Annonce

Annonce

Luftfoto af marker og vandløb

Opgaven for de danske parlamentsmedlemmer bliver ikke at støbe et nyt grønt fundament, men at stoppe de tilbageskridt, som er under opsejling, skriver Sybille Kyed. Foto: Arkiv

Økologisk Landsforening til nyvalgte parlamentarikere: Gør op med EU's landbrugspolitik som det første

DEBAT: Opgaven for de nyvalgte europaparlamentsmedlemmer bliver ikke at støbe et nyt fundament for landbruget. Det bliver at stoppe tilbageløbet og skubbe på for en fornyelse af EU's landbrugsstøtte, skriver Sybille Kyed.

Dette debatindlæg blev oprindeligt bragt på altinget.dk d. 10. juni

Landbruget har haft en sjælden synlighed i det nu overståede valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Meget bedre kan det ikke blive, når man arbejder i Økologisk Landsforening, hvis raison d’etre og formål er at skabe et nyt landbrug, der for alvor besvarer, hvordan landbruget skal sameksistere med klima, natur, søer, fjorde og et hav med masser af liv, sikre os rent drikkevand og et værdigt liv til dyrene.

Et landbrug der for alvor stempler ind i den grønne omstilling.

Parlamentsmedlemmerne træder ind i et EU, hvor fundamentet til et grønt Europa er støbt. Der er vedtaget en grøn pagt, en jord til bord-strategi, en biodiversitetsstrategi og klimaplanen EU fit for 55 - om end fundamentet har fået nogle sprækker.

Usikkerheden om EU's naturgenopretningslov, tilbagetrækningen af forslaget om bæredygtig brug af pesticider, udeblivelsen af forslaget til styrkede regler for dyrevelfærd, udvandingen af de grønne krav i EU's landbrugsstøtte og udeladelsen af landbruget i anbefalingerne til en vej mod klimaneutralitet i 2050 er forstemmende.

Så opgaven for de danske parlamentsmedlemmer bliver ikke at støbe et nyt fundament. Opgaven bliver at stoppe tilbageløbet, skubbe den bold med påskriften fornyelse af EU's landbrugsstøtte, som de sparkede afsted i deres valgkamp, så tæt på målet som muligt.

Et opgør med siloforvaltning

Der starter en ny periode for den fælles landbrugspolitik i 2028, og der skal vedtages et nyt EU-budget. Konkurrerende behov sætter budgettet til landbruget under pres, hvis det ikke får en ny berettigelse.

Den berettigelse er at bruge det til betaling for dokumenterede klima- og naturbidrag frem for til indkomststøtte.

Det er værd at overveje, om forvaltningen og overvågningen af midlerne skal tages ud af landbrugets favn.

Det bør ikke komme som en overraskelse, at pengene i landbrugsstøtten er gået til landbrugsdrift, når det er landbruget i form af EU's generaldirektorat for landbrug og ministerierne for landbrug i medlemslandene, der lægger planer for pengene og overvåger deres anvendelse.

Hvis pengene fremadrettet skal levere på klima, miljø, natur og sundhed, så er det også der, de skal forvaltes. Allerbedst i form af et tværfagligt organ, der afspejler alle samtidige behov, og som understreger opgøret med siloforvaltning til fordel for multifunktionelle løsninger.

Dyrevelfærdsreglerne skal også på bordet

Spejlbilledet af et omstillet landbrug er en ny madkultur.

Parlamentsmedlemmerne har sammen med medlemsstaterne og regeringerne et ansvar for, at det bliver dyrt - hvis overhovedet muligt - at spise produkter fra dyr, der har levet deres liv i bur.

At det bliver dyrt at spise mad fra marker, der er sprøjtet, og hvor der er anvendt store mængder kvælstof, dyrt at spise mad fra landbrug, der ikke sikrer plads til natur og liv i jorden.

Det kræver opstrammede regler. De danske parlamentsmedlemmer skal presse på for, at dyrevelfærdsreglerne kommer op på bordet igen sammen med regler for bæredygtig brug af pesticider.

Når reglerne for grøn anprisning, der skal forebygge greenwashing, skal forhandles på plads af Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet, skal de danske parlamentsmedlemmer fastholde det afgåede parlaments holdning.

Det omhandler, at Product Environmental Footprints ikke egner sig som udtryk for landbrugsprodukters bæredygtighed og til at sammenholde økologiske og konventionelle fødevarer, da opgørelsen overser væsentlige forhold.

Danske synspunkter skal bringe EU i mål

Harmonisering er en ledetråd i EU-projektet. En ledetråd der dog kolliderer med den kulturelle forskellighed, der fortsat tegner befolkningerne på tværs af EU-landene.

Hvor den danske befolkning synes klar til et opgør med landbrugets særbehandling, er det ikke samme situation, når vi ser ud over det samlede EU.

Vi skal derfor ikke bebrejde vores nyvalgte parlamentsmedlemmer, hvis de ikke lykkes med at afvikle den direkte indkomststøtte og erstatte den med betaling for dokumenterede klima og miljøbidrag.

Men de skal vise, at de bruger deres politiske tæft og indsigt til at modne systemet og deres kollegaer omkring dem - og skubbe bolden så tæt på mål som muligt.

Flere artikler fra samme sektion

En af nøglerne til mere biodiversitet er også at give den plads på dyrkede arealer

DEBAT: Selvom der udtages store landbrugsarealer, vil landbruget fortsat optage meget plads. Det er derfor også vigtigt at se på, hvordan vi dyrker arealerne på en hensigtsmæssig måde for biodiversiteten.

05-07-2024 5 minutter Debat

Trepartsaftalen ligner en ommer

DEBAT: I stedet for en jordreform, der kunne sikre, at flere mennesker blev involveret i et diversificeret jordbrug baseret på biologiske processer, jonglerer den grønne treparts aftale med teknologiske fantasifostre som pyrolyse.

03-07-2024 5 minutter Debat

CO2-afgiften er en milepæl med for meget fokus på teknologi

LEDER: Vi ser med bekymring på, at mange dyr fortsat vil blive holdt inde i stalde, hvis den nye CO2-afgift bliver udformet, som treparten ønsker.

01-07-2024 3 minutter Leder