Organisationer: Drop myterne om økologi

Denne kronik er oprindeligt bragt på politiken.dk den 18. april - den gengives her med tilladelse fra Politiken

Af: Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening

Maria Reumert Gjerding, Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Britta Riis, Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Mads Flarup Christensen, Generalsekretær, Greenpeace

Selv hos politikere på allerhøjeste niveau møder vi for tiden tre myter om økologi, som trænger til en tur igennem faktamaskinen. Det påstås, at fordi økologiske landmænd i Vesten får mindre udbytter fra deres pesticidfri marker, så belaster økologi klimaet mere end konventionel dyrkning, samt at økologi skaber sult i verden og fører til rydning af mere skov.

Hvis de tre påstande var sande, så ville vi heller ikke være glade for økologi. Men heldigvis er der intet forskningsmæssigt belæg for disse påstande – tværtimod. Faktisk er økologisk landbrug en aktiv, vigtig og bæredygtig del af løsningen for såvel klimaet og naturen som sikring af mad nok i udviklingslande.

Vi tager myterne én ad gangen.

Ledende politikere, medier og nogle landbrugsdebattører påstår jævnligt, at økologisk landbrug er mere skadeligt for klimaet end konventionelt landbrug. Eksempelvis sagde Venstres Mads Fuglede 19/1-2019 til Information: ”Jeg vælger så vidt muligt også økologiske madvarer fra, fordi de har et højere klimaaftryk.” Klimaminister Lars Chr. Lilleholt påstod ligeledes ved et debatarrangement hos Politiken den 6. februar, at økologiske fødevarer er problematisk for klimaet.

Men det er ikke rigtigt.

Internationalt Center i forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) ved Aarhus Universitet udgav i december 2018 en opsamling på forskning på området. Hovedkonklusionen var:

'Klimabelastningen fra planteproduktion og animalsk produktion er på samme niveau pr. kg produkt inden for økologisk og konventionel produktion. En lang række studier viser desuden, at drivhusgasudslippet fra økologisk produktion er lavere pr. hektar sammenlignet med tilsvarende konventionel produktion'.

Påstanden om, at økologi belaster klimaet mere end konventionel dyrkning, er altså lodret forkert.   

Forskere påpeger desuden, at økologisk landbrug i højere grad bidrager til andre bæredygtighedsmål som bæredygtigt forbrug og produktion, biodiversitet, vandmiljø, rent drikkevand og mad uden giftrester. Det gælder også i forhold til dyrevelfærd, der er en del af bæredygtighedsbegrebet.

Klimaforandringer er en af de allervigtigste udfordringer, som menneskeheden står over for i disse år. Men det er ikke den eneste udfordring.

For eksempel dokumenterer det ene studie efter det andet, at mængden af insekter er dramatisk reduceret blandt andet på grund af brug af pesticider, ligesom forbruget af antibiotika i den intensive husdyrproduktion er med til at forårsage antibiotikaresistens og risikerer at sætte kritisk medicin til mennesker ud af spil.

Hvis vi samtænker klima med flere af FN’s Verdensmål for bæredygtighed, er økologi den rigtige og eneste vej at gå.

Det er klart, at såvel det økologiske som det konventionelle landbrug skal sænke klimaaftrykket væsentligt. Forskning viser, at økologisk landbrug har fat i mange af de vigtige klimaløsninger. Økologiske landmænd har flere græsarealer og efterafgrøder, som er gode til at trække CO₂ ud af atmosfæren - til gavn for klimaet. Forskning viser, at denne kulstoflagring er højere i økologisk end i konventionelt landbrug.

Seges – Landbrugets Videnscenter – har offentliggjort en analyse af sædskifter (blanding af afgrøder) hos økologiske og konventionelle landmænd i otte forskellige kommuner. Seges konkluderer:

'Omlægning til økologisk drift giver mere græs og større kulstofopbygning i jorden. Det kan tælle med som en del af den nationale reduktionsforpligtigelse'.

Økologisk fødevareproduktion er ikke i mål med klimaet. Meget skal gøres for at nedbringe klimagasudledningerne, men økologi er en væsentlig og bæredygtig del af løsningen og ikke problemet.

I år skærpes desuden klimakravene til dansk økologi, efter at økologerne i flere år selv har bedt myndighederne fastsætte mere ambitiøse klimaregler for kulstoflagring i økologien. Mange økologer laver klimahandlingsplaner, og økologerne er en stærk politisk og faglig drivkraft for klimaomstilling i landbruget. Det seneste eksempel på dette er Økologisk Landsforenings markante klimaudspil fra efteråret 2018 med en realistisk model for klimaregnskaber i hele landbruget.

På det seneste har ensidig fokus på maksimale markudbytter i klimaets tjeneste desværre fået selskab af en parallel argumentation i forhold til husdyr. Det er fremført i flere medier, at for eksempel industrikyllinger, som vokser hurtigt og holdes på meget lidt plads, er mere klimavenlige end økologiske. Det er nok en ringe trøst for kyllinger, der lever hele deres liv indendørs og vokser så hurtigt, at deres organer og ben ikke kan følge med, at de nu skal fremhæves som klimahelte. Dyrene skal ikke betale prisen for discount klimaoptimering.

