Annonce
Annonce
ØL kvitterer for L&F-opbakning til bruttoarealmodel
Pressemeddelelse
I 2015 var bruttoarealmodellen et af Økologisk Landsforenings forslag i de danske forberedelser til en ny, fælles europæisk landbrugspolitik (CAP). Danmark arbejder officielt med modellen i EU, og nu bakker Landbrug & Fødevarer også op.

Som støttereglerne er indrettet i dag, får landmanden automatisk støttereduktion, hvis han eller hun for eksempel lader et vådt hjørne af en mark overgå til natur. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
- Der er rigtig mange landmænd, som gerne vil give naturen mere plads i og omkring deres marker. Både økologer og konventionelle. Men som støttereglerne er indrettet i dag, så får landmanden automatisk støttereduktion, hvis han eller hun for eksempel lader et vådt hjørne af en mark overgå til natur. Det skyldes en politik, hvor det kun er det aktive landbrugsareal, der er støtteberettiget, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening og fortsætter:
- Bruttoarealmodellen vil give helt nye muligheder for at tilgodese naturen, og det vil skabe klare forenklinger hos landmænd, deres konsulenter og i administrationen, siger Sybille Kyed.
Landbrug & Fødevarer bakker op
Miljø- og fødevareministeriet tog i marts i år modellen til sig og advokeret for den i EU under forberedelserne af den kommende fælles landbrugspolitik (CAP). I Landbrugsavisen forleden bakkede formanden for Familielandbruget, Lone Andersen, op om modellen:
- Tænk hvis vi kan komme igennem med et forslag, der både sikrer en stor forenkling og øget biodiversitet. Det ville da være fantastisk, siger Lone Andersen til avisen.
Landbrug og Fødevarers primærbestyrelse har besluttet at bakke om Familielandbrugets indstilling til at arbejde videre med Bruttoarealmodellen.
- Det er en model, som har ligget Økologisk Landsforening på sinde i mere end 10 år. Vi er glade for ministeriets, Landbrug & Fødevarer og andre organisationers opbakning til modellen, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.
Flere artikler fra samme sektion
Økologien får et rygstød i ny politisk aftale
En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider
Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.