1.000 ejendomme kan komme i spil i et nyt jordfordelingsprojekt

En bedre jordfordeling i landbruget kan blive en gevinst for både naturen, miljøet, klimaet, rekreative områder og landdistrikterne. 

Sådan lyder konklusionerne fra en gruppe forskere, der er tilknyttet et projekt i Mariagerfjord, hvor man nu vil forsøge sig med multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. Forsøget er det fjerde pilotprojekt, som er en del af det overordnede projekt 'Collective Impact - det åbne land som dobbelt ressource', der har været i gang siden 2014. 

Hensigten er at fordele jorden på en ny måde, som på en og samme tid kan tilgodese flere mål og ønsker i det åbne land. 

En del af Danmarks nuværende landbrugsjord ligger spredt mange forskellige steder, og det har ikke kun brudt sammenhængen mellem landbrugsarealerne, men også naturen. Samtidig belaster den ekstra kørsel mellem arealerne miljøet og klimaet.

Hvis ejerne af jorden går med til det, kan 1.000 ejendomme og ca. 6.000 ha komme i spil i projektet.  

"Vi lægger op til en helt frivillig jordfordeling, så landmænd kan få mere sammenhæng i deres jord, og der kan blive flere store og sammenhængende naturområder til gavn for naturen, klimaet og dem, der bor i området. Nu bliver det spændende at se, hvor mange der vil være med," sagde projektleder Rasmus Fuglsang Frederiksen i forbindelse med et netop afholdt borgermøde, hvor omtrent 100 borgere mødte op.

Visionen er en stor jordreform

Der er meget landbrugsjord omkring Glenstrup Sø, men også meget værdifuld natur. Til Nordjyske Stiftstidende fortæller Rasmus Fuglsang Frederiksen, at projektet kan bane vejen for en mere sammenhængende natur i området med mere naturlige vandstandsforhold, naturlige vandløb og flere græssende dyr.

"Visionen er at sætte gang i en jordreform i 2022 mindst lige så stor som den landboreform, der rullede over landet for 200 år siden," siger Søren Møller, der er formand for projektets styregruppe, til Nordjyske Stiftstidende.

Projektet har så mange potentielle fordele, at organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Bæredygtigt Landbrug, der normalt er ret uenige, nu samarbejder. På opfordring af Realdania, der sammen med EU sponsorerer projektet, har organisationerne sat sig sammen i en styregruppe, hvor de skal finde fælles løsninger.

Også Økologisk Landsforening er en del af styregruppen, hvor formand Per Kølster repræsenterer de økologiske landmænd.

"Dansk landbrug har historisk set endnu engang gennemlevet nogle enorme strukturelle forandringer. De seneste 50 år er det sket, som følge af at gårdene er blevet større og større og dermed færre og færre og med en stor andel af forpagtninger oveni. Hvor gårdene før i tiden var var sammenhængende med arealer rundt om gårdene og ofte også med marker i ådale eller afvandede arealer, så er de i dag et kludetæppe af jorder, som ligger helt fældigt og ofte med store afstande. Det er driftsøkonomisk uhensigtsmæssigt, det gør det svært at skabe en arealforvaltning der tilgodeser andre hensyn som adgang til landskabet og naturpleje. For økologiske husdyrproducenter er det desuden afgørende, at jordene er samlet omkring ejendommmens stalde, således at kravet om at dyr skal være ude kan fungere," siger Per Kølster.

Et vigtigt håndtag at dreje på

Han anser jordfordeling som et moderne demokratisk redskab, der kan sikre de mange individuelle og lokale hensyn og forhandles som et plussumspil, hvor det at bytte jorder kan gå op i "en fin kabale", som han udtrykker det.

"Multifunktionel jordfordeling kalder vi det. Og selvom det er en tung og krævende proces, som forudsætter nogle dygtige facilitatorer, er det et vigtigt skridt ind i en fremtid, som vil stille helt nye krav til landbruget og vores arealbenyttelse i det hele taget. Skal vi løse klimaudfordringer, få vendt biodiversitetskrisen, sikre grundvandsmagasiner og meget andet, er det et af de vigtige håndtag, der skal drejes på," uddyber han.

Den 2. februar afholdes to workshops i hver ende ved søen, hvor lokale interesserede og forskere fra tre universiteter vil være til stede. Hensigten er at få dannet et Råd til Lokal Forandring, hvor lokale borgere samt to politikere fra kommunen er repræsenteret.