Danmark er langt fra EU's klimamål, så vismand vil indfase klimaafgiften hurtigere

Indfasningen af en eventuel CO₂-afgift bør fremskyndes, og afgiftsniveauet bør muligvis hæves, hvis Danmark skal leve op til EU's klimakrav.

Det vurderer vismand Lars Gårn Hansen, efter at en ny fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at Danmark uden yderligere tiltag vil mangle at reducere med 16 mio. ton CO₂e i ikke-kvotesektoren for årene 2021-2030. Det gælder bl.a. udledninger fra landbruget. Det skriver altinget.dk.

"EU-forpligtelsen vil kræve flere reduktioner i perioden frem til 2030, men vi i Det Miljøøkonomiske Råd har ikke regnet på det. Det kan godt være, at niveauet på afgiften skal være lidt højere, men det er formodentlig mest tempoet på indfasningen, der skal øges," siger Lars Gårn Hansen til altinget.dk.

Han forklarer, at afgiften bør indfases hurtigere, fordi EU's krav går på de akkumulerede CO₂e-reduktioner i løbet af årene, mens Danmarks egen nationale målsætning kun ser på, hvor meget der er reduceret i slutåret 2030 i forhold til referenceåret 1990.

Nuværende klimaplan er utilstrækkelig

For at forklare forskellen på de to opgørelser, skal man forestille sig to hypotetiske scenarier: I det ene scenario vil vi have udledt markant mere end i det andet og potentielt have overskredet det CO₂e-budget, som de enkelte EU-lande har, hvis vi først laver markante reduktioner i de sidste par år inden 2030, men indtil da har udledt store mængder drivhusgasser.

Modsat vil vi i det andet scenario have udledt markant mindre CO₂e frem mod 2030, hvis vi har reduceret udledningen gennem alle år. Således har vi altså ædt mindre af vores CO₂e-budget. I begge scenarier kan vi i teorien nå 2030-målet, men i det ene scenario har vi udledt langt mere på vejen mod det.

EU's krav er faktisk så høje, at selv hvis Danmark når sit eget mål om at reducere sin klimabelastning med 70 pct. i 2030, opfylder vi ikke EU-kravet. Det skyldes, at størstedelen af vores reduktioner er planlagt i kvotesektoren.

Senest til efteråret skal den såkaldte Svarer-ekspertgruppe fremlægge sin rapport om, hvordan en CO₂-afgift kan konstrueres, og herefter skal politikerne forhandle om den.

ØL har sit bud på en afgift

Hos Økologisk Landsforening (ØL) er man spændt på udfaldet af ekspertgruppens arbejde, men advarer mod at indføre en afgift på landbruget, der skal administreres i Skatteministeriet, da det kan skabe øget bureaukrati.

"Det vil være endnu et system, som samfundet skal betale for at bygge op og administrere, og de penge, som bliver opkrævet fra landbruget, og som politikerne udtaler, at de gerne vil reinvestere i landbruget og dets omstilling, taber værdi ved øvelsen," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

Derfor bør afgiften i stedet integreres i EU's landbrugsstøtte, mener foreningen, som har udarbejdet sit eget forslag til en afgiftsmodel.

Den går ud på at lægge et loft over, hvor meget hver bedrift må udlede: Holder man sig under loftet, får man øget landbrugsstøtte, mens man trækkes i støtten, hvis man overstiger det. Loftet skal være ens for alle typer bedrifter, så der kommer økonomisk incitament til at skabe en anden balance i landbruget mellem planter og husdyr med mere vægt på at producere planter til mad frem for foder.

ØL: Vi har tabt 50 år

Sybille Kyed fremhæver dertil, at et klimaregnskab skal være grundlag for støtten, så hvis man allerede har indrettet sin produktion til at have et lavt klimaaftryk, vil man være lige så godt stillet som dem, der får nedbragt deres udledninger, efter en afgift er blevet indført.

Sybille Kyed kan godt forstå Lars Gårn Hansens ønske om en hurtig indfasning af afgiften.

"Økologisk Landsforening og økologerne har længe peget på, at vores prissystem er forkert, fordi det er de mest belastende produkter, som er de billigste, hvor det jo burde være omvendt, og det skal en afgiftsmodel hjælpe med at rette op på, så i den forstand er tanken om afgifter ikke ny for os. Det er bare vigtigt for os, at man ikke laver et helt nyt opkrævningssystem i Skatteministeriet og kun forholder sig til klimaet, men også naturen, vandmiljøet, rent drikkevand og dyrevelfærd. Derfor er det oplagt at se på indretningen af EU's landbrugsstøtte," siger Sybille Kyed, der samtidig ærgrer sig over, at man nu står i en situation, hvor man har så travlt med at omstille samfundet.

"Videnskaben advarede os jo allerede tilbage i 1970'erne om, at vi stod foran menneskeskabte klimaforandringer, så vi har tabt 50 år ved at vente med at sætte en mere bæredygtig retning for samfundet. Økologien etablerede sig jo også som en bevægelse dengang, fordi man så, at der var noget galt med den udvikling, landbruget var i gang med."