Annonce

Annonce

Kartonner med biodynamisk minimælk og fløde fra Øllingegaard

Biodynamisk dyrkning er grundlagt på blandt andet et renhedsprincip. Det blev formuleret i 1924 af Rudolf Steiner før udbredelsen af de utallige kemiske midler, der er lavet til at slå alle mulige typer liv i landbruget, gartneriet og frugtavlen ihjel med. Foto: Øllingegaard

Er det renere jord og fødevarer, der motiverer til at vælge biodynamisk?

KLUMME: For forbrugere med fokus på rene fødevarer er det positivt, at Demeter-reglerne kun tillader 25 tilsætningsstoffer mod 49 i økologiske og ca. 370 i konventionelle produkter. Rene fødevarer betyder i biodynamisk forbindelse også mere skånsom behandling af råvarerne.

Af: Klaus Loehr-Petersen, projektleder, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

I økologisk og biodynamisk landbrug er vi fælles om at have ren jord og rene fødevarer som noget helt grundlæggende i vores arbejde. Jord og mad uden kunstige stoffer – forenklet sagt – er den opgave, vi har stillet os selv, og som samfundet og forbrugerne forventer, vi leverer. Det er der flere vinkler på i denne udgave af Økologisk Landbrug.

Den biodynamiske vinkel på, hvad vi forstår ved renere jord og fødevarer, er lidt bredere end den økologiske. Mest konkret, set med forbrugernes ’briller’, er den forskel, at det i de biodynamiske Demeter-regler ikke er tilladt at gøde med konventionel gødning, hverken gylle eller fast gødning.

Der er risiko for ukendte og uønskede stoffer fra GMO-foder, pesticider, kunstgødning og veterinærmedicin i gødning fra konventionelle landbrug, så for at undgå den forurening, må der kun bruges biodynamisk gødning, evt. suppleret med max. 20 pct. økologisk gødning. Der må heller ikke anvendes foder fra konventionel dyrkning.

Af sikkerhedsmæssige grunde må der ikke dyrkes CMS-hybride typer af grøntsager på biodynamiske landbrug. CMS-teknikken er en genteknologi, der er tilladt i konventionel og økologisk dyrkning.

For forbrugere med fokus på rene fødevarer er det positivt, at Demeter-reglerne kun tillader 25 tilsætningsstoffer mod 49 i økologiske og ca. 370 i konventionelle produkter.

Rene fødevarer betyder i biodynamisk forbindelse også mere skånsom behandling af råvarerne. F.eks. må mælkeprodukter ikke homogeniseres, korn må ikke extruderes (’poppes’) ved høj temperatur, saft ikke laves af koncentrat, der blandes op med vand, og der må ikke anvendes mikrobølger i produktionen.

I mange produktionsgrene er der skrappere detaljerede Demeter-regler end i økologireglerne.

Biodynamisk dyrkning er grundlagt på blandt andet et renhedsprincip. I det biodynamiske jordbrug ser vi både på de biologiske forhold (bio) og de livskraftmæssige forhold (dynamisk). Den biodynamiske helhedsforståelse af et landbrug blev formuleret i 1924 af Rudolf Steiner, og det var før udbredelsen af de utallige kemiske midler, der er lavet til at slå alle mulige typer liv i landbruget, gartneriet og frugtavlen ihjel med, ofte uden eller med kun ringe hensyn til konsekvenserne for miljø og sundhed. Dog var kunstgødningen på det tidspunkt ved at blive populært på de større landbrug på grund af den kraftige virkning og lette anvendelse.

Husdyrgødning, der blev betragtet som ’bondens guld’, fordi det gøder jorden og opbygger dens frugtbarhed, blev efterhånden fortrængt af kunstgødning, der gøder planterne direkte – og let risikerer at overgøde dem - men ikke nærer jordens levende organismer, som staldgødning og kompost gør.

Letoptagelig kunstgødning banede vejen for brugen af de mange typer syntetiske pesticider, som jord, vand, luft og mad er belastet med. Også det økologiske landbrug er et opgør med den konventionelle dyrkningsform.

I Danmark har man dyrket biodynamisk siden først i 1930´erne.

I et biodynamisk perspektiv er kunstgødning ikke kun en kemisk forurening, men også en form for ’relations-forurening’. Kunstgødningen svækker afgrødernes evne til at forholde sig aktivt opsøgende efter næringsstoffer til at opfylde deres behov og er dermed afhængige af kunstig gødning. Den gør afgrøderne mindre livskraftige, mindre dynamiske, og det gør dem i et biodynamiske perspektiv mindre værdifulde som næringsmidler. Og vi har brug for stærke, dynamiske fødevarer til at nære vores sundhed.

I biodynamisk dyrkning spiller dyreholdet, især drøvtyggerne, en væsentlig rolle for bedriftens balance og sundhed. I Demeter-reglerne er det krav om en høj grad af selvforsyning med gødning. Bedriftens egen husdyrgødning danner grundlag for en aktiverende kompost, der bliver særlig værdifuld for jordens frugtbarhed, når den tilsættes de biodynamiske kompostpræparater. Og dyrene bidrager med deres livsenergi til at styrke gårdens samlede livskraft, biodiversitet og robusthed. De to markpræparater kompletterer virkningen af kompostpræparaterne.

Det har tilsammen, biodynamisk set, betydning for ernæringskvaliteten af de fødevarer, der bliver dyrket og leveret til forbrugerne.

Det er måske det, der er med til at motivere flere landmænd til at dyrke biodynamisk, og flere forbrugere til at gå efter Demeter-mærkede biodynamiske produkter.

Flere artikler fra samme sektion

Selvfølgelig skal vi prioritere økologi – det har for store konsekvenser at lade være

DEBAT: Det konventionelle landbrug har store konsekvenser for miljøet. Derfor skal vi ikke dømme økologi ude, men arbejde mod et større udbytte, skriver Sybille Kyed.

17-09-2022 5 minutter Debat

Hvis ikke Økologisk Landsforening går forrest, hvem skal så?

DEBAT: Hvis vi ikke er ambitiøse og stiller krav til maden i ”eget hus”, hvor så?

13-09-2022 2 minutter Debat

Regenerativt landbrug kan skære en femtedel af jordbrugets samlede årlige CO2-udledning

DEBAT: Klimaforskere har gentagne gange peget på, at vi skal handle nu, og det skal ske med egentlige reduktioner. Det kan regenerative principper i jordbruget hjælpe med. Er der mon nogen politikere og organisationer, der tør gå forrest?

09-09-2022 5 minutter Debat,   Klima