Politikernes nedskæringer i forskningen bremser væksten i økologi

Debatindlægget er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 2/11.

Af Hans Erik Jørgensen, formand, Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer
Michael Kjerkegaard, forperson, Økologisk Landsforening
Jørn Jespersen, formand, Icrofs, indehaver, JJ Advice

Folketinget har vedtaget ambitiøse mål for økologien, men regeringens udspil til finansloven fjerner en stor del af det forskningsgrundlag, der skal gøre målene mulige.

Finansieringen står til en halvering. Hvis regeringen og Folketinget vil realisere de vedtagne målsætninger for vækst i økologien, er der brug for at styrke og ikke svække bevillingerne til forskning og udvikling.

Økologien har klare svar på de politiske målsætninger om reduceret næringsstofbelastning fra fødevareproduktionen, bedre dyrevelfærd og rent drikkevand, hvilket også er baggrunden for de politiske mål om at fordoble det økologiske landbrugsareal og forbruget af økologiske fødevarer frem mod 2030.

Men politiske ambitioner bliver ikke til virkelighed af sig selv. De kræver ny viden, nye løsninger og fortsat udvikling i praksis.

Udspillet til finansloven burde derfor have afspejlet den politiske prioritering og indeholdt en bevilling på 70 mio. kr.

I stedet er der fremlagt et udspil med et markant fald. 26 mio. kr. er der spillet ud med. Det er tæt på en halvering sammenholdt med 2026.

Skåret ned år efter år

Icrofs koordinerer en stor del af den forskning og udvikling, som er en forudsætning for, at økologien leverer på de politiske målsætninger.

Det handler om områder som klima, dyrevelfærd, biodiversitet, jordsundhed og miljø samt udvikling af effektive dyrkningssystemer uden brug af pesticider og kunstgødning, hvor økologien er i gang, men også skal blive endnu bedre for at blive et stærkt og konkurrencedygtigt erhverv.

Og det handler om vækst og robusthed i den økologiske produktion af frugt, grønt og planteprotein til fødevarer.

Økologiforskningen bidrager dermed direkte til løsninger på nogle af de største udfordringer i dansk landbrug og fødevareproduktion.

Trods dette er der de seneste år blevet skåret på midler til forskning i økologi.

Bevillingerne er faldet fra 70 mio. kr. i 2024 til 55 mio. kr. i 2025, godt 50 mio. kr. i år og tager så et ordentligt dyk med finanslovsforslaget. Det svarer til et fald på mere end 60 pct. på blot tre år.

Forskning skaber grundlaget

Det står i skærende kontrast til regeringens målsætning om at fordoble det økologiske landbrug og de ambitioner, den har for et grønnere landbrug, når den fremlægger et udspil med et så markant fald.

Med den politiske beslutning om, at der skal ske en justering, og det økologiske areal skal vokse for at løse nogle store dagsordner, er der mere end nogensinde før behov for at øge midlerne til økologiforskningen.

Det er forskning, der skaber grundlaget for, at hele landbruget kan flytte sig. 

Innovationskraften og interessen for forskning inden for økologi er stor. I 2026 er der indkommet et rekordstort antal ansøgninger, 33, som tilsammen har ansøgt om 235 mio. kr. til at udvikle nye metoder og løsninger og dokumentere deres effekter.

Det er ambitiøse projekter, som i tæt samspil mellem forskning og praksis vil videreudvikle den danske økologisektor.

Evnen til at koble biologiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver er en af økologiforskningens vigtigste styrker.

Det er også en forudsætning for at udvikle løsninger, der både er bæredygtige i miljømæssig forstand og økonomisk attraktive for landmænd og virksomheder.

Forhandlingerne om forskningsreserven bør derfor sikre midler til økologiforskning under Icrofs på et højt og stabilt niveau i de kommende år.

Vi anbefaler, at man genopretter bevillingen til forskning under Icrofs, så den i 2027 igen kommer op på 70 mio. kr.

Bevillingen skal svare til de politiske målsætninger.

Ellers risikerer Folketinget at stå med en situation, hvor de politiske mål består, mens det vidensgrundlag, der skal gøre dem opnåelige, blafrer i vinden.