Det er, som om Danmark har et mål om at afvikle små bedrifter

EU-Kommissionens første landbrugskommissær hed Mansholt og var manden bag den såkaldte Mansholtplan. Den indeholdt et erklæret mål om at samle landbrugene i færre og større enheder. Landbruget skulle effektiviseres for at bekæmpe sult og sikre gode forhold for dem, der er beskæftiget i landbruget.

Det mål er siden blevet problematiseret for de omkostninger, det har for liv på landet og vores natur. Men det er, som om det stadig er et mål i Danmark. Om ikke et erklæret politisk mål, så er det et de facto resultat af den lovgivning, der vedtages.

Vi ser barriererne alle vegne. Reglerne for fødevarevirksomheder er målrettet store specialiserede fødevarevirksomheder. Når der udbydes investeringsstøtte og teknologistøtteordninger indrettes de, så de mange små brug bliver udelukket. De små brugs ligkiste fik endnu et søm, da påsken sluttede, og 15.000 små landbrugsejendomme fik besked om, at Vurderingsstyrelsen omkategoriserer dem fra landbrug til bolig. Nu skal en landbrugsejendom have mindst 15 ha eller dyrkes intensivt for ikke at blive beskattet som bolig. En ejendom med 10 ha og fem naturgræssere er skattemæssigt at betragte som en villahave.

Det er, som om at selvom politikere efterspørger et Danmark i balance, arbejdspladser på landet, gastronomi og udvikling af nye dyrkningsmetoder, så går de én vej, og det er i retning af stordrift. Mens vi forsøger at rette skuden op, kommer der er ny kastevind og sætter os ud af kurs igen

Økologisk Landsforening gjorde tilbage i 2015 en stor indsats for at sikre bedre muligheder for stalddørssalg, så flere kunne få gavn af at købe friske råvarer direkte fra mark og stald, og i 2017 lykkedes det at få politisk fokus på det, vi kalder småskalalandbrug. Det er landbrug, der står for såvel arbejdet i mark og stald som håndtering og evt. forarbejdning af varerne, oplagring og salg til slutbrugeren.

Både stalddørspakken og småskalapakken er vigtige resultater, da det sikrer opmærksomhed på, at vores regler i dag slet ikke passer til de små fødevarevirksomheder, trods det at de kan spille en vigtig rolle i den gastronomiske udvikling, skabe arbejdspladser på landet og sikre et aktivt lokalsamfund. Økologisk Landsforening er også medstifter af Den Økologiske Jordbrugsfond, som har til formål at hjælpe nye unge landmænd ind i økologien til gavn for drikkevand, natur og klima.

Vi er dog langt fra i mål; system og regler er fortsat indrettet med udgangspunkt i de store specialiserede virksomheder. Forklaringen er enkel: Det er dem, der dominerer billedet, og de er blevet store, fordi der er effektiviseringsgevinster at hente. Det er der reelt, men det er der også qua det system, vi har bygget op, hvor det ikke er alle ressourcer, der har en pris. For eksempel trækket på naturen og det sociale som affolkning af landdistrikterne med alt hvad deraf følger i form af lukning af alle de faciliteter, der hører til et lokalsamfund.

Fremtiden for det danske landbrug ligger næppe i de små landbrugsejendomme, men de spiller en vigtig rolle. Både for bosætning, liv på landet, plads til natur, alsidige landskaber og eksperimenter med nye dyrkningsformer.

Man kan selvfølgelig bo på landet i et parcelhus uden jord, men det er ikke det, der trækker folk derud. Et liv på landet er at give afkald på alle byens tilbud for i stedet at få lidt jord under neglene, at kunne have et liv i og med natur og opleve at producere lidt mad til sig selv og til salg. Det giver glæde til den enkelte, og mon ikke det også giver mere sammenhængskraft i lokalsamfundet, at der er en fælles berøringsflade?

Der er meget på foreningens bord, og sagen med ejendomsvurderinger er ikke en sag, hvor vi trækker det største læs, men ingen politiker på Borgen skal være i tvivl om, at vi mener, at de nye skatteregler er endnu et skridt til affolkning af landet og fattiggørelse af vores fødevaresystem, der står i kontrast til de politiske budskaber om mindre centralisering og et Danmark i balance.