Hvor skal de unge gå hen?

De seneste mange år er økologien buldret frem, fordi flere køber økologisk og forventer at få serveret økologisk mad i restauranter, medarbejderkantiner og for vores børn i børnehaven. Vi vil med andre ord spise sundt, fri for pesticider, velvidende at dyrene har haft det godt, og at fødevareproduktionen har bidraget til – ikke skadet – vores grundvand, naturen og biodiversiteten.

Den stigende efterspørgsel stiller skarpe krav til dem, som producerer de økologiske råvarer og tilbereder dem; landmænd, gartnere, kokke og køkkenpersonale. Og det er godt, for det bidrager til den grønne omstilling. Det betyder, at der er behov for, at de næste generationer uddannes i økologi og uddannes i forbrugernes krav til fremtidens fødevarer.

Desværre er vores uddannelser opbygget således i dag, at de unge, der har et ønske om at producere eller servere økologisk, ikke til fulde kan blive udlært i økologien, så spørgsmålet er, hvor skal de unge gå hen?

Fagudvalget for økologisk jordbrugsproduktion, der sidder med ansvaret for jordbrugsuddannelserne i Danmark, er lige nu i gang med at levere det første svar på mit spørgsmål, hvilket er utroligt glædeligt. Netop, som jeg skriver denne tekst, mødes fagudvalget nemlig for at drøfte et økologisk speciale på landbrugsuddannelsen på linje med specialerne i husdyr, planter og maskinfører.

Netop specialet har vi sammen med Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer længe arbejdet for, og i september 2021 sendte vi sammen et gennemarbejdet notat om den konkrete opbygning af et økologisk speciale til fagudvalget.

Hvis man som landbrugselev kan vælge et økologisk speciale, giver det ikke blot en mulighed for at få et stempel som økologisk landmand. Det sidestiller også økologien langt mere med den konventionelle dyrkningsform ude på skolerne. Stor tak til fagudvalget for at tage forslaget til det økologiske speciale til sig. Det vil vi følge tæt.

Leverer et økologisk speciale i landbrugsuddannelsen hele svaret til mit indledende spørgsmål? Selvom det er et enormt vigtigt skridt, er der med specialet tale om den afsluttende del af landbrugsuddannelsen, så hvis man som jeg gerne ser økologi fylde langt mere i hele uddannelsen, er svaret nej. Og det gælder for hele værdikæden, også inden for for gartner-, kokke- og ernæringsassistent-uddannelserne.

Det næste skridt er derfor at se på indretningen af uddannelserne generelt. Det kan vi gøre ved at kigge nærmere på den lovgivning, som udgør baggrundstæppet til uddannelserne og mere specifikt de kompetencemål, som er opsat i lovgivningen for de enkelte uddannelser, og målpindene inden for alle uddannelsernes fag.

I forsommeren satte vi os sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Andelsgaarde og Regenerativt Jordbrug og stillede spørgsmålet; ”Hvad sker der, hvis vi starter hélt forfra?” Det blev til nogle spændende drøftelser og udmøntede sig i 40 helt nye kompetencemål med udgangspunkt i klima, natur og biodiversitet, på mekanisk jordbearbejdning, på dyrkningsformer, jordens frugtbarhed og næringsstofkredsløb, men også på økologisk iværksætteri, afsætning og virksomhedsdrift.

Måske virker øvelsen verdensfjern lige nu, hvor bekymringer om brak, naturmål, klima og kriser naturligt fylder. Men det er en bekræftelse i, at vi er flere, som følger uddannelsesområdet tæt, fordi det er vigtigt, at vi sikrer, at fremtidens fødevareproducenter er klædt allerbedst på til at skabe fremtidens bæredygtige fødevarer.

Vi har taget første skridt, men for at besvare forbrugernes efterspørgsel og de unge i deres spørgsmål er der behov for, at vi går en lang tur sammen i den økologiske retning.