Økologisk Landsforening kæmper for at få ændret 4 pct.-naturkravet

Af: Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening
Sten Dissing, næstforperson, Økologisk Landsforening
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Den seneste måned har vi i Økologisk Landsforening arbejdet hårdt for, at vi her to minutter i 12 får ændret den danske udformning af EU's krav om 4 pct. natur på alle landbrug.

Vi er fra Økologisk Landsforenings side talspersoner for, at vi skal sikre plads til natur i det dyrkede land. Agerlandsnaturen er vigtig også for landbruget. Det er en del af økologiens dna, og den rummer nyttige hjælpere, der skal sikre god bestøvning og deraf bedre udbytter, og den skal hjælpe os til at holde skadedyr nede på et for landbruget tåleligt niveau.

Vi er også talspersoner for, at EU's landbrugsstøtte gradvist skal omlægges fra støtte til fødevareproduktion til betaling for fælles goder som for eksempel natur. Det er en måde at sikre de fælles goder i en markedsbaseret økonomi. Det er 4 pct.'s naturkravet et skridt på vejen hen til, og det har den fordel, at det er et fælles EU-krav, så det er en omstilling i støtten, der finder sted i hele EU.

Og det er os i Økologisk Landsforening, der introducerede begrebet ”Bruttoarealmodel”, som ud over at skulle skabe administrativ forenkling i støttesystemet skulle sikre, at arealtilskuddet ikke bortfalder, når agerlandsnaturen vokser frem. Derfor glæder vi os over, at arealer, der opfylder 4 pct.'s naturkravet, opretholder basistilskuddet.

Gevinsten går tabt

Men med den udformning, naturkravet lige nu er sat til at få, så går den gevinst, vi har opnået via bruttoarealmodellen (som desværre heller ikke er blevet så enkel, som vi i ØL havde foreslået) tabt på en helt forkert udformning af 4 pct.'s naturkravet.

Fødevareministeriet har formuleret reglerne, så man ikke kan få lov til at medregne eksisterende landskabselementer. Den landmand, der undlod at opdele sine marker og sløjfe markskel og markveje tilgodeses ikke, og den landmand, der gik foran og gav noget af jorden tilbage til naturen, tilgodeses heller ikke. Med den høje pris på flis og korn er både læhegn og permanente græsmarker nu i overhængende fare for at blive fjernet og pløjet og erstattet af en for naturen uinteressant etårig brakmark.

Dertil kommer, at Fødevareministeriet har tilladt fjernbrak for at leve op til 4 pct.'s naturkravet. Så har man da helt og aldeles udhulet hele intentionen med kravet.

Målet med kravet fra EU-Kommissionens side var at opretholde et landbrugslandskab med mange landskabselementer til gavn for både natur og for at fremme et robust dyrkningslandskab.

Fordoblede priser

Med fjernbrak får vi ikke reintroduceret landskabselementer i de meget intensive landbrugsområder i Danmark, hvor der i den grad er behov for en håndsrækning til naturen. Og hvad værre er, så kommer landbruget på de lette jorder i Vestjylland under stort økonomisk pres.

Vi får i Økologisk Landsforening lige nu meldinger ind om fordoblede forpagtningspriser. Priser, der afspejler værdien af priserne på den fede jord på Sjælland. Det kan betyde, at vestjyske landmænd mister deres eksistensgrundlag, og vi står tilbage med et øde landskab, der ikke en gang ser en ko, da arealerne jo desværre ikke må græsses, eftersom EU-kommissionen i sin visdom har besluttet, at naturgræsning også er produktion.

Hvad der skulle have været et godt initiativ er endt som noget rigtigt møg.

Vi har fra Økologisk Landsforenings side rettet henvendelse til flere af de landbrugspolitiske ordførere på Christiansborg og haft møde med mange af dem samt med fødevareministeren og embedsfolkene i fødevareministeriet.

Nu kommer der et folketingsvalg, som måske sætter processen i stå. Men vi holder fast: Det her skal ændres. Muligheden for fjernbrak skal væk eller justeres, og eksisterende landskabselementer skal kunne tælle med.