Og det er heller ikke nødvendigt. Ved at sænke kødforbruget og til gengæld betale den merpris, det koster at give dyrene et godt liv, kan man værne om både dyrene og klimaet. Økologiske dyr kræver mere plads og spiser mere, fordi de kommer udenfor og bevæger sig mere frit. Det er ikke et udtryk for ineffektivitet, men for god dyrevelfærd.

Danmark er verdens største producent af kød per indbygger, og der er af hensyn til klima og miljø et stærkt behov for at reducere antallet af landbrugsdyr i verden. En omlægning af flere danske landbrug til økologi giver en mere balanceret produktion med færre dyr.

En anden sejlivet myte er, at økologi skaber sult i verden. Også her skyldes myten en forsimplet lommeregnerøvelse. Argumentet er, at mindre udbytter i økologiske marker i vestlige lande må betyde mindre mad til mennesker i fattige lande.

Men sådan er verden ikke skruet sammen. Stort set ingen af de fødevarer, der produceres i Danmark, ender hos mennesker, der trues af sult.   

Økologisk landbrug er til gengæld en del af en bæredygtig løsning i netop de dele af verden, hvor mennesker mangler mad. FN`s analyser af verdens forskning i sultbekæmpelse viser sammen med registreringer fra mere end en million østafrikanske landbrug, at hvis man indfører økologiske landbrugsmetoder, så vokser udbytterne og giver to til tre gange så meget mad fra marken. Derfor anbefaler FN økologisk landbrug som redskab i kampen mod fødevaremangel i udviklingslande.

Det skyldes, at der er tale om let tilgængelige økologiske metoder, der giver en mere frugtbar jord, som giver mere mad og samtidigt holder bedre på vand. Det gør jorden og landbruget mere robust i forhold til tørke. Ved at stabilisere jorden mod tørke, tunge regnskyl, erosion og andre effekter fra klimaforandringer, bidrager økologisk landbrug til stigende fødevareproduktion, højere husstandsindkomster og social stabilitet.

FN anslår, at der i dag verden over produceres mad nok til 12 milliarder mennesker. Vi er i dag knap otte milliarder mennesker på kloden. Det er således muligt at brødføde alle mennesker i verden - også med økologisk landbrug. Men det er ikke muligt at kødføde alle mennesker i verden med de mængder af kød, som spises herhjemme. Hverken med økologisk eller konventionel produktion. Det kræver mellem tre og syv kilo planteprotein at producere et kilo animalsk protein. 

Vi skal sænke vores forbrug og produktion af kød og mejeriprodukter. Det er den eneste vej frem. Og her går økologerne også foran. Producenterne har færre dyr pr. hektar. Offentlige køkkener, der bruger økologiske produkter, sænker kødforbruget. Og den økologiske forbruger køber ifølge COOP`s kundeanalyser kun halvt så meget kød.  

Mens kemiindustrien skubber verdens fattige foran sig og forsøger at udskamme økologiske forbrugere ved at kalde økologi for ”luksus”, er et stort kødforbrug og brug af store mængder pesticider og ikke-fornybare gødningsmidler i virkeligheden den ”luksus”, som vi ikke har råd til. Økologisk landbrug er nødvendigt for at mætte klodens befolkning. Ligesom det er tvingende nødvendigt, at dette landbrug i højere grad dyrker planter direkte til mennesker i stedet for til dyr.

Økologisk landbrug er en bæredygtig del af løsningen på fødevaremanglen - og ikke problemet.

En tredje myte, der senest blev gentaget af klimaministeren, er, at de mindre udbytter på økologiske marker i Vesten skaber behov for at rydde mere skov til landbrugsformål.

Der er hverken i Danmark eller andre steder i verden nogen form for evidens for, at økologisk jordbrug i virkeligheden har fortrængt natur. Økologer har mindre udbytter især i kornmarker, men at påstå, at økologisk landbrug kræver skovfældning for at kompensere for mindre udbytter, er groft forsimplet.

Hvis man ønsker at sammenligne arealbehov og klimapåvirkning fra henholdsvis økologisk og konventionel produktion, så skal man medregne alle klimaeffekter fra de to produktionsformer.

Det nytter ikke at drage generelle konklusioner fra en forsimplet sammenligning af to kornmarker i Sverige – som det eksempelvis er gjort i medierne.

For eksempel dyrker økologerne – i forhold til konventionelle – forholdsmæssigt langt mindre korn, men mere græs, hvor udbyttetabet under økologiske forhold er mindst. Og græs er også godt for miljø, klima og natur, fordi det blandt andet holder på kvælstoffet og lagrer kulstof i jorden.

