Annonce

Annonce

Nærbillede af en mariehøne

Nyttedyr som mariehøns er vigtige mod skadedyr i landbruget - men nyttedyrene er indtil videre mest effektive i væksthuse, hvor de ikke kan flyve væk. På friland er det en større udfordring at fastholde dem permanent. Foto: Colourbox

Fugle og biller kan hjælpe mod skadedyr og øge udbytterne - men herhjemme virker et andet tiltag lige nu bedre

I et nyt metastudie har forskere undersøgt, om fugle og biller kan bruges som et mere bæredygtigt middel mod skadedyr end syntetiske pesticider, og resultaterne er lovende. Der er dog udfordringer, siger rådgiver, som peger på en anden løsning mod skadedyr.

Økologerne og andre landmænd, der ønsker at undgå syntetiske pesticider, kan med fordel gøre forholdene for en række rovdyr og -insekter bedre i og omkring deres marker. Disse nyttedyr kan nemlig mindske bestanden af skadedyr med over 70 pct. og dermed samtidig bidrage til at øge udbytterne med 25 pct.

Det viser et nyt metastudie, hvor forskere fra USA, Brasilien og Tjekkiet har set på tidligere studier inden for området.

Forskerne undersøgte desuden, hvilken effekt klimaet har på nyttedyrene og fandt, at i områder med større sæsonvariabilitet i nedbøren (frem for nedbør, der er mere jævnt fordelt i løbet af året), var nyttedyrenes effekt på skadedyrenes bestand endnu større.

"Naturlige rovdyr er gode til at bekæmpe skadedyr, og understøttelsen af dem er fundamental, hvis man skal garantere skadedyrsbekæmpelsen i en fremtid med klimaforandringer," siger studiets hovedforfatter Gabriel Boldorini, ph.d. ved Federal Rural University of Pernambuco i Brasilien, til nyhedsbureauet AFP.

Klimaforandringer kan gøre problemet værre

Forskning har vist, at klimaforandringerne kan forværre skadedyrsproblemer i landbruget betydeligt. De stigende temperaturer kan ændre den geografiske udbredelse og overlevelse over vinteren for visse skadedyr, og det kan øge forekomsten af skadedyrsangreb.

Forskerne undersøgte dog ikke, hvor effektive nyttedyrene er i forhold til pesticiderne, men Gabriel Boldorini påpeger, at pesticiderne samtidig har negative omkostninger i form af forurening af vand og jord, tab af biodiversitet og som en sundhedsrisiko.

Lidt overraskende kunne forskerne dog også se, at det nogle steder kunne være lige så effektivt blot at have én art af nyttedyr som flere arter.

"Generelt set fungerer økosystemer bedre, jo flere arter der er. Men der er undtagelser," siger Gabriel Boldorini.

At en større diversitet i landskabet og på markerne øger udbytterne var også konklusionen fra et internationalt forskningshold i 2019; her gennemgik forskerne 1.475 landbrugsarealer rundt om i verden og kunne se, at både bestøvningen og skadedyrsbekæmpelse fra vilde insekter fungerede bedre i landskaber med stor variation af afgrøder, hegn, gærder og andre landskabselementer.

Hjælp nyttedyrene

Vil man tiltrække nyttedyr, skal man sikre de bedst mulige forhold for dem. Det gør man ved at sikre dem:

  • læ, skjul og overvintringsmuligheder
  • føde i form af nektar, frø, pollen, frugt, plantedele og/eller andre dyr som bladlus og springhaler.
  • vand og fugtige områder
  • områder til etablering af reder og placering af æg arealer med bar jord eller kort vegetation og sten.

Husk at vægte de forskellige tiltag, alt efter hvilke arter du vil tiltrække.

Kilde: ’Nyttedyr i marken’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, 2023

”Studiet viser, at biologisk mangfoldighed er afgørende for at få de vigtige økosystem-tjenester og for at opretholde en høj og stabil jordbrugsproduktion," sagde Mattias Jonsson, en af forskerne bag studiet fra Sveriges Lantbruksuniversitet, dengang.

Nyttedyrene flytter igen

Richard De Visser, der er konsulent for grønsager på friland og økologi ved HortiAdvice, er ikke i tvivl om, at der er et uforløst potentiale i at få nyttedyrene til at beskytte markerne mod skadedyr - man har bare ikke knækket koden, så det fungerer på friland i et dansk klima.

