Regenerativt landbrug kan skære en femtedel af jordbrugets samlede årlige CO₂-udledning

Af: Niels Kornum, lektor emeritus, www.kornumskorner.dk

Lav-input regenerative malke- og kødkvægssystemer med holistisk afgræsning i græs- og urteblandingskulturer giver høj grad af humusdannelse. Herved bindes CO₂ på et niveau, der har potentiale til at reducere dansk jordbrugs årlige samlede CO₂-udledning med 2,1 mio. tons - eller en femtedel.

Det er forudsat at 125.000 hektar på landsplan omlægges, hvilket svarer det til 9 pct. af det areal, hvor der dyrkes korn (2021). Ifølge Yatesbury House Farm’s kulstofregnskab binder de 17 tons CO₂ pr hektar pr år, hvilket peger i samme retning som resultaterne fra en konkret dansk bedrift.

Deres resultater viser, at humusdannelsen starter allerede år ét, og efter 10 år udvikles et ca. 10 cm tykt humusmuldjordslag oven på den konventionelt dyrkede jord. Samtidig er der foder til en kvægbesætning eller kompost til gartnere. Det er vigtigt, at ordningen iværksættes allerede fra 2023 for at kunne nå at omlægge så mange hektar som muligt og hermed binde så meget CO₂ som muligt inden 2030.

For at opnå en kickstart er det også centralt, at en passende attraktiv omlægningsstøtte kan etableres. Eksempelvis passer målet med midlerne til 'Styrket økologi' fra 'Aftale om grøn omstilling' til nærværende forslag baseret på regenerative metoder. Midlerne skal "understøtte den danske produktion af økologiske fødevarer af høj kvalitet med lav klima- og miljøbelastning".

I 1788 blev stavnsbåndet ophævet og sammen med række andre reformer i 'Den Store Landbrugsreform' forandrede det landbruget og resten af samfundet for altid. Der er behov for en omlægning og omstrukturering i jordbruget, der i radikalitet ligner.

Er der mon politikere og organisationer, der tør gå forrest?

Kan kickstarte humusdannelsen

I mit manifest har jeg redegjort udførligt for, hvorfor regenerative metoder og principper skal yderligere fremmes. I dette debatindlæg fremlægger jeg et forslag baseret på regenerative principper, der både kan “kickstarte” en humusdannelse, og som samtidig giver en overraskende stor reduktion af CO₂-udledningen.

I indledningen til mit manifest beskriver jeg flere dyrkningssystemer og koncepter, der er klar til at blive udfoldet i stor skala. De omfatter dyrkning af græsser, kløver og andre urter i en blandingskultur. Yatesbury House Farm bruger eksempelvis 23 arter og 33 sorter.

Mit manifest viser overraskende høj grad af humusdannelse, både for danske og udenlandske forhold. Tilmed kommer humusdannelsen hurtigt i gang, og brug af blandingskulturer giver øget produktion af humus og biomasse. Sået direkte oven på konventionelt dyrkede marker er det lykkes landmanden Michael Kjerkegaard at udvikle nye humusmuldlag med ca. 1 cm pr år og samtidig holde kødkvæg, hvor bedriften og kødet er klimaneutralt.

Med holistisk afgræsning kan man tilmed fodre kvæget, uden at humusdannelsesprocesserne svækkes. Også malkekvægsbesætninger har vist sig at have gode resultater med dette lav-input system.

De mest sikre tal, vi har, for CO₂-binding, er fra den 550 hektar store Yatesbury House Farm, der i 2005 blev biodynamisk og regenerativ. Der er udarbejdet et kulstofregnskab, der viser, at bedriften binder næsten 10 gange så meget CO₂ pr år, som den udleder. Det svarer til en binding af 17 tons CO₂ pr hektar pr år. Metangasser fra kvægbesætningen er indregnet.

Med en omlægning i Danmark af eksempelvis 125.000 hektar konventionelt dyrket jord til dette optimalt humusdannende system vil det årlige CO₂-bindingspotentiale på landsplan være 2,1 mio. tons CO₂, hvilket er ca. en femtedel af jordbrugets samlede udledning i 2016.

Vi skal handle nu

Klimaforskere har gentagne gange peget på, at vi skal handle nu, og det skal ske med egentlige reduktioner. Klimarådet skriver i sin statusrapport fra februar 2022, at vi i Danmark “bør stræbe efter at reducere tilbageværende udledninger i betydelig grad. Det gælder særligt i landbruget, som tegner til at blive den største kilde til udledning i 2050”. (Økologisk Nu, 22.2.2022).

I 'Aftale om grøn omstilling' har partierne allerede aftalt reduktioner på 1,9 mio. tons CO₂e frem til 2030, men der udestår endnu reduktioner på ca. fire-seks mio. tons CO₂e, for at jordbruget når i mål. Det er en kæmpe udfordring og den mest sikre og omkostningseffektive vej til målet er, som vist i mit manifest og dette indlæg, regenerative metoder med konsekvent fokus på humusopbygning og CO₂-binding. I manifestets indledning og opsummeringen i kapitel 2 peger jeg på yderligere en række positive konsekvenser for jordbruget og samfundet, når humusdannelse er i centrum.