Økologisk husdyrproduktion ser også helt anderledes ud. Omlægning til økologi sænker automatisk antallet af husdyr per hektar til et mere klimamæssigt bæredygtigt niveau, som er i bedre balance med planteproduktion. Det sænker behovet for produktion af foder og for import af foder fra lande, hvor skov fældes for at skaffe plads til foderproduktionen. 79 procent af Danmarks landbrugsareal bruges i dag til at producere foder til danske husdyr.  Dertil kommer, at dansk landbrug aftager sojaskrå dyrket på et areal i Sydamerika cirka på størrelse med Sjælland og Falster.

Økologer er mere selvforsynende med foder. Og når økologer får en merpris for deres varer, kan de leve af en bæredygtige produktion med mindre areal og færre husdyr.

At økologer pludselig skal have skyld for skovrydning er også overraskende set i lyset af, at skovfældning i verden kører i et rasende tempo, selv om økologi fylder relativt få procenter af landbrugsarealet i industrilande. Presset på verdens natur -  herunder regnskov -  kommer hovedsageligt fra produktion af foder til den massive intensive kødproduktion.

Påstanden om, at lavere udbytter i økologi medfører mere skovrydning, bygger også på en antagelse om, at produktion af en tilstrækkelig mængde fødevarer til alle mennesker i sig selv kræver skovrydning. Men det har FN blankt afvist.

Det er en urimelig og virkelighedsfjern konklusion, at naturen skulle have større gavn af mere intensive landbrug med større brug af pesticider og kvælstof. For man glemmer, at pesticider og høje gødningsniveauer har store negative konsekvenser for natur, vandmiljø og klimagasudledning. En større og endnu mere intensiv husdyrproduktion vil ikke begrænse men derimod øge skovrydningen.

Mens nogle gør økologi til et problem for verdens natur, så siger forskningen, at økologi bidrager positivt til bedre livsbetingelser i naturen. Økologisk landbrug medfører ikke mere urørt natur i Danmark, for økologi er også landbrug. Men økologers fravalg af pesticider kan bidrage til at bremse det drastiske fald i insektmassen, som er helt nødvendigt for vores natur og landbrug. Og så sænker det risikoen for forurening af grundvand og overfladevand.

Forskning viser, at der i gennemsnit er 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer sammenlignet med ikke-økologiske arealer. Det tyske Fødevareministerium offentliggjorde i januar 2019 en opsamling af 528 forskningsstudier. Disse studier viser, at økologisk landbrug i gennemsnit havde 95 procent flere plante- og dyrearter. Der var markant flere bier og andre bestøvere. Og der var 35 pct. flere fuglearter og 24 pct. flere individer på de økologiske marker. Det har vi brug for, set i lyset af at der de seneste 40 år er forsvundet næsten tre millioner fugle fra det danske agerland.

Selvom ingen form for landbrug kan erstatte behovet for langt mere natur, så er det økologiske landbrug en fordel for den del af biodiversiteten, der kan trives sammen med landbrug.

Og det kan blive endnu bedre. På økologernes opfordring stilles der i år nye statslige naturkrav til økologi, som vil sikre etablering af naturtiltag for hver femte hektar økologisk jord. Det kan for eksempel være flere træer, buske samt flere ikke-dyrkede vilde områder. Derudover kan udegående økologiske dyr inklusiv de klima-udskældte kvæg skabe en naturtilstand på mange ekstensive landbrugsarealer, hvor mange af naturens arter vil opnå fremgang.

Den biologiske mangfoldighed er større i økologisk landbrug, og økologien er en del af en bæredygtig løsning for at give naturens arter levesteder i samspil med landbruget.

De tre myter om økologi skal begraves. De fremføres for at legitimere forbruget af kemiske stoffer i landbruget og lette presset på de mest gennemindustrialiserede husdyrproduktioner. Men i den øvelse taber vores fælles natur, dyrevelfærden, vores rene vand, vores sundhed og vores fælles klima. Det er en absurd tanke, at løsningen på klima- og naturudfordringer skulle være mindre økologi, flere pesticider, mere kvælstof og mindre plads til dyrene.

Vores klimaminister har for nylig sagt, at vi ikke har en oplagt klimaløsning for landbruget. Han sagde, at der ikke findes en ”vindmølle- og elbilløsning” inden for landbruget. Det er vi uenige i. Løsningen hedder økologisk landbrug med gradvis højere klimakrav og fokus på planteafgrøder til menneskeføde.

Ligesom vindmøller og elbiler i energi- og transportsektoren er økologi ikke uden udfordringer i forhold til miljø, klima, dyrevelfærd og cirkulær økonomi. Der skal findes nye løsninger. Men økologisk landbrug leverer stærkt på alle disse bæredygtighedsmål og tilbyder et sammenhængende fundament for udvikling af bæredygtighed i landbruget.  

Vi vil opfordre politikerne til at gå sammen om at skabe en samlet strategi for bæredygtig fødevareproduktion og forbrug – en strategi, der bør baseres på en markant øget omlægning til økologisk fødevareproduktion.

Og vi vil opfordre politikere, meningsdannere og medier til at holde op med at udbrede myter og fordomme, som der ikke er belæg for og i stedet basere deres udsagn på dokumenterede fakta.