Annonce
Annonce
Landbrugets klimaaftryk ventes at være stort set uændret frem mod 2030. Fremskrivniningen medregner dog ikke flere af de udviklingsspor, der er i landbrugsaftalen. Foto: Colourbox
Landbrugets klimaaftryk står stille, mens deadline nærmer sig
En ny fremskrivning viser, at klimaaftrykket fra landbruget er stort set uændret de seneste 10 år, og erhvervet er langt fra at nå sit reduktionsmål i 2030.
Der skal i dén grad fart på den grønne omstilling i landbruget, hvis erhvervet skal nå sit klimamål i 2030. Ifølge Energistyrelsens nye klimafremskrivning er udledningen af drivhusgasser fra landbruget stort set uændret siden 2010, og fremskrivning viser en beskeden reduktion frem mod 2030.
Landbrugsaftalen fra 2021 pålægger landbruget at reducere sine udledninger med mellem 55 og 65 pct. i 2030 i forhold til 1990. I 2021 var reduktionen på 30 pct., og forventningen i Energistyrelsens fremskrivning er, at reduktionen blot er på 31 pct. i 2030.
I absolutte tal lød udledningen på 14,5 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2021, og tallet vil være på 14,4 ton i 2030 - en ændring på 0,1 ton, som er langt fra de nødvendige ca. fem til syv mio. ton CO2e.
Med til historien hører, at fremskrivningen er baseret på et fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet, ud over dem som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023, eller som følger af bindende aftaler.
Det betyder, at en del af de udviklingsspor, der er en del af landbrugsaftalen, ikke er medregnet i fremskrivningen. Det er også noget, som Landbrug & Fødevarer (L&F) lægger vægt på i sit høringssvar til beregningerne.
"Der er altså fem mio. ton CO2e-reduktion i udviklingssporet, som er besluttet politisk, men som ikke er medregnet i Energistyrelsens klimafremskrivning. Når der ikke medtages de reduktioner af drivhusgasser, som er besluttet med 'Aftalen om grøn omstilling af landbruget' (landbrugsaftalen, red.) i fremskrivningen, så giver fremskrivningen et skævt billede. Det danske fødevareerhverv har en ambition om at indfri både implementeringssporet og udviklingssporet i landbrugssaftalen," skriver L&F.
Flere artikler fra samme sektion
Over 600 studier peger i samme retning: Pesticider skader jordens mikroliv
Hvis man vil arbejde med jordens frugtbarhed og øge mikrolivets diversitet, er det en god idé at undgå pesticider. Et nyt meta-studie viser nemlig, at pesticider er en af de største trusler mod mikrolivet lige under jordens overflade.
Hver 8. økolog lukkede i 2023
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser at 13 procent af de økologiske heltidsbedrifter lukkede i 2023 – hvilket svarer cirka til hvert 8. økologiske landbrug. Især de økologiske svine- og fjerkræbedrifter havde tilbagegang, men også 35 økologiske mælkebedrifter stoppede
Det er ikke kun i luften: Også forurening af jord og vand fører til hjerte-karsygdomme, advarer forskere
Mere og mere forskning viser, at bl.a. pesticider og tungmetaller i vores jord og vand sandsynligvis bidrager til hjerte-karsygdomme, som er ansvarlige for millioner af menneskers død hvert år.