Grisenes land er blevet verdens læremester i økologisk plantemad

Af Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, og Rasmus Prehn, direktør i Økologisk Landsforening.

Hvem havde troet, at Danmark - landet med flest grise per indbygger, og hvor Danish Bacon og Lurpak-smør er blandt vores mest kendte brands - nu også er landet, der er blandt de førende inden for fremtidens plantemad, og som gennem plantediplomati inspirerer andre lande til at gå samme vej?

Det er en overset og vigtig fortælling i en tid, hvor mange håber på forandringer af landbruget og hvor FAO (FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation) vurderer, at fire milliarder mennesker skal spise mere grønt, hvis vi skal nå klimamålene og samtidigt brødføde verden.  

Da Danmark med sin landbrugsaftale i 2021 vedtog både en plantehandlingsplan og en plantefond og kort forinden havde lanceret sine nye officielle kostråd med større fokus på plantemad, blev der ikke alene skrevet danmarkshistorie. Der blev også sat en dagsorden, som resten af verden gerne vil lære af.

Danmark eksporterer i dag viden om, hvordan man fremmer plantemad gennem samarbejde, kompetenceløft og innovation, og hvordan offentlige indkøb, efteruddannelse og opkvalificering af køkkenprofessionelle, målrettet arbejde med Det Økologiske Spisemærke og andre fødevarepolitiske tiltag rykker en af verdens mest kødspisende nationer i en mere plantebaseret, sund og bæredygtig retning. Danskernes forbrug af bælgfrugter er siden øget med 300 pct. fra to til otte g om dagen, og selvom der er lang vej til de 100 g bælgfrugter om dagen, går udviklingen i den rigtige retning.

De seneste år har vi været inviteret til at holde foredrag og workshops i bl.a. det britiske, det spanske, det græske og det nederlandske parlament. Flere steder har der været større events, hvor erhvervsliv og diverse erhvervs-, patient- og civilsamfundsorganisationer har været inviteret med. En lang række lande er nu i proces med at udarbejde deres egne plantebaserede handlingsplaner og oprette fonde.

Visionen er tydelig. Vi kan styrke innovationen og fremtidens vækst i fødevareerhvervet og flytte borgernes madvaner i en sundere og mere klima- og miljørigtig retning på én og samme tid, hvis vi samarbejder på tværs.

Succeshistorien handler om Danmark, når vi er bedst og formår at vende problemer til muligheder. I slutningen af 2010'erne kom klimakampen for alvor til Nordeuropa og Danmark. Vi fik det første rigtige ungdomsoprør siden 1960'erne. Det førte til et regulært klimavalg til Folketinget i 2019.

Herefter handlede dansk politik ikke kun om vækst og velfærd, men også om at skabe et samfund, der holder sig inden for planetens grænser. Der blev sat ambitiøse klimamål. Og regeringen satte sig for at vise handling inden for alle ministerområder og dermed også inden for fødevarer.

Da Fødevarestyrelsen kort tid efter stod over for at skulle opdatere Danmarks officielle kostråd, en tradition, vi har haft siden 1936, fandt eksperterne fra DTU ud af, at der var store og meget interessante sammenfald mellem det, man skal spise for at holde sig sund, og det, man skal spise for at leve bæredygtigt og inden for de planetære grænser: flere grøntsager og bælgfrugter og mindre kød.

De nye kostråd blev af diverse eksperter, hvad enten det var inden for sundhed, klima eller miljø, set som en sand silver bullet, der kan løse adskillige problemer på én og samme tid. Og selvom vi stadig er langt fra at leve op til kostrådene, er der i dag mange flere, der forholder sig til dem og prøver at følge dem.

Kort tid efter skulle der forhandles ny landbrugspolitik i Danmark. Parallelt med de begyndende forhandlinger havde en lang række organisationer, foreninger og virksomheder arbejdet på at udvikle positive visioner for fremtidens danske fødevaresystem.

Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening startede Plantebaseret Videnscenter. Sideløbende tog en række grønne organisationer sammen med Plantebranchen initiativ til en visionsrapport for fremtidens danske fødevaresystem, med fokus på plantebaserede fødevarer, dyrevelfærd og økologi samt muligheden for et nyt erhvervseventyr. Det vakte opsigt både i ministerierne og på tværs af politiske skel.

Tilgangen på tværs af alt dette var bevidst pragmatisk. Et flertal af danskerne er enige i, at vi godt kan skrue lidt ned for kødet og spise kød, der har en højere kvalitet og er forbundet med bedre dyrevelfærd, og så til gengæld være langt mere nysgerrige og opsøgende i forhold til grøntsager, bælgfrugter og linser.

I de indledende faser af forhandlingerne om en ny landbrugsaftale, betød coronakrisen og sagen om håndteringen af mink i Danmark, at S-mindretalsregeringen, måske for at mindske konfliktniveauet i dansk politik, ønskede at tænke forliget om fremtidens landbrug ind i et bredere og mere samlende forlig hen over midten frem for et smalt rødt opgør med hele den eksisterende landbrugspolitik.

Behovet for politisk snilde og kreativitet steg med andre ord enormt. Men her var det særdeles kærkomment, at så mange grønne organisationer i forvejen havde banet vejen for større bevidsthed om værdien af plantemad.

