Annonce

Annonce

En sommerfugl sidder på en plante

EU kræver mindst 4 pct. natur på et landbrugsareal. Det tolker de danske myndigheder, som at naturen skal være ny, og det får landmænd til at fjerne allerede etableret natur, fordi den ikke tæller med i kravet. Foto: Irene Brandt-Møller

Vi har åbenbart talt for døve øren

DEBAT: Kravet om, at landbrugene skal finde 4 pct. "ny" natur, er en politisk beslutning. Økologisk Landsforening har i skrift, tale og ved utallige møder påpeget de mildest talt mange fejl i forslaget, som bevirker, at gammel natur nu ryddes.

Af: Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening
Sten Dissing, Thise andelshaver, næstforperson, Økologisk Landsforening
Carsten Sørensen, forperson, Kød- og Naturgræsserudvalget, Økologisk Landsforening
Michael Kjerkegaard, formand Holistisk Planlagt Afgræsning og medl. af repræsentantskabet i Økologisk Landsforening
Finn Tang, Arla Andelshaver, forperson Mælkeudvalget, Økologisk Landsforening

EU's regler for landbrugsstøtte, der rummer et krav om 4 pct. areal til natur og biodiversitet, passer rigtig godt med det økologiske landbrugs tænkning om naturen som en vigtig og naturlig samarbejdspartner. Natur i og omkring dyrkningsfladerne giver plads til levesteder for nyttedyr, giver læ, skygge, økologiske korridorer og variation i landskabet.

Så langt så godt. Men når den gode ide skal udmøntes, går det helt galt.

Den første alvorlige fejl sker på EU-niveau. Her ekskluderes muligheden for græsning i biodiversitetsarbejdet. Brugt rigtigt er græsning den allerbedste gearing af natur og plejer levestederne for vores samarbejdspartnere, som er nyttedyrene.

Den næste alvorlige fejl er den danske beslutning, at de 4 pct. skal være ny natur. Der står intet i EU-teksten om, at det skal være ny natur, tværtimod. EU-reglerne taler netop om, at kravet skal bevare eksisterende natur, hvilket EU-Kommissionen også har bekræftet overfor Økologisk Landsforening på et møde med stakeholders her i marts.

Alle ved, at ældre blivende elementer i landskabet har den højeste biologiske værdi. Kort sagt: Gammel natur har en højere værdi end ny natur.

Indsatsen påskønnes ikke

Landbrugets rådgivere er forpligtet til at råde os landbrugere til det, der er mest optimalt økonomisk set. Det gør de, fordi det er sådan, et støttesystem centreret om økonomien fungerer. At vi økologer til stor glæde for naturen, så er gået forrest, har lagt noget af økonomi-først-tanken til side og igennem årene på frivillig basis taget arealer af dyrkningsfladen ud til natur, og dermed også ud af støttesystemer og økonomi, viser sig nu ikke at blive påskønnet af politikerne og Landbrugsstyrelsen.

Økologerne er heller ikke lavet af guld, og vægtningen mellem natur og dyrket areal er en fin balance både for biodiversiteten, men også for pengepungen hos bonden.

Vores muligheder for at opfylde 4 pct. naturkravet reduceres, hvor jævning af de veletablerede småbiotoper til inddragelse i dyrkningen, afkortning af læhegn og sammenlægning af markblokke, så det eksisterende læhegn kan tælle med som markkrat bliver nødvendige løsninger.

Det er pløjning og inddragelse af vedvarende græsarealer i dyrkningen for blot at etablere ny natur et andet sted. For selv i naturafgræsningsarealer forekommer det, at der skal tages 4 pct. ud til ny natur, trods det at formålet med afgræsning af store dyr jo netop er give bedre vilkår for natur og biodiversitet. Forestil dig billedet; En stor mangfoldig eng, med træer, biotoper, måske et vandhul, krat og masser af urter og vilde planter.

Midt i er der så hegnet et areal af, så dyrene ikke kan komme derind!?

Vi har påpeget de mange fejl

Kravet om, at de 4 pct. natur skal være ny natur, er en beslutning, partierne på Christiansborg fik taget, da de forhandlede landbrugsaftalen i 2021. Økologisk Landsforening har både under forhandlingerne, i høringsfasen til landbrugsstøttereglerne og sidenhen i skrift, tale og ved utallige møder påpeget de mildest talt mange fejl i forslaget til udmøntning af 4 pct. naturkravet.

Vi har åbenbart talt for døve øren.

Efter godkendelse i EU og den danske udmøntning fra Landbrugsstyrelsen, har vi presset på for at få ændringer til 2024 baseret på indsamlede eksempler blandt vores medlemmer.

For at opfylde kravet og ikke fjerne den etablerede og værdifulde gamle natur kan vi gå i banken og finde penge til at forpagte fjernbrak. Det har nu forvredet priserne, så priserne på den mindre gode jord, hvor vi typisk har græsset med kvæg og får, er næsten fordoblet og har fordrevet afgræsserne og naturplejerne fra mark og eng. Alt imens vi venter et år på, at de maltrakterede småbiotoper, enge og overdrev kan reetableres og indgå i 4 pct. naturkravet - nu som ”ny” natur.

Alt sammen fordi den allerede eksisterende natur ikke kan tælles med og derfor nærmest har fået negativ værdi. Det er at give landbruget et direkte økonomisk incitament til at fjerne god gammel natur og læhegn, leje fjernbrak og kort sagt, skabe mindre natur.

Det er skuffende

De fleste landbrugsordførere, vi har haft samtaler med, er enige i, at det ikke var intentionen med loven. Men når vi taler med embedsfolkene, må vi på den anden side konstatere, at den holdning ikke synes at blive kommunikeret videre til ministeriet. Der er knap en måned til, at vi definitivt har låst årets mark- og dyrkningsplaner. Der er fortsat intet officielt politisk signal om bare at kigge på udmøntningen og mulighederne for at ændre den til 2024. Det er skuffende!

Nogen sagde en gang, at forslaget ”skulle tilbage på værkstedet”, nogen sagde også, at det var ”goddag mand økseskaft”. Vi kunne ikke være mere enige, men når det nu er så tosset, skal vi så ikke gøre noget ved det? For naturens skyld.

Flere artikler fra samme sektion

Dennis Hvam bliver ØL’s nye eksportchef

Økologisk Landsforening har nu sat navn på, hvem der skal stå i spidsen for foreningens fremtidige eksportarbejde, når den nuværende markedschef for eksport, Pernille Bundgård, stopper.

26-05-2023 2 minutter

Det er, som om Danmark har et mål om at afvikle små bedrifter

POLITISK KLUMME: Fremtiden for det danske landbrug ligger næppe i de små landbrugsejendomme, men de spiller en vigtig rolle. Både for bosætning, liv på landet, plads til natur, alsidige landskaber og eksperimenter med nye dyrkningsformer.

27-04-2023 4 minutter Klumme,   Politik

Både store som små bidrager vi til liv på landet

FORPERSONENS ORD: Vores bidrag, hvad enten vi er store eller små økologer, kan samles i et ord; samfundsnytte. De nye vurderingsregler for småskalalandbrugene sætter pludselig spørgsmålstegn ved, om landbrug under 15 ha er samfundsnyttige.

27-04-2023 3 minutter Leder,   Debat