"Problemet er, at nyttedyrene forsvinder igen. Vi har prøvet at få det til at fungere i flere år, men vi har endnu ikke set en effekt, som berettiger, at vi kan udbrede det," siger Richard De Visser til økonu.dk.

Han pointerer dog, at uden de vildtlevende nyttedyre, ville skaderne på afgrøderne være endnu større end i dag.

Nyttedyrene er typisk i marken i et eller andet omfang - oftest i levende hegn - men de er som regel mere mobile end skadedyr, så de bliver ikke nødvendigvis på stedet. Det hårde vinterhalvår giver også svære vilkår for dem, og samtidig er det en forudsætning for deres overlevelse, at der er et fødegrundlag. Men heri opstår paradokset, for der er nødt til først at være et problem med skadedyr, før nyttedyrene opformerer sig - og så kan det være for sent at redde afgrøderne.

"Det skal nok komme til at fungere på et tidspunkt, når vi har fundet de rigtige arter og teknikker," mener han.

Insektnet

Prisen er steget en del de seneste år og ligger nu på ca. 50.000 kr. per ha, men den kan variere alt efter maskestørrelsen.

For nogle afgrøder er en maskestørrelse på 12x12 mm tilstrækkelig - det giver mere lys, og nettet vil veje mindre. Vil man holde jordlopper og lus ude, skal maskestørrelsen ned på 8x8 mm.

Til forskel fra fiberdug sikrer insektnettet et godt luftskifte, så der ikke bliver for varmt eller fugtigt ved grøntsagerne, når solen står på, og kan derfor anvendes hele sommeren.

Kilder: Richard De Visser og Økohaven.dk

Insektnet fungerer bedst lige nu

Nyttedyr er derimod et udbredt værktøj i væksthuse - både økologiske og konventionelle. Her er de nemmere at styre, fordi væksthusene er aflukkede, så insekterne ikke kan flyve væk, og klimaet kan kontrolleres.

Det bedste middel mod skadedyr på friland vil derfor være insektnet, og det er faktisk et værktøj, som flere økologer burde tage mere i brug, fortæller Richard De Visser:

"Anvendelse af insektnet med forskellige maskestørrelser kunne tåle mere anvendelse til grøntsager på friland. Det har også sine udfordringer, for det er møgbesværligt med ukrudtsbekæmpelse, det koster, og der er nogle grøntsager, som ikke kan tåle at have et net over sig. Men det er en investering og det bedste tiltag, man kan gøre, hvis man vil undgå at bruge de sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk produktion, og som i nogle tilfælde kan give en beskyttelse her og nu. Nogle år går det fint uden et net, mens andre år kan se helt forfærdelige ud, og så er det rart at have. En kålmark er jo et kæmpe tagselvbord for skadedyr."

Artiklen er skrevet i projektet 'Best practice: Økologisk robust planteproduktion' støttet af Planteafgiftsfonden

Flere artikler fra samme sektion

Bionedbrydelig plastikpose er stadig i jorden efter to år

I et forsøg blev to plastikposer for to år siden gravet ned i jorden. Den ene pose er bionedbrydelig, men var stadig at finde i jorden, da poserne blev gravet op på årets Øko-Markdag.

18-06-2024 4 minutter Øko-markdag,   Events,   Miljø

Økologer blev stillet over for et dilemma på Øko-markdag: Skal byernes affald spredes på marken?

Skal økologien udfase konventionel gylle og samtidig vokse, bliver der behov for flere næringsstoffer - men ønsker branchen overhovedet at tage imod næringsrigt affald fra byerne, som samtidig kan indeholde rester af miljøskadelige partikler?

14-06-2024 7 minutter Recirkulering,   Øko-markdag,   Næringsstoffer

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet

Brugen af kønssorteret sæd er nærmest eksploderet i kvægbesætningerne, og hos VikingGenetics sorterer 25 maskiner nu tyresæd i døgndrift. Sortering efter køn skulle oprindeligt redde især jersey-tyrekalve fra at blive aflivet ved kælvning, men med teknologien er der også fulgt andre fordele for bl.a. bundlinje, biodiversitet og klima.

07-06-2024 8 minutter Kvæg