Annonce
Annonce
Venstres EU-politiker Asger Christensen mener, at EU's landbrugsstøtte bør ændres, så en landmand ikke bliver straffet økonomisk for at tage et stykke af sit dyrkningsareal ud for at give mere plads til naturen. Foto: Jens Astrup/flickr/CC-BY-NC-ND-2.0
Dansk EU-politiker ønsker grøn reform af landbrugsstøtten
Økologisk Landsforenings model til en ændring af EU's landbrugsstøtte møder opbakning fra Asger Christensen, der mener, at den gavner klimaet og miljøet.
Der er behov for at ændre på reglerne for landbrugsstøtten, mener Asger Christensen, der selv er landmand og samtidig dansk EU-parlamentariker for Venstre.
I et debatindlæg på Miljø & Klima slår han således et slag for den såkaldte bruttoarealmodel, der går ud på, at en landmand ikke mister arealstøtte, hvis han udlægger dele af sit areal til natur, i modsætning til den nuværende støttemodel, som kun giver tilskud til det aktive landbrugsareal.
Asger Christensen nævner, at Fødevareministeriet har bekræftet, at bruttoarealmodellen vil være godt for både biodiversitet, klima og miljø - og endda statskassen, fordi den er mindre administrativt tung.
Han oplever imidlertid en vis modstand fra sine østeuropæiske kolleger, der frygter, at modellen vil blive misbrugt i deres hjemlande.
"For at imødekomme den udfordring skal det selvfølgelig begrænses, hvor stor en del af sit markareal den enkelte landmænd kan få støtte for, hvis det ikke bruges til at opdyrke fødevarer. Trods kritikken taler kampen for klima og biodiversitet for en bruttoarealmodel. Mit arbejde for at få udbredt opbakning til modellen har heldigvis båret frugt og blandt andre overbevist flere af mine kolleger i parlamentet," skriver Asger Christensen.
Et bredt flertal i Folketinget har allerede givet fødevareminister Mogens Jensen (S) mandat til at promovere bruttoarealmodellen i EU-Rådet.
"Reformen vil uden tvivl resultere i en langt grønnere landbrugspolitik. I Danmark producerer vi allerede nogle af de mest klimavenlige fødevarer i verden, men vi skal blive endnu bedre – og andre europæiske lande, som halter bagud, skal op på dansk niveau. Præcis derfor skal vi støtte landmænd i hele EU i at styrke omstillingen," skriver Asger Christensen.
Konceptet om bruttoarealmodellen stammer fra Økologisk Landsforening, der har arbejdet for den i mere end et årti. I 2015 foreslog foreningen modellen i forbindelse med de danske forberedelser til en ny, fælles europæisk landbrugspolitik (CAP).
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.