Selvfølgelig skal vi prioritere økologi – det har for store konsekvenser at lade være

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 16/9/22

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Hvad hjælper det, at dagens landbrug kan præstere høje udbytter, hvis det ikke er bæredygtigt?

Jørgen E. Olesen udtrykker 14. september på Altinget bekymring over, at der er bred politisk opbakning til at omlægge til økologisk landbrug, med henvisning til at økologien har for lavt udbytte.

Det er helt rigtigt, at jord er en knap ressource, og der er mange ønsker til anvendelsen af jorden. Men vi må holde fast i, at det konventionelle landbrug, som det ser ud i dag med sine høje udbytter og effektivitet i staldene, har nogle omkostninger, som vi ikke kan leve med.

Vandmiljøet lider under udledning af kvælstof. Omlægning til økologi betyder mindre udvaskning. Under antagelse at der er en øget anvendelse af efterafgrøder i det konventionelle landbrug er effekten af omlægning fra konventionel til økologisk drift beregnet til seks til ni kg N/ha.

Her er der så ikke taget højde for forbedret praksis i økologi, såsom udeladelse af ompløjning af fodergræs i efteråret forud for vinterkorn. En mulighed, vi i Økologisk Landsforening ellers flere gange har efterlyst at få lukket.

For store mængder sprøjtegift

Der er heller ikke taget højde for, at økologerne også vil blive endnu bedre til at bruge efterafgrøder og dermed reducere udvaskningsrisikoen. Danmarks Naturfredningsforening har gennemgået data fra Geus for perioden 2016 til 2020 og finder, at der er fundet sprøjtegifte i drikkevandsboringer i 94 af landets 98 kommuner.

I 72 kommuner var der drikkevandsboringer med mere sprøjtegift i vandet end tilladt. Der findes sprøjtegifte i mere end halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, og ifølge beregninger fra Danmarks Naturfredningsforening var der en overskridelse af den tilladte grænseværdi i 12 procent af boringerne.

Når vi spiser sprøjtede fødevarer, kan vi måle det i vores urin. Fire ud af fem danskavlede frugter og en ud af fire danske grøntsager indeholder pesticidrester.

Med 60 procent af vores areal afsat til landbrug nytter det ikke at se bort fra, hvordan dette areal påvirker biodiversiteten og plads til natur. På og omkring arealer, der drives økologisk, er der i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter, og populationerne er 50 procent større.

Dette skal ikke ses som et alternativ til den natur og biodiversitet, vi kan få ved at udlægge urørt natur. Vi har brug for begge dele. Men agerlandets fugle overlever ikke på de sjældne arter, vi kan sikre i den urørte natur.

Agerlandets fugle lever af hverdagsnaturen og mængderne, og dermed det vi kan tage vare på i den måde, vi driver vores landbrug. Og det intakte økosystem i agerlandet er i øvrigt medvirkende til, at vi kan dyrke et landbrug uden sprøjtegifte.

Dertil kommer, at en overdimensioneret husdyrproduktion understøttet af en stor foderimport optager areal i konkurrence med plads til mad til os mennesker og plads til natur, om det er i Danmark eller uden for Danmark, at foderet bliver dyrket.

Udbyttet skal op

Så i stedet for at udtrykke bekymring over den brede politiske opbakning til økologi, skulle Jørgen E. Olesen hellere pege på, at det skal have høj prioritet at øge udbyttet i det økologiske landbrug. Det er det, vi selv som økologer har udpeget som det vigtigste udviklingsmål for økologien.

Det skønnes, at 80 procent af udbytteforskellen mellem konventionel og økologisk drift skyldes, at økologerne har mindre kvælstof til rådighed. 15–20 procent af forskellen, at vi ikke kan bruge pesticider. Udbytterne skal op i det omfang, det kan gøres, uden vi øger kvælstofudvaskningen til vandmiljøet og klimaaftrykket.

Gødning giver også anledning til klimapåvirkning. Kunstgødning er i dag fortrinsvis fremstillet ved brug af fossilt brændstof, og der er et lattergastab fra gødningen i marken. På grund af en lang levetid i atmosfæren helt op til 120 år, er lattergassens globale opvarmningspotentiale cirka 300 gange større end for CO2.

Økologisk Landsforening anerkender behovet for plads til vedvarende energianlæg, herunder solcelleparker. Men mon ikke det var klogere at arbejde for at placere dem på hustage og i forbindelse med anden infrastruktur, når nu der er kamp om jorden.

Fødevaresystemet i sin nuværende form har vist sin bagside og sine begrænsninger. Disse lader sig ikke løse med mere af det samme. Det skal løses ved at gentænke systemet.