Undren over artikel om svampe med 400 mio. års historie

Af: Eskil Romme, økologisk planteavler

Med mange års erfaring fra praktisk økologisk landbrug støder man på nogle uheldige misforståelser i pågældende artikel 'Svampe med 400 mio. års historie er en god grund til at pløje mindre' (27/9), uanset det meget vigtige fokus på jordfrugtbarhed og jordbearbejdningen i denne sammenhæng.

Især dette afsnit vækker lidt undren.

"'Når man er økolog og nødt til at jordbehandle for at få et udbytte, så vil jeg anbefale, at man finder den mildeste form for mekanisk jordbehandling, man kan, og prøver at erstatte ploven med noget andet. Det kan måske være lugning med en robot og undersåning,' siger Sabine Ravnskov til Økologisk Nu."

For det første er det uomgængeligt, at den ensidige fokus på pløjning/ikke pløjning er et vildspor, idet harvning/dybdeharvning skader mykorrhizaerne mindst ligeså meget som pløjning. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ”ikke pløjnings”-trenden er vokset frem af den pesticidbaserede regenerative dyrkningsgren.

At erstatte pløjning med robotlugning og undersåning må vist betegnes som en misforståelse af jordbearbejdningsteknikker, for det har intet med hinanden at gøre.

Jeg vil i øvrigt gerne rette opmærksomhed på en kommentar/konklusion fra en rapport fra 2023 vedrørende et 20-årigt dansk forsøg ved Flakkebjerg og Foulum om mykorrhizaers følsomhed overfor pløjning/ikke pløjning: 'Evaluation of the relation between soil biomass of arbuscular mycorrhizal fungi and glomalin-related soil protein in conservation agriculture', med bl.a. Sabine Ravnskov som medforfatter (mine tilføjelser i parentes):

”Det er derfor rimeligt at antage, at den gunstige indvirkning af CA-jordbearbejdning (ikke pløjning) på AMF-hyfer førte til en højere akkumulering af GRSP (glomalin) i jorden. Dette blev dog kun observeret i EE (relateret til unge svampe), da der ikke blev fundet nogen tydelig tendens i DE, selvom parcellerne havde gennemgået samme jordbearbejdningspraksis i en periode på tyve år. Da DE repræsenterer den ældre GRSP-fraktion, forventedes denne forvaltningsperiode at resultere i bemærkelsesværdige forskelle i DE- indhold, men vores resultater understøttede ikke denne antagelse”.

Dette danske forsøg viser jo, at de ældre/stabile fraktioner af mykorrhizaer tilsyneladende ikke er særligt påvirkede af pløjning/jordbearbejdning.

Jeg er stødt på en teori, der fremhæver det faktum, at hvis jorden er porøs og kulstofrig, da kan svampene reetablere sig med en faktor 8 i forhold til en iltfattig komprimeret jord med lavt kulstof indhold.