Økologisk mælkeproducent: Dansk landbrugs effektivitet er en illusion - den store animalske produktion er ekstremt ineffektiv

Dansk Vegetarisk Forening har for nylig lavet en video med Torsten Wetche om konceptet 'Feed no food'. Videoen, der kan ses øverst i artiklen, blev præsenteret på foreningens Plant Based Summit i efteråret.

Ét stort intensivt konventionelt dyrket område. Det er sådan, den økologiske landmand Torsten Wetche beskriver skrækscenariet for fremtidens landbrug.

Og når han ser på regeringens planer for et ’grønnere’ Danmark, så frygter han, at det kan blive til virkelighed.

For selvom han er glad for politiske tiltag som Den Grønne Trepart og en nyligt lanceret kvælstofaftale, der skal skabe mere sammenhængende natur og liv i de danske farvande, så er han bekymret for, at en mere skånsom og plantebaseret fødevareproduktion bliver taberen på længere sigt.

For Torsten Wetche står løsningen lysende klart: Naturen og landbruget skal tænkes sammen, ikke adskilles som hinandens modsætninger.

»Når naturen og landbruget ses som to sider af samme sag, så giver det slet ikke mening at tale om, at landbruget har en klimaproblematisk udledning, for det er jo naturlige biologiske processer, der sker i dyrene og på marken.«

Bruger arealer forkert

Torsten Wetche mener, at landbrugets helt store problem er den måde, vi udnytter vores arealer på: Vi bruger størstedelen af pladsen på at dyrke foder til husdyr. I stedet burde vi dyrke mere mad til mennesker og give mere plads tilbage til naturen.

»Klimadebatten er Guds gave til det konventionelle landbrug. Efter min mening har man fuldstændig misforstået landbrugets rolle i klimakrisen. Og så har man undervurderet biodiversitetskrisen, hvor landbruget virkelig kan gøre en forskel,« siger Torsten Wetche, der har brugt store dele af efteråret på at deltage i debatter og borgermøder som kandidat til det lokale byråd.

Men når han siger, at vi skal begynde at spise mere plantebaseret, så ryster folk på hovedet i forsamlingshusene.

»Folk synes bare, det er noget vås,« siger han.

Det er ikke, fordi Torsten Wetche vil udrydde kød- og mælkeproduktionen i Danmark. Tværtimod har han en stor respekt for de dyr, han arbejder med. Men han mener, vi skal spise færre af dem, hvis vi skal have et bæredygtigt dansk landbrug.

Laver mad til flere

Som femte generation på gården Hvanstrup i Nordjylland lagde han sin bedrift om til økologisk drift allerede i 1997.

På gården har han udfordret landbrugets idé om effektivitet. I 2017 stoppede han med at bruge menneskeføde som dyrefoder og gav i stedet mere plads til bælgfrugter, grøntsager og natur, og nu kan han producere mad til tre gange så mange mennesker som før.

Køerne spiser kun græs, som mennesker ikke kan fordøje. Det kaldes 'Feed no food'-princippet, og græsmælken sælger han til Thise Mejeri, der i øjeblikket søger flere producenter som Torsten Wetche.

Torsten Wetche ser arealforbruget som dansk landbrugs største problem. I dag beslaglægger landbruget over halvdelen af Danmarks areal, og 76 pct. af det går til foderproduktion.

»Vi producerer protein nok til 16 millioner mennesker i vores samlede animalske produktion. Men for at kunne gøre det, forbruger vi protein svarende til 23 millioner menneskers proteinforbrug. Vi tager altså proteinet fra 7 millioner mennesker for at kunne have den her meget intensive, men ineffektive husdyrproduktion.«

Effektivitet er en illusion

Ifølge Torsten Wetche er det danske landbrugs effektivitet en illusion, når man måler i fødevarer til mennesker frem for økonomisk afkast.

»Det er jo ekstremt ineffektivt,« siger han.

»Nu er det også blevet sådan, at man kan bruge Bovaer, og hvis man bruger Bovaer, sænker man jo metanudledningen med 30 pct., og så kan man bare producere løs. Man har bare misforstået naturen. Det var ikke et problem for klimaet på jorden, at der f.eks. var ca. 70 mio. bisoner i USA, før de hvide mennesker kom dertil. Hvis køer kun lever af græs, udgør de ikke noget klimaproblem, fordi de ikke lægger beslag på menneskeføde.«

Ikke den rigtige vej

For Torsten Wetche handler landbruget om mere end økonomi – selv om han erkender, at der skal være en vis indtjening for at få hverdagen til at fungere.

Kernen i hans arbejde er respekten for dyrene og glæden ved at være en del af naturens kredsløb.

»Glæden og respekten for dyret i sig selv er en vigtig faktor til, at jeg overhovedet er her,« siger han og tilføjer:

»Den følelse af samhørighed med naturen og biologien og dyrene, det giver mig stor glæde. Og troen på, at det er en vej frem.«

Og vejen har da heller ikke altid været enkel.

»Det er aldrig nemt. Men jeg har da overlevet, og jeg er stadig selvstændig landmand.«

Om han kunne have tjent mere som konventionel landmand, ved han ikke – og det betyder heller ikke mest.

»Det er jo ikke det, jeg har lyst til. Man skal lave noget i livet, der giver mening for en.«

Derfor afviser han også tanken om, at landbruget primært skal måles i profit.

»Hvis man ser ud fra sådan en klassisk kapitalistisk profitmaksimeringstankegang, hvor det kun handler om at tjene mest muligt, og alt andet er ligegyldigt – om du skader de lokale vandløb, spreder pesticider ud over det hele, og dyrene ikke får lov at komme udenfor – så er det ikke den rigtige vej at gå. Det er altid det, politikere spørger om. Om der tjenes nok penge.«