Med rekordmange forligsmøder i Fødevareministeriet blev alle muligheder, metoder og teknologier til opnåelse af de mange mål diskuteret i bund. At kunne italesætte fremtidens plantesatsning som en positiv, fremadrettet og håbsgivende businesscase for landbruget, frem for endnu en omgang nidkær kontrol og regelrytteri, blev en samlende faktor, der kunne forene partierne helt fra Enhedslisten til det yderste højre. Da landbrugsaftalen i oktober 2021 blev vedtaget, skete det med tilslutning fra stort set hele Folketinget.

Plantefonden blev en af de mest nytænkende, konkrete og synlige følger af landbrugsaftalen. Fonden støtter en lang række indsatser inden for bl.a. uddannelse og innovation, og mindst 50 pct. af midlerne skal gå til økologi.

Af konkrete initiativer kan nævnes efter- og videreuddannelse af køkkenprofessionelle, hvilket er noget af det, der har rykket allermest ude på landets arbejdspladser, hospitaler, plejehjem og øvrige køkkener, hvor nye og spændende retter med plantemad er i centrum, skaber glæde og begejstring og inspirerer mange brugere til at tage ideerne med hjem.

På samme måde kan nævnes den nye mulighed for at uddanne sig til 'Grøn Madhåndværker' frem for traditionel kok. Initiativet har gjort det lettere at rekruttere flere unge og ikke mindst flere kvinder til faget. Mange har noteret sig, at f.eks. kokkelandsholdet, Bocuse d’Or og mange af de førende Michelin-restauranter har nogle af deres største nye succeser med plantemad.

Desuden har en lang række små og store virksomheder modtaget tilskud til produktudvikling, opskalering og eksport, og der er givet bevillinger til udvikling af den danske produktion af bælgfrugter, grøntsager, quinoa og meget mere. Hele fondens vision er, at plantebaserede fødevarer skal spille en væsentlig rolle for erhvervsudvikling, klima, miljø og folkesundhed.

Også plantehandlingsplanen er væsentlig. Den kan sammenfattes i tre politiske hovedmål: 1. Mere dansk produktion af plantebaserede fødevarer. 2. Stærkere dansk fødevareindustri, innovation og nye produkter, arbejdspladser og eksport. 3. Grønnere kost og lavere klimaaftryk.

Sammen med Danmarks kostråd ses Plantefonden og plantehandlingsplanen som de elementer, udlandet er allermest interesserede i at lære af os. De lande, vi har besøgt, er alle inspirerede af, hvordan så mange forskellige aktører i Danmark formår at arbejde sammen og skabe forandring, og at samfundets officielle instanser og institutioner hjælper med at sætte det hele i system og skabe retning og fremgang. Også det røde Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke er strukturelle tiltag, der fremhæves som vigtige elementer i den grønne udvikling.  

Den danske plantesatsning med sin vægtning af økologi kan trække os i retning af et renere havmiljø, et langt mindre klimaaftryk, renere grundvand, større biodiversitet, bedre dyrevelfærd, færre livsstilssygdomme såsom kræft, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme samt ikke mindst bedre sædkvalitet og fertilitet.

Den brede opbakning til denne kurs i Danmark, inspirerer simpelthen resten af verden. Og tænk så på, hvad vi ville kan opnå, når vi får endnu flere til at bakke op og trække med. Både i ind- og udland!

I Danmark kan vi håbe på, at landets nye regering, men også alle kommuner, regioner og de nye sundhedsråd, samler tråden op og fortsætter arbejdet med mere sundhed og større klima- og miljøhensyn via mere mad efter kostrådene.

Konkret ser vi bl.a. for os, at regeringen fremmer de grønne og sunde valg, når momsen skal fjernes eller reduceres på fødevarer. Og at samtlige offentlige køkkener og kantiner får en strategi for at følge kostrådene – f.eks. ved at bruge Det Økologiske Spisemærke mere offensivt, som vi ved er en af de allermest effektive dynamoer for klimavenlig og sund mad efter kostrådene. Også landets folkeskoler bør tænkes ind: Skolemaden bør gøres permanent, økologisk og følge kostrådene.

På europæisk plan bør vi have en opsamling af best practice, så vi bedre kan lære af hinanden og blive inspirerede. Det kunne give mening at sætte penge af til at understøtte initiativer på europæisk plan såsom plantehandlingsplaner, en EU-plantefond, økologiske spisemærker og efteruddannelse af køkkenprofessionelle. En satsning på europæisk egenproduktion af grøntsager, bælgfrugter, bær, nødder og frugter bør tænkes ind i EU's landbrugsstøtte.  

Vi kæmper hellere end gerne videre. Vi byder alle andre foreninger, organisationer, politiske partier og enkeltpersoner, der ønsker at være med, mere end velkommen. Vi kunne især ønske os, at landets mange dygtige patientorganisationer revitaliserer den kamp for mere mad efter kostrådene, som vi så, da kostrådene blev lanceret. Vi kan nå så meget på sundhedsområdet og hente milliarder i sundhedsøkonomiske gevinster, hvis vi normaliserer grøn mad.