Annonce
Annonce
Visse plantearter kan måske gøre køer mere klimavenlige
Tidligere undersøgelser peger på, at visse plantearter kan sænke udledningen af metan fra køer. Nu vil danske og internationale forskere undersøge, om græssende køer kan have gavn af planterne.

Forskere forventer, at tanninrige plantearter i græsset vil mindske metanproduktionen i køernes fordøjelsessystem. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Forskere fra ind- og udland skal nu undersøge, om tanninrige plantearter som sumpkællingetand og bibernelle kan mindske produktionen af metan i græssende køers maver.
For selvom græsmarkerne lagrer kulstof og på den måde har en positiv indvirkning på klimaforandringerne, udleder køerne stadig så store mængder metan, at ligningen ikke går op.
Tidligere forskningsprojekter har allerede påvist, at foderadditiver med højt indhold af tanniner kan have positive påvirkninger på metanproduktionen ved køer i stald. Om dette også gør sig gældende for græssende køer, er nu det helt store spørgsmål:
”Tanniner kan nemlig spille sammen med mikrober i jorden og i køernes fordøjelsessystem. Derfor er det vores forventning, at når køerne spiser de her plantearter sammen med græsset, så vil tanninen mindske metanproduktionen i køernes fordøjelsessystem,” fortæller forsker på Institut for Agroøkologi Carsten Stefan Malisch i en pressemeddelelse.
Fordel at sende køer på græs
Carsten Stefan Malisch pointerer også, at det ikke giver mening at have køerne gående på stald for at spise korn, der potentielt kunne være brugt som menneskeføde. I stedet er det en fordel at lade køerne æde græs og andre planter, som vi mennesker ikke kan bruge som føde, men udfordringen er altså metanudledningen.
Han ser dog positivt på denne problemstilling i forbindelse med det nye projekt:
”På den måde kan det her projekt være med til at udligne den forskel, der er mellem køernes udledninger af metan og jordens lagring af kulstof, således at vi kan bidrage til en mere klimavenlig og måske endda klimaneutral mælkeproduktion.”
Carsten Stefan Malisch skal lede forskergruppen, der består af forskere fra blandt andet Finland, Schweiz og Holland. Sapere Aude-bevillingen til projektet er uddelt af Danmarks Frie Forskningsfond.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.