Annonce

Annonce

Som forperson for Økologisk Landsforening mener Louise Køster, at det er vigtigt at der bliver skræddersyet nogle økologiske uddannelsesforløb til de landmænd, gartnere, kokke og andre køkkenprofessionelle, som skal bidrage til den grønne omstilling. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller.

Hvor skal de unge gå hen?

FORPERSONENS ORD: Nu, da forsynings-, klima- og biodiversitetskriserne kæmper for at få vores opmærksomhed, er det vigtigt, at vi ikke mister øjet på den bold, der hedder fremtidens bæredygtige fødevareproducenter.

Af Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening
29. september 2022, 09:07
Læsetid: 4 minutter

De seneste mange år er økologien buldret frem, fordi flere køber økologisk og forventer at få serveret økologisk mad i restauranter, medarbejderkantiner og for vores børn i børnehaven. Vi vil med andre ord spise sundt, fri for pesticider, velvidende at dyrene har haft det godt, og at fødevareproduktionen har bidraget til – ikke skadet – vores grundvand, naturen og biodiversiteten.

Den stigende efterspørgsel stiller skarpe krav til dem, som producerer de økologiske råvarer og tilbereder dem; landmænd, gartnere, kokke og køkkenpersonale. Og det er godt, for det bidrager til den grønne omstilling. Det betyder, at der er behov for, at de næste generationer uddannes i økologi og uddannes i forbrugernes krav til fremtidens fødevarer.

Hvis man som landbrugselev kan vælge et økologisk speciale, giver det ikke blot en mulighed for at få et stempel som økologisk landmand. Det sidestiller også økologien langt mere med den konventionelle dyrkningsform ude på skolerne.

— Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening

Desværre er vores uddannelser opbygget således i dag, at de unge, der har et ønske om at producere eller servere økologisk, ikke til fulde kan blive udlært i økologien, så spørgsmålet er, hvor skal de unge gå hen?

Fagudvalget for økologisk jordbrugsproduktion, der sidder med ansvaret for jordbrugsuddannelserne i Danmark, er lige nu i gang med at levere det første svar på mit spørgsmål, hvilket er utroligt glædeligt. Netop, som jeg skriver denne tekst, mødes fagudvalget nemlig for at drøfte et økologisk speciale på landbrugsuddannelsen på linje med specialerne i husdyr, planter og maskinfører.

Netop specialet har vi sammen med Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer længe arbejdet for, og i september 2021 sendte vi sammen et gennemarbejdet notat om den konkrete opbygning af et økologisk speciale til fagudvalget.

Hvis man som landbrugselev kan vælge et økologisk speciale, giver det ikke blot en mulighed for at få et stempel som økologisk landmand. Det sidestiller også økologien langt mere med den konventionelle dyrkningsform ude på skolerne. Stor tak til fagudvalget for at tage forslaget til det økologiske speciale til sig. Det vil vi følge tæt.

Vi har taget første skridt, men for at besvare forbrugernes efterspørgsel og de unge i deres spørgsmål er der behov for, at vi går en lang tur sammen i den økologiske retning.

— Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening

Leverer et økologisk speciale i landbrugsuddannelsen hele svaret til mit indledende spørgsmål? Selvom det er et enormt vigtigt skridt, er der med specialet tale om den afsluttende del af landbrugsuddannelsen, så hvis man som jeg gerne ser økologi fylde langt mere i hele uddannelsen, er svaret nej. Og det gælder for hele værdikæden, også inden for for gartner-, kokke- og ernæringsassistent-uddannelserne.

Det næste skridt er derfor at se på indretningen af uddannelserne generelt. Det kan vi gøre ved at kigge nærmere på den lovgivning, som udgør baggrundstæppet til uddannelserne og mere specifikt de kompetencemål, som er opsat i lovgivningen for de enkelte uddannelser, og målpindene inden for alle uddannelsernes fag.

I forsommeren satte vi os sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Andelsgaarde og Regenerativt Jordbrug og stillede spørgsmålet; ”Hvad sker der, hvis vi starter hélt forfra?” Det blev til nogle spændende drøftelser og udmøntede sig i 40 helt nye kompetencemål med udgangspunkt i klima, natur og biodiversitet, på mekanisk jordbearbejdning, på dyrkningsformer, jordens frugtbarhed og næringsstofkredsløb, men også på økologisk iværksætteri, afsætning og virksomhedsdrift.

Måske virker øvelsen verdensfjern lige nu, hvor bekymringer om brak, naturmål, klima og kriser naturligt fylder. Men det er en bekræftelse i, at vi er flere, som følger uddannelsesområdet tæt, fordi det er vigtigt, at vi sikrer, at fremtidens fødevareproducenter er klædt allerbedst på til at skabe fremtidens bæredygtige fødevarer.

Vi har taget første skridt, men for at besvare forbrugernes efterspørgsel og de unge i deres spørgsmål er der behov for, at vi går en lang tur sammen i den økologiske retning.

Flere artikler fra samme sektion

Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget

DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.

22-11-2024 5 minutter Debat,   Politik

Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads

Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.

19-11-2024 3 minutter Politik

Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing

DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.

12-11-2024 6 minutter Debat,   Regenerativt landbrug