Annonce
Annonce
For os er det ikke en nyhed, at man skal handle på det overtræk, menneskene har foretaget for længe på de fælles ressourcer, skriver Louise Køster. Foto: PR
Den afgørende halvanden grad – økologi er en del af løsningen
FORPERSONENS ORD: Jeg drømmer om, at der om fem-syv år kommer en rapport fra FN’s klimapanel, der fortæller, at vi nåede at bremse temperaturstigningen, satte en stopper for den store massedød, og at miljøet både til havs og i undergrunden er på vej tilbage i balance. Fordi vi handlede.
Mandag d. 20. marts 2023 begyndte som en helt almindelig dag. Men ved 6.30-tiden bredte der sig en uro. Nyheden om, at FN ville komme med »verdens vigtigste« dokument, fik kaffekoppen til at stoppe på sin tur fra bordet til munden.
Nyheden handlede om FN’s Klimapanel IPCC’s offentliggørelse af en af de afgørende og sammenfattende hovedrapporter om klimaets og klodens tilstand. Og det overordnede budskab fra forskerne var en gyser, og den nødvendige handling var ikke til at misforstå: Gør noget NU – ellers er det for sent!
For sent til at kunne holde temperaturstigningen under 1,5 grader. For sent til at gøre noget for, at vores børn og børnebørns fremtid for altid være ændret radikalt.
Helt konkret skal udledningen af drivhusgasser toppe nu og være halveret i 2030. De fleste af os kan godt regne ud, at der skal gøres en seriøs indsats, hvis vi skal nå det. Men der er håb og sprækker af lys i de mørke skyer. For der bliver gjort indsatser hver eneste dag – og vi økologer gør noget hver eneste dag.
For os er det ikke en nyhed, at man skal handle på det overtræk, menneskene har foretaget for længe på de fælles ressourcer. Det er forudsætning for økologiens væsen at arbejde med at genskabe den balance, og vi går aktivt til opgaven med løsninger: I marken med at binde kulstof, i stalden med at skære til i besætninger og producere fødevarer til mennesker frem for til dyr.
I de store køkkener omlægger vi til mere ædelt metal i de økologiske spisemærker og reducerer madspild, samtidig med at vi skaber madglæde og madbevidsthed hos vores spisende.
I virksomhederne bliver råvarernes oprindelse kigget efter i sømmene, og energien bliver grøn af vind og sol, mens vi hjemme i privaten lader hverdagsadfærden tælle ved at handle økologiske varer uanset inflation og krig, sorterer affaldet, mindsker madspildet og tager cyklen på arbejde.
Økologerne sætter sig også til bordet for at skabe politiske løsninger - også når vi synes, det er rigtigt svært. Vi kommer med konkrete forslag som ’Pris på Bæredygtighed’, der kan skabe de vigtige adfærdsændringer, som skal til i hele landbruget.
Og så har vi økologer en altoverskyggende pointe, som efterhånden slår igennem i debatten og løsningerne generelt: Vi kan ikke tage klimaet ud af helheden og kun handle på det. Biodiversitets- og miljøkrisen hænger helt uadskilleligt sammen med klimaet, og det er sammen, de skal løses med en fundamental omstilling af hele landbruget.
Ved at blive ved med at arbejde med det for øje, kan økologien allerede i dag iværksætte brugbare og efterprøvede handlinger, der vil være en vigtig del af løsningen.
Jeg drømmer om, at der om fem-syv år kommer en rapport fra FN’s klimapanel, der fortæller, at vi er lykkedes, at vi nåede at bremse temperaturstigningen, at vi satte en stopper for den store massedød, og at miljøet både til havs og i undergrunden er på vej tilbage i balance. Fordi vi handlede.
Jeg drømmer om at vågne en tidlig morgen med en kop kaffe i hånden, inden jeg skal ud at fodre, og høre og se viben, der har travlt med at fouragere i marken.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.