin opbakning i marts, smuldrede det kvalificerede flertal, da loven skulle godkendes formelt af Ministerrådet. Mandag skete der så en ny udvikling i sagen, da Østrig og Slovakiet hoppede over på ja-siden og dermed sikrede, at lande, der repræsenterer 66 pct. af EU-borgerne, bakker op om loven. Det var nødvendigt med mindst 65 pct.
Det kan imidlertid koste Østrigs miljøminister Leonore Gewessler dyrt. Politikeren, der er medlem af det hjemlige parti De Grønne, som danner koalitionsregering med de konservative, bliver nemlig anklaget for magtmisbrug af sine konservative partifæller, som ikke bakkede op om Østrigs ja.
Leonore Gewessler havde ellers rådført sig med jurister, som vurderede, at hun havde hjemmel til at stemme ja, efter at delstaten Wien brød med de andre delstater ved at bakke op om loven.
"Jeg ved, at jeg vil møde modstand i Østrig på grund af dette, men jeg er overbevist om, at tiden var inde til at godkende denne lov," sagde Leonore Gewessler ifølge dw.com efter ministerrådets møde.
Det er nu op til de offentlige anklagere at vurdere, om sagen bør komme for retten.
Kritik fra tysk landbrug
EU's naturlov skal sikre, at medlemslandene genopretter mindst 30 pct. af de naturområder, der er omfattet af den nye forordning (skove, græsarealer, vådområder, floder, søer og koralrev), fra en dårlig til en god forfatning inden 2030. Inden 2040 skal 60 pct. være genoprettet, og inden 2050 90 pct.
Den endelige lovtekst har dog også fået kritik for at være blevet udvandet, idet der tidligere på året bl.a. blev indført en "nødbremse", der betyder, at mål, som berører landbruget, kan suspenderes under særlige tilfælde, der vurderes at true fødevaresikkerheden.
Den danske miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder vedtagelsen "en stor dag".
"Der er et kæmpe arbejde, der er foran os, og vi er allerede godt i gang med at undersøge, hvilke initiativer vi skal sætte i gang i Danmark, så vi kan få mere og bedre natur," skriver han på X.
Den er hjemme! I dag er en ualmindelig stor dag for naturen i Europa. Trods flere forsøg fra andre lande på at udskyde vedtagelsen af naturgenopretningsforordningen har vi nu endeligt vedtaget forordningen, og det betyder bl.a., at alle EU's medlemslande i 2030 skal have igangsat… pic.twitter.com/TVCzgACMR4
— Magnus Heunicke (@Heunicke) June 17, 2024
Også koalitionen af naturorganisationer BirdLife Europe, ClientEarth, EEB and WWF EU jubler:
"Dagens afstemning er en massiv sejr for Europas natur og borgere, som længe har efterlyst øjeblikkelig handling for at tackle naturens alarmerende tilbagegang. Efter år med intense kampagner og mange op- og nedture er vi jubelende over, at denne lov nu er en realitet – denne dag vil gå over i historien som et vendepunkt for natur og samfund," lyder det i en fælles erklæring.
I Tyskland langer landbruget dog ud efter naturloven.
"Enhver, der tror, at de kan hjælpe naturen ved at lovgive om det, vil opnå det modsatte. Naturbeskyttelse er kun muligt sammen med os landmænd," siger Joachim Rukwied, præsident for landbrugsorganisationen DBV, til Clean Energy Wire/AP.
Herhjemme udtrykte Landbrug & Fødevarer sidste år skepsis over for loven. Modsat har Økologisk Landsforening bakket op om den.
Flere artikler fra samme sektion
Økologien får et rygstød i ny politisk aftale
En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider
Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.