Annonce
Annonce
Den største udfordring er ikke at bruge foderet effektivt til grisene, men at få fremstillet græsproteinet konkurrencedygtigt. Foto: Colourbox
Økologisk græsprotein er lovende, men udfordret på prisen
KRONIK: I en ikke fjern fremtid står vi muligvis med adgang til et nyt vigtigt fodermiddel til økologiske grise - og til økologiske husdyr generelt: Økologisk protein udvundet af kløvergræs på et bioraffinaderi.
Af: Niels Tvedegaard, konsulent ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Projektet SuperGrassPork er i fuld gang med at se på optimeringer af selve udvindingsprocessen, samt at lave fodringsforsøg med græsprotein til økologiske grise. Vi har fundet, at et kg græsprotein koncentrat kan have samme foderværdi som sojakage, dvs. en foderværdi på ca. 5 kr. pr kg.
I første omgang er der lavet fodringsforsøg, hvor der indgår 10 pct. græsprotein i foderblandingen. Græsproteinet erstatter ca. 6 pct. sojakage og 4,5 pct. solsikkekage. I det scenario betyder en prisforskel på 1 kr. for græsprotein en forskel i foderprisen på 10 øre pr kg foder, svarende til omtrent 30 øre pr produceret kg svinekød.
Den største udfordring er dermed ikke at bruge foderet effektivt til grisene, men derimod at få fremstillet græsproteinet konkurrencedygtigt. Der er fortsat betydelige usikkerheder forbundet med fremstillingsprisen på græsprotein. Vores beregninger ligger i et ret stort spænd mellem 3,25 kr. og op til 9,10 kr. pr kg græsprotein koncentrat.
Forskellene skyldes usikkerheder i forudsætningerne - lige fra investering i bioraffinaderi, prisen på energi, prisen på kløvergræs, transport, løn mm.
Et nyt stort anlæg til produktion af græsprotein bliver opført på Foulum. Dette anlæg betyder, at vi får flere erfaringer ift. den praktiske fremstilling af græsprotein og dermed meget mere kvalificerede beregninger af fremstillingsprisen. SuperGrassPork vurderer, at disse anlæg ikke er oplagte at opsætte hos landmænd - endnu - med den nuværende usikkerhed på omkostningssiden.
Førend det kan anbefales, er det relevant at afprøve hele værdikæden fra råvare, logistik til forarbejdning i stor skala ved forsøgsanlæg.
Ud over at blive mindre afhængig af udenlandsk soja er der også et stort perspektiv i at få optimeret den økologiske markdrift. Økologiske griseproducenter har typisk et sædskifte, som overvejende ligner det, der praktiseres hos almindelige økologiske planteavlere. Mere kløvergræs i sædskifterne vil øge robustheden. I et typisk økologisk planteavlssædskifte er det beregnet, at dækningsbidraget, med nuværende rammevilkår, kan hæves med små 1.000 kr. pr hektar med 20 pct. kløvergæs i sædskiftet. Kløvergræsset forudsættes her solgt til 1,27 kr. pr FE, og at landmanden afholder udgifterne til ensilering.
I et scenario med hel eller delvis udfasning af konventionel gylle vil gevinsten være større. En mulighed for at producere græsprotein kan også vise sig at blive kærkommen i en fremtid, hvor der måske venter nye reguleringer, herunder mere klimavenlig landbrugsdrift, begrænsninger i udnyttelse af jorde i følsomme områder eller lignende.
Projektet SuperGrassPork er en del af Organic RDD 2-programmet, som kordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.