ØL har en model for klimaafgifter i landbruget

Tiden nærmer sig, hvor ekspertgruppen for en grøn skattereform kommer med sine anbefalinger angående klimaafgifter i landbruget. Det er nervepirrende, det er spændende, og det kan være skelsættende.

Det kan blive starten til at rette op på den markedsfejl, som er generelt gældende i dagens markedsøkonomiske samfund.

En fejl, som betyder, at økologiske produkter er dyrere end konventionelle, på trods af at de målt på natur, dyrevelfærd, vandmiljø og drikkevand er mere skånsomme og derfor burde være billigere, hvis der skal være sammenfald mellem pris og aftrykket på vores fælles planet.

Vi har i Økologisk Landsforening derfor taget positivt mod hensigten med den grønne skattereform, og udarbejdet et reelt og konstruktivt forslag til, hvordan der kan indføres klimaafgifter i landbruget.

Vi har kaldt vores forslag ’Pris på bæredygtighed’. Modellen er udviklet i tæt dialog med vores medlemmer omfattende alle led fra jord til bord.

I ’Pris på bæredygtighed’ bygges klimaafgiften ind i EU’s landbrugsstøtte. Vi foreslår, at man fastsætter et klimaloft, som landmanden skal holde sig under på sin bedrift for at få fuld basisstøtte. Overskrider man loftet, udløser det træk i støtten. Ligger man under loftet, giver det mere i støtte.

Vi foreslår, at man bruger landbrugets klimaværktøj ESGreen Tool, som Økologisk Landsforening har været med til at udvikle, til at bestemme, hvor man ligger i forhold til loftet. Det er ikke muligt at beregne præcise udledninger fra landbruget. Der mangler vigtig viden, og der er tale om biologiske processer, som vil give store variationer, men ESGreen Tool viser, hvilken relativ betydning forskellige tiltag har i forhold til hinanden. Det kan derfor anvendes til at score den adfærd, man har på bedriften, og bruges til at fremme en gunstig adfærd.

En af Økologisk Landsforenings advarselslamper over for klimaafgifter er, at et ensidigt fokus på klima ikke fremmer et bæredygtigt landbrug. Der er behov for at levere på flere parametre. I ’Pris på bæredygtighed’ har vi derfor suppleret klimaloftet med et minimumskrav til marknatur, som man også skal opfylde for at få den fulde basisstøtte.

Her er det kommende EU-krav om mindst 4 pct. uproduktive arealer for at få landbrugsstøtte et skridt på vejen hen mod ’Pris på bæredygtighed’. Vi har i Økologisk Landsforening derfor heller ikke taget afstand fra, at dette krav kommer, men vi har udtrykt skarp kritik af den form, kravet har fået i Danmark, og vi arbejder aktuelt på at få det ændret, så de, der er gået foran og allerede har taget arealer ud og givet dem tilbage til naturen, inden kravet kom, ikke straffes for deres idealisme.

Opsummeret så har vi i Økologisk Landsforening grebet intentionen med den grønne skattereform og formuleret ’Pris på bæredygtighed’ som vores bud på, hvordan klimaafgifter også kan rulles ud i landbruget, fordi vi tror, det er det bedste for økologerne.

Det er en model, hvor klimaafgiften indbygges i landbrugsstøtten. Hvis økologien for alvor skal vokse, er vi nødt til at sikre de økologiske landmænd mere fair konkurrencevilkår over for det konventionelle landbrug.

Vi har opstillet fire forudsætninger, for vores støtte til klimaafgifter. Udformning af en klimafgift skal tage højde for:

1. Helheden, så vi får et bæredygtigt landbrug og ikke bare et klimaoptimeret landbrug.

2. Konkurrencedygtighed. Det er nødvendigt at tage bestik af den konkurrence danske landmænd er udsat for fra deres kollegaer uden for Danmarks grænser. Vi skal ikke lukke det danske landbrug, vi skal udvikle dansk landbrug som frontløber på fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Der er derfor også behov for at sætte en tilstrækkelig lang indfasningsperiode, måske 10–20 år.

3. Landbrugsstøtten skal gradvist omlægges fra at være passiv støtte til fødevareproduktion til at blive betaling for fælles goder. Det vil sige betaling for at levere på klima, natur, dyrevelfærd og vores fælles vand.

4. Tilbageholdte midler, altså afgifterne, skal geninvesteres i landbruget til at fremme et bæredygtigt landbrug.

Det er ikke uden nervøsitet og betænkelighed, når vi melder ud om vores opbakning til klimaafgifter. Den endelige afgiftsmodel kan falde helt anderledes ud, end det vi har arbejdet for, og måske gøre mere skade end gavn med hensyn til at fremme den omstilling i landbruget, som vi mener er den rigtige og den bæredygtige.

Og skulle det ske, at politikerne vælger en anden løsning end ’Pris på bæredygtighed’ risikerer vi alligevel, at nogen vil gøre Økologisk Landsforening ansvarlige for resultatet, fordi vi har udtrykt vores opbakning. Men den risiko har foreningens folkevalgte i fællesskab besluttet, vi må løbe, ud fra en betragtning om at tavshed med sikkerhed ikke giver indflydelse.