Vejen til højere udbytter: Mindre jordbehandling, flere afgrøder og flere blandingsafgrøder

Af: Claus Østergaard, planterådgiver og direktør, ØkologiRådgivning Danmark

Med udfasning af konventionel husdyrgødning, krav om kulstofafgrøder, gødningsforbud på §3-arealer og generelt stigende gødningspriser bliver det fortsat mere relevant at have en systematisk plan for etablering af efterafgrøder, mellemafgrøder og udlæg i kornmarken med mindre energiforbrugende og kulstofnedbrydende jodbehandling.

Samtidig er det oplagt at satse på at dyrke flere forskellige afgrøder på samme tid. Det giver en uvurderlig synergi mellem afgrøderne med et potentielt stigende udbytte. Og det gælder ikke kun hovedafgrøderne; også efterafgrøderne har stor gavn af, at der er flere forskellige arter sammen.

Arter med dybe rødder, arter, der kan overvintre, og arter, der kan fiksere kvælstof fra luften, kan skabe en uvurderlig synergi. Tilsammen vil en strategi med fokus på jordbehandling, efterafgrøder og blandingsafgrøder give en bedre økonomi, bedre jordfrugtbarhed og imødekomme de stigende forventninger og krav fra omgivelserne om økologisk, bæredygtig og klimavenlig drift.

Første skridt mod mindre jordbehandling er at begrænse pløjning og harvning til én gang om året i forbindelse med etablering af hovedafgrøden. Derefter kan man begynde at eksperimentere med at undlade pløjning forud for udvalgte afgrøder, som ærter og hestebønner eller udvalgte steder i sædskiftet, som efter en vellykket efterafgrøde, der er udvintret, og efterlader jorden sort og klar til såning.

Den klassiske undskyldning for at udføre massiv jordbehandling i markerne om efteråret er, at der er behov for at bekæmpe rodukrudt med stubharve. Stubharvning er da også den sikre vej til at bekæmpe kvik.

Der er dog væsentlige ulemper ved at bekæmpe rodukrudt mekanisk om efteråret. Det ødelægger jordstrukturen og reducerer jordens kulstofindhold. Det mindsker jordens vandholdende evne, samtidig med at regnormegange, svampe og bakterier i jorden går til grunde.

Et alternativ til stubharvning kan være afpudsning af en efterafgrøde etableret i foråret. I kornet etableres et udlæg af kløvergræs sammen med kornafgrøden. Når kornet er høstet, kan marken afpudses så kort som muligt. Det vil sige gerne ned til 3-5 cm med 2-4 ugers mellemrum afhængig af kvikkens, græssets og kløverens vækst.

Græsset og især kløveren kan tåle en hård afpudsning, mens kvikken efterhånden vil blive udsultet, hvis den hele efteråret og vinteren holdes på mindre end 4-5 blade. På den måde forbedres jordens frugtbarhed, tabet af næringsstoffer mindskes, og rodukrudtet forsvinder. Det er en gevinst for økonomi, miljø og klima på samme tid.

Som udgangspunkt er det en god ide at planlægge efterafgrøder i alle marker. Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af op til 80 kgN/ha – også når det er 3 eller 4 år siden, der sidst har været kløvergræs i marken.

Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark og gevinsten ved at undlade efterafgrøder skal overvejes nøje.

Det er vigtigt, når man placerer efterafgrøderne i sædskiftet, at de behandles som en hovedafgrøde, så man er lige så omhyggelig med at så dem, som man er med at så sin hoveafgrøde. Samtidig er det vigtigt at tilpasse valg af efterafgrøde efter de hovedafgrøder, der er i sædskiftet, så man ikke får opformeret sygdomme i efterafgrøder, som efterfølgende kan angribe hovedafgrøden.

Det kan være kålbrok i korsblomstrede efterafgrøder som gul sennep og olieræddike, der efterfølgende kan angribe vinterraps og forårsage betydelige udbyttetab.

Der er mange måder at lave nyt kvælstof til marken. Landsforsøg viser, at udsåning af rødkløver i vinterrug har potentiale til at erstatte op til 80 kgN/ha i den efterfølgende afgrøde. Etablering af 3 kg rødkløver i vinterrug koster ca. 500 kr./ha. Med en eftervirkning på 80 kgN/ha betyder det en pris på 6 kr./kgN. Det er billigere end kvælstof i indkøbt gylle! Også selv om der kun regnes med omkostninger til udbringning.

Hvis der regnes med leverings- og udbringningsomkostninger på mindst 30 kr./ton gylle koster 1 kg udnyttet N i svinegylle 7-8 kr., mens prisen i kvæggylle er helt oppe på 8-10 kr./kgN.

I vårsæd er der mange muligheder for at etablere undersåede efterafgrøder. Med kløvergræs som forfrugt er det nemt og billigt at etablere rajgræs ved at blande 8-10 kg/ha sammen med kornet. Hvis der skal være en efterafgrøde med dybere rødder, kan rajgræs blandes med 0,5 kg cikorie. Men så er man nødt til at så efterafgrøden i en særskilt arbejdsgang efter såning af kornet, fordi cikorie med små frø har svært ved at spire fra 3-4 centimeters dybde.

Ønsker man større variation, mangfoldighed og opbygning af kulstof i efterafgrøden skal der sås en blanding med flere arter. Det kan være blandinger med rajgræs, cikorie, sæddodder, lucerne og hvidkløver. Det giver en stor variation med både bælgplanter, græs og korsblomstrede afgrøder.

Når det er mere end to år siden, der har været kløvergræs i marken, bør efterafgrøden indeholde mindst en bælgplante. Også i hovedafgrøden kan der med fordel vælges flere forskellige afgrøder, der skaber synergi i forhold til udnyttelse af næringsstoffer, lys og vand. Det resulterer i et højere udbytte og en mere stabil produktion. Samtidig giver det en større modstandskraft over for sygdomme og skadedyr.

Planter har forskellige kemiske egenskaber og kan dermed forvirre skadedyr og reducere deres angreb. Derudover kan blandingsafgrøder understøtte en større biodiversitet både over og under jorden. Udfordringen med blandingsafgrøder er få tilpasset modenhed og høst mellem de forskellige arter, så de modner på samme tid, og det vil ofte være nødvendigt med skårlægning. Samtidig skal man være særlig opmærksom, hvis man ønsker at sælge afgrøden til en kornhandler, og det vil være fornuftigt på forhånd at have en aftale om vilkår for afsætning af blandingsafgrøder.