Fiskeriforening kritiserer biologs opfordring til at droppe ål på tallerkenen

Af Thomas Bierberg-Christensen, talsmand for kulturarvsforeningen 'Dansk Ålefiskeri'

Kære Sofie Graarup Jensen.

Lad nu fakta – og ikke forældede data – afgøre, hvad der lægges på julebordet 

Det er nemt at henvise til et følelsesladet forsigtighedsprincip i kærlighedens navn, men en saglig debat om den danske ålebestand kræver, at vi forholder os til faktiske data frem for forældede narrativer.

At opfordre til et totalt fravalg af danskfangede ål beror på en misforståelse af både den aktuelle faglige status, datagrundlaget og effekten af de massive forvaltningsmæssige tiltag, der er gennemført i Danmark og Europa de seneste to årtier.

Der er tre faglige grunde til, at man i dag med god samvittighed kan nyde danskfangede ål:

1. IUCN’s kategorisering bygger på forældede data.

Når det hævdes, at ålen er 'kritisk truet', men bemærk: 'ikke udryddelsestruet', henvises der typisk til Den Internationale Naturbeskyttelsesunions (IUCN) Rødliste. (Kommentar fra redaktionen: 'Kritisk truet' er IUCN’s højeste trusselskategori før 'uddød i naturen' og er defineret ved ekstremt høj risiko for udryddelse.)

Hvad mange overser er, at de data, IUCN lægger til grund for denne vurdering, i dag er 8-9 år gamle.

IUCN’s cyklus for genvurderinger er langsom, og opgørelserne afspejler derfor ikke de seneste års udvikling. At træffe forbrugervalg i dag ud fra knap ti år gamle modeller giver et stærkt misvisende billede af den faktiske situation i de danske og europæiske vandløb.

Flere tiltag

2. Massive tiltag og en positiv bestandssituation.

Siden EU’s genopretningsplan for ålebestanden trådte i kraft i 2007 (og med opfølgende nationale handlingsplaner), er der investeret massivt i at forbedre forholdene for ålen. Og tiltagene har virket:

Passagemuligheder: Hundreder af spærringer i vandløb er blevet fjernet, så ålen igen kan vandre frit.

Udsætninger: Der gennemføres årligt omfattende genudsætninger af glasål i danske søer og vandløb.

Miljøforbedringer: Vandkvaliteten i de danske kystnære områder og ferskvande er generelt forbedret betydeligt.

Streng regulering af fiskeriet: Erhvervs- og lystfiskeriet efter ål er blevet underlagt historisk strenge kvoter, lukkeperioder og mindstemål.

Resultatet af denne langsigtede indsats er en positiv udvikling i bestanden, hvor indtrækket af glasål og tætheden af blankål på flere overvågningsstationer har udvist stabilisering og stigning i forhold til bundnoteringerne i 00'erne.

Forsigtighedsprincip må ikke blive en undskyldning

3. Dansk bæredygtig forvaltning og sporbarhed.

Det danske ålefiskeri er blandt de mest regulerede i verden. Erhvervsfiskeriet er stærkt begrænset og underlagt streng kontrol, mens lystfiskeres hjemtagning af ål i ferskvand er stærkt reguleret eller helt forbudt i visse perioder. Når man køber danskfangede ål fra godkendte erhvervsfiskere, støtter man en kontrolleret og bæredygtig udnyttelse af en ressource, hvor der løbende genudsættes langt flere ål, end der tages ud af systemet. 

Konklusion må være, at et uklart defineret forsigtighedsprincip ikke må blive en undskyldning for at overse de reelle faglige resultater, der er skabt gennem de seneste 15-20 års forvaltning.

Hvis vi underkender den positive udvikling og de fagligt velfunderede tiltag ved blot at bandlyse produktet, fjerner vi samtidig incitamentet til at opretholde den lokale forvaltning, vandpleje og kulturarv omkring det danske ålefiskeri.

Du kan derfor roligt og med god faglig samvittighed nyde den danskfangede ål på julefrokostbordet. Velbekomme.